I Danmark søger danskerne på sundhed 220.000.000 gange om året. Det svarer til ca. en halv million søgninger i døgnet på alt fra symptomer og bivirkninger til gode råd.
Med det antal søgninger, og med flere og flere aktører, der melder sig på banen i sundhedsdebatten, er det ikke så underligt, at et stigende antal danskere synes, det er svært at finde rundt i, hvad der er sundt og usundt. Faktisk oplever knap hver fjerde dansker, at den sygdoms- og sundhedsinformation, de finder på nettet, fører til mere utryghed.
Den forvirring og utryghed vil en ny online tv-kanal SundhedsTv gøre op med.
Med korte film, der er fagligt funderet i sundhedsvidenskaben og formildes i et let forståeligt sprog, skal trygheden igen indfinde sig hos danskerne, så sundhedsjunglen ikke længere fremgår som en slagmark med lige dele misinformation og sandhed.
– Misinformation rammer seks gange bredere end sand information, og de opstår især i sundhedsregi, fordi vi alle på et tidspunkt kommer i berøring med sundhedsvæsenet. Enten som patienter eller som pårørende. Og når markedet eller efterspørgslen er så stor efter gode råd, som den er lige nu, så vil markedet også helt naturligt indrette sig derefter. Det giver plads til andre aktører, som måske ikke har det faglige fundament til at udtale sig, siger Ida Donkin, redaktionslæge hos SundhedsTv, og fortsætter:
– SundhedsTv handler derfor selvfølgelig om at fortælle, hvad der er rigtig og forkert i sundhedsverdenen, men også om at udbrede en bedre kommunikation fra fagfolk, så danskerne forstår, hvad vi siger. Helt grundlæggende har fagfolk, herunder forskere, ikke indrettet sig den nye virkelighed, hvor vi langt højere grad selv skal guide rundt i den information, der er til rådighed. Og det giver plads til usandheder og unuancerede debatter.
Legitimitetsproblem hos forskerne
Noget tyder på, at Ida Donkin har ret. Ifølge en ny undersøgelse, som Tænketanken Mandag Morgen og SundhedsTV står bag, mener hver femte dansker, at læger og forskere ved “meget lidt om”, hvad der er sund og usund livsstil.
Journalisters formidling af forskning er altså ofte med til at forvirre, og det skader forskerens troværdighed
Spørgsmålet er, hvorfor det forholder sig sådan. Har forskere været for dårlige til at blande sig i sundhedsdebatter, eller er der et reelt legitimitetsproblem hos forskerne?
Ida Donkin mener, at begge årsager gør sig gældende, men at svaret måske også skal findes i mediernes måde at dække forskning på.
– For det første er der pt en replikationskrise i forskningsverdenen, som sætter spørgsmålstegn ved troværdigheden, men jeg tror også, at mediedækningen af forskning har givet anledning til skepsis blandt danskerne. Vi ser ofte, at nye forskningsresultater bliver gjort til nyhedsstof, og videreformidlet som var det nye sandheder. Og det er eksempelvis der, vi oplever modsatrettet information, fortæller hun.
Ida Donkin forklarer, at det især skyldes, at forskning er hypotesebaseret. Det er derfor, at man den ene uge får at vide, at kaffe er usundt, mens det er sundt ugen efter.
Og den dobbeltinformation er helt naturligt med til at forvirre.
– Vi forskere ved jo godt, at en rapport nødvendigvis ikke giver en ny sandhed, men som læser har man måske ikke de samme forbehold for metodiske overvejelser. Journalisters formidling af forskning er altså ofte med til at forvirre, og det skader forskerens troværdighed, fordi vi alt for ofte oplever, at nyheder om forskning stikker i hver sin retning, siger Ida Donkin og fortsætter:
– SundhedsTv skal gøre op med den kultur.
Det handler om den gode formidling
SundhedsTv handler om formidling. For som Ida Donkin påpeger, så er det netop behovet for kommunikation, som fagfolk og forskere har misset, når det kommer til deres branche.
Vi vil gerne fjerne det led, og klæde forskerne og vores fagfolk bedre på til at formidle direkte
Den fejl vil SundhedsTv ikke begå.
– Vi fokuserer meget på den gode formidling. Èt er, at vi vægter fagligheden ekstremt højt, men vi skal også sikre, at vores eksperter forstår at formidle deres budskaber, så de rent faktisk bliver forstået, siger Ida Donkin.
Det er nemlig der, der opstår problemer, forklarer Ida Donkin. Når forskere har været ude at blande sig i debatter, så er det ikke altid, at deres budskab fremstår klart og tydeligt, og så ender de med med at gå journalisternes vej i stedet. Og selvom journalister forstår sig på formidling, så forstår de sig nødvendigvis ikke altid på forskning, hvilket ind i mellem ender ud i en vinkling, der ikke stemmer overens med forskernes vision.
– Vi vil gerne fjerne det led, og klæde forskerne og vores fagfolk bedre på til at formidle direkte. På den måde kan de bedre styre historien, så de skal ikke skal frygte at blive skævvredet af journalister. Vi vil altså bringe dem meget mere i spil, for det er jo super ærgerligt, når forskere ikke tør blande sig, siger Ida Donkin og afslutter:
– For det er jo det, vi har brug for – at de er meget mere til stede og deltager meget mere med deres viden.
