Sommeren har budt på flere historier om både det øgede antal ansøgere og de flere afviste til landets IT-uddannelser.
IT- Universitet og DTU i København modtog i år rekord mange ansøgere. Faktisk modtog IT-Universitet over dobbelt så mange førsteprioritetsansøgninger, som de havde pladser. Den øgede efterspørgsel har også fået DTU til at oprettede 102 ekstra studiepladser. Det er ud over de i forvejen planlagte 110 ekstra pladser i forhold til sidste år.
Både det danske erhvervsliv og uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers har ærgret sig over de mange afvisninger:
– Det er ærgerligt, at vi ikke kan optage flere på vores it-uddannelser, og det er rigtigt, at der er mange, som bliver afvist i København, siger Tommy Ahlers til DR.
Og senest har nuværende direktør i Danske Erhverv og tidligere erhversminister, Brian Mikkelsen, kaldt det en “forkert politisk prioritering” ikke at sende flere penge til it-uddannelserne i IT-Watch.
På Aalborg Universitet ærgrer de sig også, men dog af en helt anden grund. For i Aalborg har de stadig over 100 ledige pladser på udvalgte IT-uddannelser, mens deres uddannelser i København er fuldt besatte.
Danske studerende mangler mobilitet
IT-uddanelserne er altså eftertragtede, dog ikke i sådan en grad, at de studerende er villige til at flytte sig for at komme ind på deres drømmeuddannelse.
Henrik Pedersen, dekan for det Tekniske Fakultet for It og Design på Aalborg Universitet, påpeger, at det er karakteristisk for danske studerende, at de mangler mobilitet. Det er langt fra kun på IT-uddannelserne at den geografiske placering spiller en afgørende rolle for de unges valg at studie. Det sagt, så ærgrer han sig på de studerendes vegne over, at de ikke kigger længere mod nord.
– Det er ærgerligt for dem selv, for der er mange – og billigere – boliger i Aalborg, hvis de virkelig vil læse en IT-uddannelse.
Aalborg Universitet har derfor både før og efter ansøgningsfristen ført kampagne på sociale medier med budskabet: Hvis du flytter dig, så kan du få din drøm opfyldt.
Selvom der stadig er ledige pladser på IT-uddannelserne i Aalborg, har de i år oplevet en stigning på 4% i antal optagende på IT-ingeniøruddannelserne, ligesom der på landsplan er en stigende interesse for IT-uddannelserne.
Aalborg Universitet ligger også på førstepladsen over antal optagne på IT-Universiteterne i Danmark. De stod i 2017 for 25% af de samlede pladser, mens DTU og IT-Universitetet lander på henholdsvis en femte og sjette plads.
Forsiden lige nu:
Erhvervsakademi har fået plads ved forskningens højbord: -Et bevis på, at her foregår ting med en international klang
BEVILLING. For blot anden gang deltager et dansk erhvervsakademi i et Horizon Europe-projekt og denne gang som en af ledende partnere. Ifølge docent på Zealand er det både et internationalt kvalitetsstempel og en gylden mulighed for at styrke det unge forskningsmiljø.
“Historisk aftale” med Novo Nordisk Fonden styrker det nordiske forskningssamarbejde
FONDE. En privat fond og en institution under Nordisk Ministerråd går for første gang sammen om en bindende aftale om forskningsfinansiering. Op mod 50 millioner kroner skal være med til at løfte nordisk forskning og samarbejde på tværs af landene.
Disse 7 huskeregler gør din konference til en berigende oplevelse fremfor tidsspilde
FORMIDLING. Mange konferencer følger en traditionel skabelon, hvor deltagere passivt lytter til oplæg, men følge konsulent Gry Guldberg Friis bør fokus dog være på relationer og interaktion for at skabe værdi. Hun giver her en række konkrete råd til, hvordan man faciliterer en konference, der spreder faglig begejstring.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























