Kvinder bliver sjældent eliteforskere i Danmark

Da den danske forskningsverden i forrige uge hyldede vinderne af årets EliteForsk-priser var det fire mænd og én kvinde, der modtog den fornemme pris på 1,2 mio. kroner.

At der er en overvægt af mandlige eliteforskere, er ikke noget særligt for dette års uddeling. Tværtimod er det et billede, der går igen fra år til år.

Over de sidste 12 år, hvor prisen er blevet uddelt, har i alt 66 topforskere vundet en EliteForsk-pris, heriblandt blot 11 kvinder. Det viser en optælling, Science Report har lavet, på baggrund af tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det er Danmarks Frie Forskningsfonds (DFF) bestyrelse, der vurderer de foreslåede kandidater og indstiller de fem vindere til Uddannelses- og forskningsministeren. Fra 2013 til 2019 hed fondens bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen, og i de seks år med ham ved roret, har kønsbalancen ikke rykket på sig.

Når fonden vurderer indstillinger til prisen, er man opmærksom på kønsbalancen, men ”kvalitet og excellence er de afgørende kriterier”, forklarer Peter Munk Christiansen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet:

– Vi kigger helt overvejende på, hvad folk har nået i deres karriere og på den videnskabelige kvalitet. Det har givet det resultat, det har givet, siger han, og anerkender at der er en skævhed.

Afspejle forskersamfundet

Hvad den skævhed skyldes, er der flere forklaringer på, mener Peter Munk Christiansen.

Til dels kan det hænge sammen med, at kønsbalancen blandt årets EliteForsk-vindere, som alle er professorer, afspejler kønsbalancen blandt professorstanden generelt, da blot én ud af 5 professorer herhjemme er kvinde.

– Vi kan ikke andet end afspejle det forskersamfund, vi er en del af. Så når det er svært for kvinder at opnå topposter i forskersamfundet, bliver det også svært i denne sammenhæng, siger Peter Munk Christiansen.

Samtidig peger han på, at DFF kan have ”en ubevidst kønsblindhed, selvom vi bestræber os på ikke at have det”.

Forskere kan ikke indstille sig selv til en EliteForsk-pris. En indstilling skal komme fra universiteter, forskningsinstitutioner eller private virksomheder med forskningsaktiviteter.

Forskere er altså afhængige er, at nogen højere oppe i systemet er opmærksomme på talentmassen. Men om en forklaring kan være, at universiteterne ikke er gode nok til at få kvinderne frem i feltet, vil Peter Munk Christiansen ikke komme nærmere ind på, end at;

– Det kunne være en forklaring, men det har jeg ikke kompetencer nok til at vide. Er der for eksempel talenter på mikrobiologi på Københavns Universitet, der bliver overset til prisen – det kan jeg ikke vide noget om, siger han.

Ikke desto mindre bliver markant flere mænd end kvinder, indstillet til prisen.

Over perioden er det i gennemsnit 3 ud af 10 indstillinger, der bærer en kvindelige forskers navn. Enkelte år når det op omkring en 60/40-fordeling, imens det i flere tilfælde nærmer sig 80/20 til mænds favør.

Ifølge Peter Munk Christiansen er fondens opgave imidlertid ikke at afspejle kønsbalancen i indstillingerne, når de vurderer, hvem der skal vinde priserne:

– Vores opgave er at identificere de unge forskere, som har udvist et særligt talent. Vores opgave er ikke at vælge nogle EliteForsk-prismodtagere, som afspejler indstillingerne. Vi skal finde de fem bedste blandt de indstillede.

Strenge krav

Det er et krav, at forskere, der indstilles til en EliteForsk-pris, skal være under 45 år, og samtidig bedrive forskning ”i international topklasse”, som det lyder i den officielle beskrivelse.

– Det er et strengt krav, at forskere skal have dén position som 45årig, erkender Peter Munk Christiansen.

Kravet om de 45 år kan forlænges, hvis man på et tidspunkt har holdt barselsorlov. Det er stadig oftest kvinder, der tager den lange barselsorlov, og nogle er måske endda på barsel mere end én gang.

Så ja, det er da et tab af talent, at vi bevidst eller ubevidst har nogle måder at gebærde os på, som er til ugunst for kvindelige forskere
– Peter Munk Christiansen

Derfor er det også en udfordring for kvindelige forskere, at man kun ’kompenserer’ selve orlovsperioden i kravet, mener Peter Munk Christiansen, da orloven også påvirker karrieren på andre måder end det fysiske fravær.

– Det kan godt være en smule ugunstigt for kvinde, at man siger 45 år. Hvis kriteriet var 50 år, var der måske en større sandsynlighed for, at man blev indstillet, påpeger han.

Selvom det endnu ikke har afspejlet sig i EliteForsk-tallene, mener Peter Munk Christiansen alligevel, at det går fremad med at få flere kvinder i forskningen – langsomt, men fremad;

– Mit take på køn i forskning er et spørgsmål om at udnytte talentmassen, og jeg synes, det er et problem, at så stor en del af kvinderne vælger en videnskabelig karriere fra – eller at vi vælger dem fra. Så ja, det er da et tab af talent, at vi bevidst eller ubevidst har nogle måder at gebærde os på, som er til ugunst for kvindelige forskere, konstaterer han.