Efter et langt år med håndtering af COVID-19 pandemien er vacciner fra i første omgang Pfizer og Biontech samt Astrazeneca i sigte. Mens briterne allerede er gået i gang, venter Danmark og andre europæiske lande på den sidste godkendelse fra EU samt levering.
Fra private og offentlige fonde er der uddelt milliardbeløb til forskning i og udvikling af en vaccine. I dag er der hele 54 kandidater i spil, fortæller Morten Sodemann, som er klinisk professor ved Syddansk Universitet.
Man har skudt så mange penge efter en vaccine, men der er nærmest ikke givet en krone til forskning i, hvordan den skal distribueres
Morten Sodemann er specialiseret i infektionsmedicin og behandling af patienter. Han har særligt forsket i sundhedsmæssig ulighed, sygdomme blandt etniske minoriteter og kommunikation til patienter. Ifølge professoren er vaccinen glædelig, men den massive investering vidner om en markant blind vinkel i det danske og internationale fondslandskab inden for medicinsk forskning.
– I disse uger er det tydeligt, hvad der er problemet med forskning. Man har skudt så mange penge efter en vaccine, men der er nærmest ikke givet en krone til forskning i, hvordan den skal distribueres. Nu vil man støde ind i en mur, man aldrig har fået brudt ned. Nemlig at næsten halvdelen af befolkningen er skeptiske over for behandlingen, siger han.
Morten Sodemanns kritik går blandt andet på, at fondsuddelingen – både under corona og generelt – er skævvredet. Den opfattelse deler man imidlertid ikke i Novo Nordisk Fonden, der omvendt efterlyser ansøgninger inden for det psykologiske, sociale og samfundsmæssige felt.
Manglende viden om implementering
I denne uge har Morten Sodemann eksplicit kritiseret de danske fonde for at devaluere forskning i sprog og kommunikation i deres behandling af ansøgninger. Bag den kritik ligger flere års professionel frustration over det, han mener er en alvorlig skævvridning i prioriteringen af forskning i sygdomme.
– Inden for forskning er vi utrolig dygtige teknikere. Som laboratoriefolk, vaccineudviklere og kirurger er vi fantastiske, men vi er meget dårlige til at afdække, hvordan vi får folk til at leve succesfuldt med behandlingen, siger han.
Det betyder ifølge ham, at når vaccinen rulles ud i Danmark, Europa og resten af verden i storskala fra næste år af, så vil der mangle viden til at håndtere de menneskelige (mod)reaktioner. Det gælder alt fra den skepsis, der afholder nogle fra at tage vaccinen til potentielle sideeffekter og ulige grader af beskyttelse ved forskellige individer.
– De sociologiske, psykologiske og samfundsmæssige forskningsområder halter langt bagefter rent økonomisk. Inden for sundhedsforskning er de stærkt underfinansierede generelt, uddyber Morten Sodemann.
I forbindelse med håndteringen af COVID-19 kan den ulige funding ultimativt gøre, at visse videnshuller ikke afdækkes. Det kunne eksempelvis være den store smittespredning blandt etniske minoriteter. Et emne, som Morten Sodemann har brugt mange år af sit forskervirke på at beskæftige sig med.
Snæver uddeling af forskningsmidler
– Hvad gør vi med de etniske minoriteter, som smittes igen og igen? Under COVID-19 har godt 30 procent af de smittede været etniske minoriteter, og vi forstår ikke hvorfor. Det er fordi, at der ikke har været funding til til den forskning, der søger at forstå problemet systematisk, siger han.
Han henviser til et review i sommers af 33.000 COVID-19 forskningsartikler. Her handlede under 1 procent om etniske minoriteter, selvom de udgjorde op mod en tredjedel af den smittede befolkningsgruppe.
Morten Sodemann og kollegaer har af flere omgange søgt forskningsmidler til projekter om sundhedskommunikation målrettet netop denne udsatte samfundsgruppe i de nordiske lande. Han fortæller, at de får afslag på afslag.
I Sverige og Norge er succesraten større, understreger han. Efter ti afslåede bevillinger i Danmark, fik Morten Sodemann to bevillinger igennem i nabolandene, som han mener er langt mere åbne i forhold til forskning i kommunikation og social ulighed inden for sundhedssektoren.
Forskningsområder, der ifølge ham er svære at finde plads til i Danmark.
– Inden for mit felt, biomedicin, er både fonde og forskere meget bundne af de her klinisk dobbeltblindede randomiserede lodtrækningsforsøg. Men hvad med forløbet efter indtagelsen af en pille? Der er fokus på småting som at gøre pilleglas mere indbydende eller undersøge nedfrysningsmetoder. Den type forskning ændrer bare ikke på patienternes liv, uddyber han.
Novo Nordisk ikke enig
Forskerne vil altid følge fondene, mener han. Derfor er hans argument, at de bør uddele midler til flere forskellige typer af projekter.
Hos Novo Nordisk Fonden kan man dog ikke genkende, at fondsuddelingen – både under corona og generelt – skulle være så skævvredet, som Morten Sodemann beskriver. Uddelingschef Niels-Henrik von Holstein-Rathlou fortæller, at fonden har uddelt penge til 44 COVID-19 relaterede projekter og i øvrigt gør en indsats for at støtte kommunikation og patientoptimering i deres programmer.
– Vi har blandt forsøgt at adressere de her ting ved at bruge syv milliarder på at oprette Steno Diabetes Center, som har til formål at sikre lighed i behandling af danske diabetespatienter. Vi har også lavet et coherence and health-program, som i højere grad skal motivere ansøgninger til forskning i behandlingsforløb og moderne teknologi, siger han.
Derudover fortæller Niels-Henrik von Holstein-Rathlou også, at fonden ikke modtager så mange ansøgninger fra forskere til at udføre projekter inden for det psykologiske, sociale og samfundsmæssige felt.
– En af årsagerne til, at vi ikke støtter så mange er, at vi stort set ikke ser nogle ansøgninger på de her områder. Men vi forsøger at stimulere flere igennem vores nye programmer, siger han.
