samfund

Forskningsfriheden er under pres på AU

På Aarhus Universitet beretter forskere i en ny, uvildig undersøgelse, at de føler sig presset på deres forskningsfrihed. Rektor vil nu styrke forskningsfriheden med flere nye initiativer

Af - 19. december

En ny, omfattende undersøgelse blandt forskere på Aarhus Universitet viser, at forskningsfriheden er under pres.

I en rundspørge svarer 7 procent af de forskere, der har deltaget i undersøgelsen, at de inden for de seneste fem år har oplevet pres for at ændre i forskningsresultater. I samme periode har hver tiende forsker oplevet pres for at udskyde offentliggørelsen af forskningsresultater, imens 5 procent har oplevet pres for slet ikke at offentliggøre resultaterne.

Undersøgelsen er foretaget på universitetets eget initiativ, men lavet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

Det sker på baggrund af den rundspørge, Dagbladet Politiken foretog tidligere i år blandt forskere i hele landet. Her svarede flere forskere, som har udført såkaldt myndighedsbetjening, at de har oplevet, at ministerier eller styrelse ændrer i resultaterne.

Forskningsfriheden er helt afgørende for, at samfundet kan have tillid til universitetets forskning, og forskningsfrihed er et grundlæggende princip for universiteternes virke. Derfor igangsatte Aarhus Universitet selv en undersøgelse i foråret for at skabe overblik over problemets omfang internt på universitet.

– Aarhus Universitet har en del forskere, som beskæftiger sig med politisk følsom forskning. Derfor er det logisk, at det også er et problem hos os, udtalte AU’s rektor, Brian Bech Nielsen, i den forbindelse til Science Report.

Nu fastslår undersøgelsen altså, at forskere på AU oplever pres i forbindelse med offentliggørelse af deres forskning– om end det ikke er et flertal af forskerne.

Myndighedsbetjening

Dermed bekræfter undersøgelsen også det billede, Politikens rundspørge tegnede, idet den viser, at det især er i forbindelse med myndighedsopgaver, forskere oplever at blive presset på forskningsfriheden.

De forskere, der laver myndighedsbetjening for ministerier, kommuner, private virksomheder eller interesseorganisationer, ”har signifikant større sandsynlighed for at opleve pres, end forskere, der ikke deltager i myndighedsbetjening”, fastslår rapporten.

 

FAKTA: Myndighedsbetjening
Den forskningsbaserede myndighedsbetjening er en betegnelse for en række ydelser, universiteterne udfører for staten og andre eksterne aktører.
Ydelserne spænder fra forskning inden for et bestemt område til konkrete beredskabs- og rådgivningsopgaver.

Aarhus Universitet modtager samlet set knap 400 mio. kroner årligt for at betjene Miljø- og Fødevareministeriet med myndighedsopgaver.

 

Det fremgår også, at ”når forskere opnår resultater, der er ubekvemme for eksterne aktører, opstår der i nogle tilfælde konflikter, hvor disse aktører prøver at presse forskeren til ikke at offentliggøre, ændre eller udskyde offentliggørelsen af sine resultater”.

Presset kommer i mange former; lige fra intimidering, trusler om konsekvensen for fremtidigt samarbejde eller forsøg på at påvirke forskerens ry og anseelse hos kollegaer.

En række forskere har endda beskrevet, at;

– Det kan have en pris at gå op imod magtfulde aktører internt eller eksternt, som det beskrives i de kvalitative interviews, der er foretaget blandt forskerne.

Selvom en meget stor del af presset kommer udefra, altså fra ministerier og andre eksterne aktører, kommer det i nogle tilfælde også indefra, enten fra ledelsen eller kollegaer på universitetet.

Mere end en tredjedel af de forskere, der har oplevet pres for at ændre resultater, peger på, at presset kommer fra ledelsen, for eksempel universitetsledelsen, en institutleder eller centerleder.

Samtidig svarer 17 procent, at presset kom fra kollegaer.

Rektor varsler nye initiativer

Sammenlagt viser resultaterne, at 16 procent af de forskere på Aarhus Universitet, der har deltaget i undersøgelsen, inden for de seneste fem år har oplevet mindst én type af pres relateret til offentliggørelse af resultater.

 

 

Det er desuden forskere på tværs af alle fire fakulteter, der har oplevet pres. Derfor er der behov for tydeligere retningsliner – både centralt og lokalt på AU, lyder det i den pressemeddelelse, universitetet har sendt ud.

Selvom det kun er et mindretal af forskerne, der oplever pres, foreslår universitetet med rektor Brian Bech Nielsen i spidsen derfor allerede en række løsningsforslag, som nu skal drøftes på hele universitetet.

Det gælder blandt andet et forslag om, at de akademiske råd ved hvert fakultet skal udpege en uafhængig forskningsambassadør, hvor medarbejdere anonymt kan indberette pres og få rådgivning.

Samtidig foreslår universitetet at nedsætte et centralt udvalg, der med armslængde til ledelsen, behandler sager om brud på forskningsfrihed med indstilling til rektor.

Idet forskere især oplever pres i forbindelse med myndighedsbetjening, understreger ledelsen nu også, at universitetet skal ”kunne modstå eksternt pres”;

– Vi vil derfor understrege over for politikere, embedsmænd, industrien og andre eksterne samarbejdspartnere, at forskningsfriheden skal tages alvorligt, skriver universitetsledelsen og De Akademiske Råd i en fælles pressemeddelelse.

Spørgeskemaundersøgelsen på Aarhus Universitet er udsendt til mere end 4.000 forskere. Af disse har 34 procent valgt at besvare undersøgelsen. Begge køn og alle aldersgrupper, fakulteter og stillingsgrupper er repræsenteret blandt besvarelserne, viser VIVEs analyse.

Fra postdoc til lektor: Det er som at have 6 job

FORSKERLIV: Vi fanger Barbara Plank på vej til lufthavnen. Hun er på vej til Finland for at holde en gæsteforelæsning på universitetet i Turku. Her skal hun tale om, hvordan computere i fremtiden bliver bedre til at forstå sprog. Barbara Plank har en ph.d. i datalingvistik fra universitetet i Groningen, Holland. Efter et par postdoc-stillinger

!-- post details -->

samfund

Adjunkt på evig jagt efter fondsmidler

Neurobiolog Mikael Palner kender om nogen den usikkerhed der eksisterer ved ikke at have fast ansættelse i forskningsverdenen. Derfor bruger han meget af sin tid på at søge penge til at fortsætte sin forskning