På IT-Universitetet i København jubler man over årets optag af kvinder på uddannelserne.
I år er bacheloruddannelsen i softwareudvikling den mest søgte uddannelse på ITU, og det skyldes ikke mindst en øget interesse fra kvindelige ansøgere. Godt hver fjerde af pladserne på uddannelsen går til kvindelige ansøgere, hvilket er ny rekord.
Studiechef på ITU Lene Rehder glæder sig over, at det nu er både mænd og kvinder, der finder det relevant at læse en bacheloruddannelse i softwareudvikling.
– Vi har i flere år arbejdet målrettet på at øge interessen hos kvinder for at læse de mest tekniske it-uddannelser, og vi kan nu se, at indsatsen bærer frugt. Da vi påbegyndte indsatsen i 2015, var andelen af kvinder på ITU’s bacheloruddannelse i softwareudvikling kun 11 pct., siger Lene Rehder.
Også ITU’s uddannelse i Data Science vækker interesse hos de kvindelige ansøgere. Her udgør kvinderne 30 pct. af de optagne studerende mod 28 pct. sidste år.
ITU’s øgede optag skyldes i høj grad, at der er blevet oprettet 5.000 ekstra studiepladser i år på grund af coronakrisen, hvilket generelt har øget optaget af nye studerende på uddannelsesinstitutionerne.
20 pct. flere kvinder på it
I år har it-uddannelserne ikke desto mindre haft succes med at tiltrække kvindelige studerende. Der er samlet set blevet optaget 20 procent flere kvinder på it-uddannelserne i forhold til 2019, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Det svarer til 355 flere kvinder, og til sammenligning er der ”kun” optaget 11 procent flere mænd.
Det er en udvikling, der bliver budt velkommen af Microsoft Danmarks administrerende direktør Nana Bule:
– Det er fantastisk, at der endelig sker noget, efter vi har kæmpet for denne sag i årevis. Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at vække interessen og inspirere de unge kvinder til at søge mod IT-uddannelserne, udtaler Nana Bule.
Hun ser dog gerne, at der fortsætter med at komme flere kvindelige ansøgere:
– Vi har brug for alle de talenter inden for it, som vi kan få, og her er kvinderne med til at øge den samlede talentmasse. I et tiltagende digitaliseret samfund er det fuldstændigt afgørende, at vi sørger for, at vi har en så mangfoldig gruppe mennesker bag skærmene og bag algoritmerne som overhovedet muligt, siger administrerende direktør Nana Bule.
Også i Dansk Industri, der har 11.700 medlemsvirksomheder, er der stor tilfredshed med de nye optagelsestal.
– Digital forståelse og evnen til at anvende ny teknologi bliver mere og mere afgørende, og derfor vil der være behov for flere med disse kompetencer. Derfor er det rigtig godt, at vi kan se, at der både er flere mænd og kvinder, der har lyst til at uddanne sig inden for it, siger Mette Fjord Sørensen, underdirektør i DI med ansvar for kompetencer og viden.
Boom på AU
På Aarhus Universitet er ingeniøruddannelserne inden for software- og computerteknologi mere populære end nogensinde før. Og antallet af kvinder, der har fået tilbudt plads, er fordoblet på blot ét år, oplyser AU.
Det betyder, at kvindelige studerende nu udgør ca. 16 pct. af årgangen.
– Det er meget positivt, at vi kan se en øget interesse fra vores kvindelige ansøgere inden for disse uddannelser, mener Conni Simonsen, direktør for Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet.
– Der er ingen tvivl om, at denne nyhed vil vække glæde rundt omkring i det danske erhvervsliv. For vi har brug for kvindelige softwareingeniører til at skabe de løsninger, vores samfund har brug for. Det her er noget, der i høj grad vil gavne studiemiljøet, men også arbejdsmiljøet på sigt, siger hun.
Det samlede antal tilbudte pladser på softwareteknologi og computerteknologi er steget med 36 pct. i forhold til sidste år sidste år. Også her skal optaget ses i lyset af de ekstra oprettede studiepladser, der betyder, at fakultetet Technical Sciences, som Ingeniørhøjskolen hører under, i år tilbyder 20 procent flere pladser end i 2019.
Forsiden lige nu:

SEGES-topchef vil levere viden om bæredygtighed med både armslængde og armkrog
Uafhængighed, et stærkt fagligt miljø, en god virksomhedskultur og muligheden for at levere viden, der kan understøtte landbrugets grønne omstilling var afgørende for, at Tom Heron takkede ja til topposten i SEGES Innovation.

Eske Willerslev: Iskerner og hundelort kickstartede verdenskendte opdagelser
DERFOR BLEV JEG FORSKER: NASA ringede og ville have fat i professor Willerslev. Titlen havde den specialestuderende ikke endnu, men et forskningsgennembrud af dimensioner banede vejen for forskerkarrieren.

Merværdien af nordiske forskningsprojekter trumfer de nationale
Nordisk forskningssamarbejde giver dobbelt op på merværdi for samfund og forskning, viser ny impactrapport. Derfor bør man satse på flere og større nordiske calls, mener direktør i NordForsk.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.