FN’s Verdensmål – som denne weekend kunne fejre sin seks års fødselsdag – er vokset ud af samfundets udfordringer. Det samme gælder Novozymes’ forretning og forskning.
Derfor går de to ganske godt hånd i hånd, lyder det fra Claus Crone Fuglsang, Chief Scientific Officer og Executive Vice President for Research & Developement i Novozymes.
– Da vi formulerede vores purpose for ti år siden, blev det helt tydeligt for os, at Novozymes faktisk er en virksomhed, der er funderet i sustainability, siger han.

Som Novozymes’ formål afslører, laver den danske virksomhed “biologiske løsninger”. Løsninger, der er med til at reducere kemikalieforbrug, de hjælper os til at vaske tøj rent ved lave varmegrader, så vi sparer ressourcer – og de sørger for, at planteyoghurten ikke skiller.
– Alt vi gør, er egentlig en del af Verdensmålene. I begyndelsen havde vi mest fokus på klima og CO2, fordi så meget af det, vi laver, har med bioenergi og bioeffektivitet at gøre. I dag ser vi også meget på kemikalie-erstatninger og sundhed hos mennesker, dyr og planter, siger han.
Tanker og ideer skal føre til vækst
I denne uge præsenterede Novozymes sin nye vækststrategi. Fremover vil det danske enzymfirma dele sine aktiviteter op i tre kategorier: Evolve, Expand og Explore. Sidstnævnte omhandler fremtidens vækst.
– Lige nu er det tanker og idéer, som vi ser vækstmuligheder i, sagde Lars Green, finansdirektør i Novozymes, til MarketWire.
Læs også: Forskere bag mRNA-vaccine modtager Novo Nordisk Prisen
Der skal altså udforskes nye forretningsområder hos Novozymes.
– Et af de store satsningsområder i fremtiden er nitrogen-fiksering for kornarter som majs og hvede, fortæller Claus Crone Fuglsang.
– Det er endnu på forskningsstadiet og dermed usikkert, så det kalder vi et venture. Men hvis det lykkes, bliver effekten på landbrugets emission enorm, da vi vil kunne trække op mod 25-30 procent CO2 ud af den kemiske gødning med stor effekt på CO2 og NOX emission, fortsætter han.
Verdensmål i forskningen
Selv om Novozymes ser sig selv som en sustainability-virksomhed, er det dog ikke sådan, at der står et bestemt Verdensmål bag de enkelte forsknings- og udviklingsprojekter.
– Når de står nede i laboratoriet og laver et nyt enzym, så er det nok ikke Verdensmålene og bæredygtighed, de tænker på først. Men det er så væsentlig en del af at være ansat i Novozymes, at vi som virksomhed arbejder for at en bæredygtig udvikling. Det er som sagt vores formål, siger Claus Crone Fuglsang og tilføjer:
Læs også: Penge øremærket til grøn forskning fordoblet på to år
– Der er altså ikke linket specifikke mål til vores forskning. Men vi måler på det efterfølgende.
50 procent Scope 3-reduktion
Hos Novozymes bruger de på den måde en del tid på at “holde orden i eget hus”, som Claus Crone Fuglsang siger, og laver også livscyklus-analyser af deres produkter, så de kan se, hvordan produkterne påvirker jordkloden, og hvad produkterne gør for deres kunder i forhold til CO2-effekter.
Derudover har de opdateret deres mål i forhold til deres eget klimaaftryk, tilføjer han.
Læs også: – Med Verdensmålene som pejlemærke bidrager vores forskning til at løse verdens udfordringer
– Vi har allerede reduceret vores energiforbrug med 46 procent på Scope 1 og Scope 2. Men nu udvider vi, så vi har som mål at nå 50 procents reduktion i 2030 på Scope 3 også, så vi tager hele vores supply chain og deres aftryk med også, fortæller Claus Crone Fuglsang.
Hvad betyder Verdensmålene og jeres purpose om sustainability for jeres forskning?
– Vores store innovationsområder hænger uløseligt sammen med samfundets store udfordringer, og det samme gør Verdensmålene. På den måde er bæredygtighedstanken retningsvisende for vores forskning, siger Claus Crone Fuglsang.
Hvad er de største forskningsmæssige udfordringer, I står over for pt?
– Nu synes jeg, vi er på vej et godt sted hen. Vi kommer til at kigge meget ind i områder som bæredygtigt landbrug, vaskemidler med færre kemikalier, og sundhed for mennesker, dyr og planter i mere bred forstand. Det er inden for de områder, vores største innovationspotentiale er. Og så skal vi holde godt øje med den bioteknologiske udvikling i verden, siger Claus Crone Fuglsang og fortsætter:
– Det går lynende stærkt, og Novozymes er i front. Det skal vi sørge for at blive ved med at være. Det kræver, at vi vender øjnene ud i verden og ikke lukker os omkring os selv.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
