Når 2021 rinder ud, vil over 1 milliard mennesker have fået den mRNA-vaccine mod Covid-19, som blev udviklet i BioNTechs laboratorier i Mainz i Tyskland.
Nu hædrer Novo Nordisk Fonden forskerne bag og tildeler Novo Nordisk Prisen til professor Katalin Karikó, professor Drew Weissman, professor Uğur Şahin og dr. Özlem Türeci for “deres banebrydende videnskabelige opdagelser og udviklingsindsats, der har ført til godkendelsen og lanceringen af den første COVID-19-mRNA-vaccine”.
Det skriver fonden i en pressemeddelelse.
Læs også: Her er vinderne af Forskningsministeriets undervisningspris
– Med uddelingen af denne pris hylder vi menneskene bag én af vor tids mest enestående præstationer, hvor videnskabelige opdagelser gjort i løbet af de sidste to årtier, utrolig hurtigt har ført til udviklingen af en vaccine. Tusindvis af liv over hele verden er blevet reddet på baggrund af mRNA-vacciner, udtaler Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden, i pressemeddelelsen.
Grundforskning og værksætteri
Det er årtiers grundforskning, der ligger bag udviklingen af Covid-19-vaccinen fra BioNTech, og det er kombinationen af de fire forskeres opdagelser, der har været afgørende for dens tolerabilitet og effektivitet.
Men der er også et aspekt af iværksætteri bag succesen, påpeger Jørgen Frøkiær, formand for den videnskabelige komite, der uddeler Novo Nordisk Prisen:
Læs også: Novo Nordisk Fonden bevilger mere end en halv milliard kroner til CO2-fangst
– Da COVID-19-pandemien opstod i foråret 2020, indså Uğur Şahin og Özlem Türeci med det samme, at denne teknologi kunne bruges til at skabe en vaccine, der kunne redde menneskeheden ud af pandemiens kløer, siger han i pressemeddelelsen.
– Med baggrund i forskernes unikke forskningsbidrag og ansvarlige iværksætteri blev den første mRNA-baserede vaccine født. Det åbnede døren til en ny og revolutionerende teknologi – en helt ny vaccinetype, der muligvis kan vende op og ned på livstruende sygdomme i løbet af de kommende år, fortsætter han.
Fremskyndet offentliggørelse
Novo Nordisk Prisen gives til aktive forskere, der har “ydet fremragende internationale bidrag til at fremme lægevidenskab, som gavner menneskers liv”.
Med prisen følger fem millioner kroner, og den vil officielt blive overrakt ved en ceremoni 1. april 2022.
Læs også: – Vi har en tradition for gråhårede mænd. Det har vi gennem flere år prøvet at ændre
De fire forskere bliver nemlig udnævnt som vindere af Novo Nordisk Prisen 2022 før tid, da fonden gerne ville “anerkende, hvilken betydning og indvirkning de fire prismodtageres arbejde har haft på den aktuelle pandemi”, og derfor fremskyndte offentliggørelsen.
Katalin Karikó
Født 1955 i Szolnok, Ungarn.
Senior Vice President i BioNTech og adjungeret professor i neurokirurgi ved Perelman School of Medicine, University of Pennsylvania.
Gjorde i 2005 en vigtig opdagelse sammen med Drew Weissman om, hvordan mRNA kan modificeres, så det kan anvendes til sygdomsbehandling.
Medgrundlægger af, og CEO i, RNARx.
Drew Weissman
Født 1959 i Lexington, Massachusetts, USA
Professor i vaccineforskning ved Perelman School of Medicine.
Gjorde i 2005 en vigtig opdagelse sammen med Katalin Karikó om, hvordan mRNA kan modificeres, så det kan anvendes til sygdomsbehandling.
Medgrundlægger af RNARx.
Uğur Şahin
Født 1965 i İskenderun, Tyrkiet.
Professor, medstifter og CEO i BioNTech, Biopharmaceutical New Technologies.
Gjorde i 2006 banebrydende opdagelser sammen med Özlem Türeci omkring optimering af rygradselementer, der muliggør udvikling af potente mRNA-vacciner.
Gjorde i 2015 en vigtig opfindelse også sammen med Özlem Türeci, der blev banebrydende for udviklingen af personaliserede mRNA-kræftvacciner.
Gjorde i 2016 – ligeledes sammen med sammen med Özlem Türeci – banebrydende opdagelse af yderst potente DC-målrettede lipid-indkapslede mRNA-vacciner.
Udviklede i 2020 den første mRNA-baserede vaccine, der blev godkendt til anvendelse mod COVID-19.
Özlem Türeci
Født 1967 i Siegen, Tyskland.
Læge, medstifter og CMO i BioNTech, Biopharmaceutical New Technologies.
Gjorde i 2006 banebrydende opdagelser sammen med Uğur Şahin omkring optimering af rygradselementer, der muliggør udvikling af potente mRNA-vacciner.
Gjorde i 2015 en vigtig opfindelse også sammen med Uğur Şahin sammen med Özlem Türeci, der blev banebrydende for udviklingen af personaliserede mRNA-kræftvacciner.
Gjorde i 2016 – ligeledes sammen med sammen med Uğur Şahin – banebrydende opdagelse af yderst potente DC-målrettede lipid-indkapslede mRNA-vacciner.
Udviklede i 2020 den første mRNA-baserede vaccine, der blev godkendt til anvendelse mod COVID-19.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
