Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Lundbeckfonden: Helt naturligt at nogle forskere får mere end andre

Gode forskningsresultater kræver prioritering og fokus – også selvom nogle forskere modtager flere midler end andre

Jan Egebjerg er forskningsdirektør i Lundbeckfonden. Foto: Lundbeckfonden.

Kommentar af Jan Egebjerg, forskningsdirektør i Lundbeckfonden

I Science Reports serie om magt og den videnskabelige magtelite rejses der i artiklen ’Den videnskabelige elite sidder på magten, mens B-holdet må kæmpe sig op’ fra 1. januar bekymring om, at fondsmidlerne i for høj grad koncentreres på de få. Ifølge Center for Forskningsanalyse skaber vi et forskningsmæssigt A og B-hold, hvor få forskere får mange midler, mens en stor gruppe af forskere bliver overset. Konsekvensen er, ifølge artiklen, at vi går glip af kreativitet og bredde og ikke dyrker vækstlaget.

I Lundbeckfonden er vi uforstående over for billedet af, at vi og andre fonde kun støtter etablerede professorer og ikke har blik for bredde, vækstlag og fremtidens talenter. Lundbeckfonden anvender – i lighed med en række andre fonde – mange forskellige værktøjer med det formål at støtte god forskning og gode forskere på alle niveauer. Både nu og i fremtiden.

En flad model er ikke ønskescenariet

Danmark skal være en stærk forskningsnation, der spiller en rolle i den globale verden. Et stærkt forskningsmiljø kræver en kritisk masse af dygtige forskere, der spiller godt sammen på tværs af faglige discipliner. Men som lille land kan vi ikke være globalt ledende inden for alle områder. Hvis vi vil ’punch above our weight’, skal vi have mod til at vælge og prioritere: Et stærkt forskningsmiljø kræver bredde og rum for kreativitet og en overordnet strategisk ramme, der skaber mulighed for stærke forskningsfællesskaber inden for de områder, hvor vi allerede har eller kan udvikle styrkepositioner. Det er fx inden for sundhed eller den grønne omstilling.

Er det optimale scenarium, at alle forskere i Danmark tildeles lige meget i forskningsstøtte? I vores optik lyder det som en god måde at holde mange forskere aktive på. Spørgsmålet er, om det også er vejen til de bedste forskningsresultater og udviklingen af Danmark som stærk forskningsnation?

I Danmark har vi mange dygtige forskere. Som forskningsdirektør i Lundbeckfonden er jeg heldig at komme i kontakt med mange forskere. Ligesom i alle andre brancher synes der at være forskellige niveauer. I den danske model sætter vi mange unge forskere i gang på universiteterne og lader dem i flere år svæve mellem midlertidige ansættelser. Modellen er anderledes i andre lande, hvor de ledende universiteter fokuserer midlerne på færre forskertalenter. Jeg tror ikke, en fordeling af forskningsmidlerne alene baseret på, at man er ansat på et universitet, er en god model, og den vil næppe hjælpe os til at skabe gennembrud inden for nogle af de vanskelige hjernesygdomme, som vi kæmper med i dag som fx Alzheimers, depression osv.

Det er rimeligt at spørge om, hvordan man får forskningsmidler fra Lundbeckfonden. Det korte svar er, at man skal beskrive et forskningsprojekt eller en forskningsidé, der kan overbevise internationale peers. I Lundbeckfonden er det eksterne, uafhængige og internationale forskningspaneler, der vurderer om et forskningsprojekt er støtteværdigt eller ej.

Vi har brug for dygtige forskere på alle trin i deres karrierer. Blandt andet for at fremtidssikre forskningen. Mindst 60 procent af de uddelte midler fra Lundbeckfonden går til yngre forskere, der med midler fra fonden kan etablere sig og opbygge deres første forskningsgruppe og til forskere, der leder mindre grupper og endelig til projekter, hvor bedømmerne alene ser projektansøgningen, men ikke er bekendt med ansøgers navn, titel eller CV.

Af de resterende ca. 40 procent uddeles halvdelen af midlerne til samarbejdsprojekter dvs. til projekter, hvor det er et krav om, at midlerne fordeles mellem en række selvstændige forskere, der arbejder sammen. Den anden halvdel tildeles ledende professorer.

Det er ikke korrekt at konkludere, når en etableret forsker får en bevilling, så er der intet til vækstlaget. Lundbeckfondens paneler lægger i bedømmelsen stor vægt på ansøgerens planer for at udvikle gruppens forskningstalenter og dermed sikre de næste forskningsgenerationer. Når vi støtter en professor, er der en udtalt forventning om, at vedkommende lægger tid og energi i talentudvikling. Det afspejler sig også i, at frikøb fra undervisning ikke er en mulighed. Der kan være forskellig praksis fra fakultet til fakultet, men der er bestemt min oplevelse, at fondene generelt er meget bevidst om betydningen af vækstlaget og de fremtidige talenter.

Hvor ligger ansvaret for talentudvikling af forskere?

Afsættet for Science Reports artikelrække er magt og risikoen for, at vi går glip af god forskning. I Lundbeckfonden anerkender vi, at forskningsfinansierende fonde har et medansvar for, at uhensigtsmæssig brug af fondsmidler ikke må spænde ben for god forskning, kreativitet, nytænkning og talentudvikling.

Vi hører gerne universiteternes perspektiv og tanker om at sikre og styrke forskningshøjde og deres ambition om talentudvikling og talentpleje, for mange unge forskere finansieres netop af eksternt indhentede midler, men deres udvikling og fastholdelse formes af de lokale miljøer

Lad os starte en samtale om, hvordan Danmark bliver en stærk forskningsnation, og hvordan vi kommer derhen gennem et stærkt samarbejde mellem fonde og universiteter og støtte til dygtige forskere på alle niveauer. Det er ufrugtbart at starte samtalen med at udråbe A- og B-hold på basis af tildelte fondsmidler.

Forsiden lige nu:

– Alle ved det, men ingen siger det højt

Forskeres vidnesbyrd om kritisabel rekruttering og tavhedskultur udstiller en forkert præmis, huller i praksis og behov for mere støtte til opdelte karriereveje, mener organisationer.

CBS og kapitalfond vil nytænke kapitaltung grøn industri

CBS og Nordic Alpha Partners indgår partnerskab, der gennem forskning og praksis skal udvikle det finansielle økosystem og styrke danske HardTech-virksomheder. Det skal sikre dansk føring i milliardindustri.

Dansk professors forskning passede ikke til Harvard University

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.

Seneste artikler:

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark

De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner

Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.