De fleste kan blive enige om, at Amazon-stifter Jeff Bezos løfte om at donere 10 mia. dollar til kampen mod klimaforandringer er rigtig mange penge, selvom beløbet kun svarer til cirka otte pct. af hans samlede formue.
Men her hører enigheden op og kritikken af tiltaget tårner sig op fra medier og NGO’ere.
Selvom det endnu er uklart præcist, hvad den nye fond skal bruge sine penge på, er en af Danmarks mest prominente forskere i bæredygtighed, Katherine Richardson, dog positiv over for initiativet.
Hun er blandt andet medlem af Klimarådet og leder af Københavns Universitets Sustainability Science Centre. I samarbejde med adskillige kollegaer stod hun sidste år bag en forskningsartikel i tidsskriftet Nature, som kaldte på flere ressourcer til “sustainability science”.
– Jeg kan ikke være medforfatter på den artikel, og ikke være positiv overfor en stor fond, der vil støtte forskning. Jeg håber bare, at den kommer til at støtte der, hvor der er et reelt behov for ny viden, skriver Katherine Richardson i en kommentar og tilføjer:
– I mine øjne er der et enormt behov for forskning.
Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken forskning der er tale om, mener hun.
Med en erhvervsleder som afsender på de mange milliarder kan det være nærliggende at tro, at der bliver tale om midler, som går til teknologisk forskning. Men det er for enøjet, hvis det bliver det primære fokus, mener Katherine Richardson.
– Selv der, hvor mange penge er anvendt på forskning, for eksempel i Danmark og EU, er det meste af den forskning rettet mod noget, der støtter industrien, det vil sige hvor fokus er på teknologi. Men der hvor vi har behov for viden og evidens er i forhold til interaktionerne i samfundet. Hvordan kan vi anvende økonomi- og governancesystemer til at opnå bæredygtig udvikling? Hvordan og hvorfor ændres adfærd? Der er således et enormt behov for forskning.
Ifølge Nature-artiklen står den private sektor for 60 pct af det globale forbrug på R&D, eller forskning og udvikling, og det går primært til at løse virksomhedernes egne udfordringer.
Der er ifølge Katherine Richardson desuden “store huller på verdenskortet, hvor vi mangler forskning i det hele taget”.
– Så det siger sig selv, at vi mangler evidens for, hvordan disse samfund kan transformeres, skriver hun i sin kommentar med henvisning til, at der for eksempel er mere end 3.500 forskere per million indbygger i OECD-lande, men kun 70 forskere per million indbyggere i lav-indkomst lande.
Den brede kritik af Jeff Bezos nye klimafond går blandt andet på, at han bør begynde sit klimaengagement med at imødekomme kritikken fra sine egne medarbejdere og få styr på Amazons CO2-udledninger. I 2018 udledte Amazon med 44 mio. ton CO2 næsten lige så meget CO2 som Danmark på et år. Og hvordan hænger klimafonden sammen med, at Bezos-selskabet AWS leverer cloud-teknologi til olieselskaber som BP og blandt andet bidrager til, at de finder nye oliereserver?
Fra Greenpeace lød kommentaren til udmeldingen om den nye klimafond:
Here’s something useful Bezos could do right now to fight climate change:
➡️ make Amazon cut its carbon emissions much more quickly
➡️ stop working with oil and gas companies#ClimateEmergencyhttps://t.co/ZfJym0XVaX
— Greenpeace (@Greenpeace) February 20, 2020
I modsætning til andre mangemilliardærer, har Jeff Bezos heller ikke underskrevet ‘The Giving Pledge’. Løftet går på, at de vil donere det meste af deres penge i løbet af deres livstid eller i deres testamente. Jeff Bezos eks-kone skrev derimod omgående under på løftet, efter at hun forlod ægteskabet med 35 mia. dollar på lommen, ifølge Vox.com.
Andre kritikere fremhæver, at Bezos har annonceret løftet om en klimafond uden at være klar til at gøre rede for, hvem der skal administrere den, hvornår, hvordan og til hvem præcist de skal uddeles til.
I Instagram-opslaget, som lancerede den nye klimafond, afslører han dog, at de første uddelinger vil ske til sommer og nævner modtagere som “forskere, aktivister, NGO’er”.
Vi kan redde verden, tilføjer Bezos. “Det kommer til at kræve kollektiv handling fra store virksomheder, små virksomheder, nationalstater, globale organisationer og individer”.
Opslaget nærmede sig sent torsdag en halv million ‘likes’. (klik på billedet for at se hele opslaget)
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.