Når 2021 rinder ud, vil over 1 milliard mennesker have fået den mRNA-vaccine mod Covid-19, som blev udviklet i BioNTechs laboratorier i Mainz i Tyskland.
Nu hædrer Novo Nordisk Fonden forskerne bag og tildeler Novo Nordisk Prisen til professor Katalin Karikó, professor Drew Weissman, professor Uğur Şahin og dr. Özlem Türeci for “deres banebrydende videnskabelige opdagelser og udviklingsindsats, der har ført til godkendelsen og lanceringen af den første COVID-19-mRNA-vaccine”.
Det skriver fonden i en pressemeddelelse.
Læs også: Her er vinderne af Forskningsministeriets undervisningspris
– Med uddelingen af denne pris hylder vi menneskene bag én af vor tids mest enestående præstationer, hvor videnskabelige opdagelser gjort i løbet af de sidste to årtier, utrolig hurtigt har ført til udviklingen af en vaccine. Tusindvis af liv over hele verden er blevet reddet på baggrund af mRNA-vacciner, udtaler Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden, i pressemeddelelsen.
Grundforskning og værksætteri
Det er årtiers grundforskning, der ligger bag udviklingen af Covid-19-vaccinen fra BioNTech, og det er kombinationen af de fire forskeres opdagelser, der har været afgørende for dens tolerabilitet og effektivitet.
Men der er også et aspekt af iværksætteri bag succesen, påpeger Jørgen Frøkiær, formand for den videnskabelige komite, der uddeler Novo Nordisk Prisen:
Læs også: Novo Nordisk Fonden bevilger mere end en halv milliard kroner til CO2-fangst
– Da COVID-19-pandemien opstod i foråret 2020, indså Uğur Şahin og Özlem Türeci med det samme, at denne teknologi kunne bruges til at skabe en vaccine, der kunne redde menneskeheden ud af pandemiens kløer, siger han i pressemeddelelsen.
– Med baggrund i forskernes unikke forskningsbidrag og ansvarlige iværksætteri blev den første mRNA-baserede vaccine født. Det åbnede døren til en ny og revolutionerende teknologi – en helt ny vaccinetype, der muligvis kan vende op og ned på livstruende sygdomme i løbet af de kommende år, fortsætter han.
Fremskyndet offentliggørelse
Novo Nordisk Prisen gives til aktive forskere, der har “ydet fremragende internationale bidrag til at fremme lægevidenskab, som gavner menneskers liv”.
Med prisen følger fem millioner kroner, og den vil officielt blive overrakt ved en ceremoni 1. april 2022.
Læs også: – Vi har en tradition for gråhårede mænd. Det har vi gennem flere år prøvet at ændre
De fire forskere bliver nemlig udnævnt som vindere af Novo Nordisk Prisen 2022 før tid, da fonden gerne ville “anerkende, hvilken betydning og indvirkning de fire prismodtageres arbejde har haft på den aktuelle pandemi”, og derfor fremskyndte offentliggørelsen.
Katalin Karikó
Født 1955 i Szolnok, Ungarn.
Senior Vice President i BioNTech og adjungeret professor i neurokirurgi ved Perelman School of Medicine, University of Pennsylvania.
Gjorde i 2005 en vigtig opdagelse sammen med Drew Weissman om, hvordan mRNA kan modificeres, så det kan anvendes til sygdomsbehandling.
Medgrundlægger af, og CEO i, RNARx.
Drew Weissman
Født 1959 i Lexington, Massachusetts, USA
Professor i vaccineforskning ved Perelman School of Medicine.
Gjorde i 2005 en vigtig opdagelse sammen med Katalin Karikó om, hvordan mRNA kan modificeres, så det kan anvendes til sygdomsbehandling.
Medgrundlægger af RNARx.
Uğur Şahin
Født 1965 i İskenderun, Tyrkiet.
Professor, medstifter og CEO i BioNTech, Biopharmaceutical New Technologies.
Gjorde i 2006 banebrydende opdagelser sammen med Özlem Türeci omkring optimering af rygradselementer, der muliggør udvikling af potente mRNA-vacciner.
Gjorde i 2015 en vigtig opfindelse også sammen med Özlem Türeci, der blev banebrydende for udviklingen af personaliserede mRNA-kræftvacciner.
Gjorde i 2016 – ligeledes sammen med sammen med Özlem Türeci – banebrydende opdagelse af yderst potente DC-målrettede lipid-indkapslede mRNA-vacciner.
Udviklede i 2020 den første mRNA-baserede vaccine, der blev godkendt til anvendelse mod COVID-19.
Özlem Türeci
Født 1967 i Siegen, Tyskland.
Læge, medstifter og CMO i BioNTech, Biopharmaceutical New Technologies.
Gjorde i 2006 banebrydende opdagelser sammen med Uğur Şahin omkring optimering af rygradselementer, der muliggør udvikling af potente mRNA-vacciner.
Gjorde i 2015 en vigtig opfindelse også sammen med Uğur Şahin sammen med Özlem Türeci, der blev banebrydende for udviklingen af personaliserede mRNA-kræftvacciner.
Gjorde i 2016 – ligeledes sammen med sammen med Uğur Şahin – banebrydende opdagelse af yderst potente DC-målrettede lipid-indkapslede mRNA-vacciner.
Udviklede i 2020 den første mRNA-baserede vaccine, der blev godkendt til anvendelse mod COVID-19.
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Tidligere venner er fåmælte om politianmeldt greenwasher fra Løvens Hule
Medier, et parti og sågar en offentlig styrelse. Copenhagen Cartel havde et stort heppekor, der delte historien om bæredygtigt badetøj. Efter Forbrugerombudsmandens politianmeldelse af firmaet, er de samme aktører ret fåmælte.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.