Hver tiende medarbejder på Aarhus Universitet føler ikke, at de har friheden til at ytre sig kritisk.
Desuden er antallet af medarbejdere, der har oplevet nedladende og stødende tiltale steget de sidste tre år, og så er det nu næsten hver fjerde, der føler sig stresset. Det viser universitetets seneste Arbejdspladsvurdering (APV), som Science Report har fået aktindsigt i.
Selvom den også viser, at fire ud af fem medarbejdere på AU er tilfredse med at gå på arbejde, og at universitetet klarer sig over gennemsnittet på adskillige parametre, tager rektor tallene alvorligt.
Det overrasker ham nemlig, at der er en stigning i antallet af medarbejdere, som er uenige i, at der er frihed til at fremføre kritiske synspunkter.
– Stigningen ærgrer mig bestemt – ikke mindst da vi har brugt en del kræfter især det seneste år på at understrege, at medarbejdere skal føle sig frie til at udtrykke sig kritisk. Om det generelle pres på universitetssektoren er med til at sætte sit præg på tallene, er et godt spørgsmål, som denne APV ikke giver svar på. Vi har en fornuftig og stabil økonomi på AU, men jeg vil ikke afvise, at besparelser skaber en vis form for usikkerhed, siger rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen.
AU’s fællestillidsrepræsentant, Olav W. Bertelsen, er også ærgerlig over stigningen. Nu skal der arbejdes på at forstå problematikken bag tallene, mener han.
– Der skal altid være frihed til faglig-, indholdsmæssig- og ledelseskritik. Men jeg tænker, at en APV er alt for smal til at forstå problematikken. Det skal vi gøre på en handlingsorienteret måde, siger Olav W. Bertelsen.
Læs også: Forskningsfriheden er under pres på AU
Der tages ikke hånd om nedladende tiltale
I APV’en har 525 medarbejdere svaret ja til, at de har oplevet grov, stødende eller nedladende tiltale. Det er en stigning på tre procent i forhold til sidste APV, der blev foretaget i 2016.
– Det tror jeg, at vi alle sammen er forfærdede over. Og her er problematikken så, hvad vi skal gøre nu. Vi skal hvert fald have skabt en kultur, hvor man kan gå til sin nærmeste tillidsrepræsentant, hvis man bliver dårligt behandlet. Vi er ikke nået til at lave handlingsplaner endnu, men på Arts har dekanen allerede slået meget hårdt på, at der skal tales ordentligt, og at der skal skabes tillid. Der har jeg stor tillid til, at han mener og sætter magt bag, siger fællestillidsrepræsentant Olav W. Bertelsen.
Han tror dog også, at stigningen måske kan have noget at gøre med, at man på AU de sidste år faktisk har arbejdet med at gøre omgangstonen bedre.
– Det var en af indsatsområderne sidste gang, og jeg tror, at det er kommet mere frem i lyset. Derfor kan det også være, at der er flere, som er blevet opmærksomme på det. Vi har nemlig arbejdet på at gøre klart, at man ikke skal finde sig i at blive talt dårligt til. Og selvom man har lavet en fejl, berettiger det ikke andre til at sige, at man er en idiot, siger Olav W. Bertelsen.
I APV’en spørges der særligt ind til de medarbejdere, som har svaret ”ja” til nedladende tiltale. Her viser det sig, at næsten tre ud af fire har talt med nogen om problemet, men samme antal oplever, at der ikke bliver taget hånd om det.
– Jeg forventer, at den nærmeste leder håndterer den slags sager fair og professionelt. Og hvis den nærmeste leder ikke kan, så skal man gå til lederens leder. Hvis hele systemet svigter, så skal man gå til rektor. Mobning og nedladende kommentarer hører ikke hjemme på Aarhus Universitet, og jeg vil som minimum forvente, at der bliver taget hånd om det, hvis man går til sin leder med sådan en sag, siger rektor Brian Bech Nielsen.
Læs også: Det er helt skævt med ligestillingen på AU – og de er nok ikke, de eneste
Næsten hver fjerde er stresset
Stress var et af universitetets fokusområder efter sidste APV i 2016. Derfor går det rektor på, at antallet af medarbejdere, der føler sig stresset, er steget. Nu er det næsten hver fjerde, der oplever stress, som gør dem utilpasse.
– Det går mig på, at vi på trods af indsatsen ikke har forbedret os i forhold til 2016. Det er en ringe trøst, at vores tal ligger marginalt lavere end sammenlignelige institutioner, samt at tallene for work/life-balance er blevet forbedret. Det er i det hele taget nedslående, at stress synes at være blevet en folkesygdom. Man skal altså ikke blive syg af at gå på arbejde, siger rektor Brian Bech Nielsen og fortsætter:
– APV’en peger på, at vi kan blive bedre til at understøtte den daglige ledelse i at sætte klare rammer og mål for arbejdet. Så der vil vi fortsat sætte ind, ligesom jeg også mener, vi skal blive bedre til at hjælpe hinanden med at spotte stress, så man kan skride ind, før folk bliver syge af det, siger Brian Bech Nielsen.
Generelt er det vigtigt for AU, at det sociale arbejdsmiljø fungerer på universitetet – både lokalt ude hos fakulteterne, men også hvis nogle problematikker går på tværs. Og her kan APV’en hjælpe til at stille skarpt.
– Vi har lagt vægt på, at problemer så vidt muligt skal adresseres lokalt. Det er klart, at der er problemer, som går igen flere steder på universitetet, og hvor vi kan igangsætte overordnede initiativer, men ofte kan der være tale om helt specifikke årsager til problemerne, og derfor vil det være lokalt, at man kan finde de bedste løsninger. Jeg synes generelt, at vi har fundet en fornuftig balance i de ressourcer, vi bruger på at understøtte et godt arbejdsmiljø, og det vigtigste for mig er, at APV’en sætter fingeren på de ømme punkter, så vi kan få gjort noget ved dem, siger rektor Brian Bech Nielsen.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























