De udbredte påstande om ”fake news” og konspirationsteorier uden faglig eller videnskabelig dækning kan godt få alle, der sætter sin lid til fakta og det grundige videnskabelige arbejde, til at miste pusten. Men der er håb.
En undersøgelse af menneskers tillid til ”videnskaben og dens institutioner” viser nemlig, at den er stigende – og det især i den yngre del af befolkningen og blandt folk over 55 år.
Konsulentfirmaet Globescan, der står bag undersøgelsen, laver blandt opinionsundersøgelser for institutioner og selskaber på global skala. Undersøgelsen er gennemført i 17 lande i årene 2001-2019 med 2018 som en undtagelse.
Globescan har direkte adspurgt respondenterne, hvorvidt de er enige i, at videnskab kan hjælpe med at skabe en bedre fremtid. På tværs af de deltagende lande er der udbredt enighed om, at det er tilfældet.
Men det er også en klar tendens, at de 18-24-årige tror mest på, at videnskaben vil gøre en positiv forskel, og at fokus på videnskabsbaserede løsninger fortsat vil vokse i årene fremover.
På tværs af lande og aldersgrupper er tilliden til videnskaben vokset i løbet af de seneste tre år, mens troen på regeringer, erhvervslivet generelt og medier er faldet. Det gælder også i Nordamerika og Europa.
Læs også: Danskerne er vilde med forskere.
Kombinationen af stigende tillid til videnskabelige institutioner og faldende tro på regeringer og erhvervsliv tyder ifølge Globescan på, at de betragter videnskaben som objektiv i modsætning til politikere og erhvervsliv, som vurderes til at pleje egne interesser.
Forsiden lige nu:
Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.
Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.
Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:
Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.
Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Serge Belongie: Leder et af de førende centre for kunstig intelligens og blev tiltrukket af den danske work-life balance
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
