Aalborg Universitet blev i 2020 kåret til Europas bedste ingeniøruniversitet for fjerde år i træk på ranglisten “Best Global Universities” fra U.S. News & World Report.
– At vi stadig ligger helt i spidsen af Europas ingeniøruniversiteter er et udtryk for, at vores forskningsmiljøer på ingeniørområdet har et solidt fundament. Men også at de konstant udvikler sig og er med til at sætte den internationale dagsorden på en række vigtige områder, siger rektor ved Aalborg Universitet Per Michael Johansen.
Men hvad er det, der gør AAU så kompetent til at sætte den internationale ingeniør-dagsorden?
For et par år siden placerede Massachusetts Institute of Technology, et af verdens mest anerkendte tekniske universiteter, AAU på en global fjerdeplads.
Science Report har talt med Dr. Amitava ‘Babi’ Mitra, som er direktør for afdelingen New Engineering Education Transformation (NEET) ved MIT. Han var i 2018 med til at bestille en uafhængig rapport, hvori 178 eksperter peger på AAU som frontløber inden for fremtidens ingeniørvidenskab.
Tidlig investering i problem-baseret indlæring
– Aalborg Universitet har været en inspirationskilde for mange institutioner for videregående uddannelse. I den NEET-bestilte rapport, var der tre faktorer, der adskiller AAU fra andre. De er en af de få institutioner, der systematisk samler og analyserer et fags effekt på studenternes indlæring. Derudover arbejder de tæt med partnere uden for universitetet. Og så har de investeret tidligt i problembaseret indlæring skræddersyet til en digital tidsalder.
Sådan siger Babi Mitra, som har fulgt Aalborg Universitet fra sidelinjen i mange år. Han kalder universitetet en pioner i måden, hvorpå de lader elever forme deres egne projekter.
– Underviserne fokuserer på at løse rigtige problemer i stedet for teoretiske problemer. De opfordrer de studerende til at interviewe folk udenfor universitet, skabe lokale partnerskaber og vælge deres egne projekter, siger han.
I studiet “The global state of the art in engineering education” ligger AAU nummer tre på listen over nuværende leder-institutioner inden for ingeniøruddannelse. Kun én anden europæisk institution – TU Delft i Holland – ligger ellers i top fem.
AAU roses for de studerende, der demonstrerer “en overlegen bredde i personlige og professionelle evner” sammenlignet med andre dimittender. Ifølge Babi Mitra skyldes det, at AAU allerede i 1974 begyndte at investere i et problem-løsningsfokuseret curriculum. Universitetet giver stor medbestemmelse til eleverne, hvilket skaber målbar motivation.
AAU har inspireret til nyt MIT-program
– Studerende vil gerne løse problemer, der kan gøre en forskel i vores allesammens liv. Det kan være at sænke udledningen af CO2 eller at løse udfordringen med pandemien. Problemer, som essentielt set er skabte af vores generation, siger Babi Mitra.
Det får de mulighed for på AAU, hvor de studerende har længerevarende selvvalgte projekter på hvert af de seks grundlæggende semestre, understreger han. MIT-NEET har lært af den tilgang og blandt andet anvendt den i seniorprojektet under faget “autonome maskiner”.
– Selv at foreslå problemerne skaber en kæmpe motivation for MIT-eleverne. Og de er allerede blandt de mest motiverede i verden, givet den store konkurrence for at komme ind, siger Babi Mitra.
NEET er et interdisciplinært program på MIT med et fokus på undersøgende og projektorienteret indlæring. Her skal de studerende lære kritisk og kreativ tænkning, som kan bruges til problemløsning. Pilotprogrammet blev lavet i kølvandet på det globale studie, der afdækkede AAU´s kompetencer.
Under faner som “levende maskiner”, “digitale byer” og “autonome maskiner” kan dygtige MIT-ingeniørelever opnå certificering i tillæg til deres grundstudier. De får – ligesom AAU-eleverne – mulighed for selv at definere det problem, de gerne vil løse.
Hos AAU er de glade og stolte over rosen fra udlandet og ikke mindst de fornemme titler:
– Først og fremmest er rankingen et kæmpe skulderklap til alle vore dygtige medarbejdere, som hver dag præsterer deres ypperste for at levere undervisning og forskning i verdensklasse, siger Per Michael Johansen.
Forsiden lige nu:

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.

Til næste år åbner Danmarks første uddannelse i kvanteinformations-videnskab
Kvanteteknologier står på spring verden over, og efterspørgslen på kvanteeksperter er allerede stor i flere brancher. Derfor åbner Københavns Universitet Danmarks første uddannelse i kvantevidenskab i samarbejde med DTU.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.