Nina Smith: Man laver skåltaler om ligestilling, men mener de det?

Nina Smith er en kvinde af mange titler. Hun er økonomiprofessor på Aarhus Universitet, sidder på formandsposten i bestyrelsen hos Forenet Kredit, og så er hun næstformand i Nykredit.

Bag sig har hun titler som prorektor, formand for Danmarks Frie Forskningsfond og vismand. For blot at nævne nogle.

Et konstant fokusområde i arbejdslivet har dog altid været ligestilling. Og så har hun generelt haft en karriere præget af risikovillighed og indflydelse. 

Senest har det givet hende en plads på Berlingskes liste over de 100 mest indflydelsesrige kvinder på toppen i år.

– Nogle gange står man med beslutninger eller dilemmaer, hvor det betyder rigtig meget, hvilket valg man træffer eller støtter. Hvis man gerne vil sove godt hver eneste nat og have et let liv, ville det da være bedre, hvis man var fri for det. Men jeg er født med et gen, der siger, at jeg vil rigtig gerne være med til at have indflydelse, siger Nina Smith. 

Det har hun fået, fordi hun har taget chancer. Noget, som hun ikke tror, var muligt at gøre i dag, fordi der ikke er rum til samme risikovillighed i forskningsverdenen.

– Jeg tror ikke, at jeg kunne have gjort det i dag, som jeg gjorde for 30-40 år siden, siger Nina Smith og uddyber:

– Jeg tør ikke kloge mig på andre områder, men på økonomi skal man have publiceret i bestemte tidsskrifter for at få en chance. Amerikanske forskere har også skrevet, at det system ikke nødvendigvis er særlig godt til at fremme risikovillighed, for du skal lave det på samme måde, som andre også gør, for at blive publiceret.

Og det er med til at modvirke nytænkningen i det akademiske system.

– Det er ærgerligt, og jeg tror ikke, at det gavner den måde, vi bruger skattekronerne på. Men det er vi jo mange, der siger, hvor der sker ikke så meget, siger Nina Smith.

Alt andet end snorlige
Nina Smith betegner altså sin forskningskarriere som alt andet end snorlige. 

Havde jeg satset på en snorlige karriere og måske ikke fået så mange børn, kunne jeg nok være kommet længere akademisk

Den startede også med, at hun faktisk stod af forskerkarrieren og opgav, efter at hun havde fået sit første barn, fordi hun ikke kunne få et job på Aarhus Universitet.

Men pludselig bød chancen sig, hun fik et job som lektor inden for statskundskab, og nogle år senere vendte hun tilbage til økonomi, hvorefter chancen for at blive vismand bød sig. 

– Havde jeg satset på en snorlige karriere og måske ikke fået så mange børn, kunne jeg nok være kommet længere akademisk. Men jeg er sindssygt glad for, at jeg valgte alle de her omveje undervejs, siger Nina Smith.

De omveje, hun taler om, har også været til mange af de råd og udvalg, som hun har siddet i over de sidste årtier, hvor flere af dem har haft fokus på ligestilling.

Et område, som Nina Smith har forsket i gennem mange år, og hvor der sker alt for lidt, fortæller hun.

– Man laver skåltaler på det her område, og i praksis kan jeg også være i tvivl om, hvorvidt de mener det.

Man laver regler, der er tankeløse
Nina Smith ser flere steder, at ligestillingsområdet ikke blot kører i tomgang, men bevæger sig i den helt forkerte retning.

– Her på Aarhus Universitet har man nu indført i reglerne for at blive ph.d.-studerende, at alle skal have et udenlandsophold på ca. et halvt års varighed. Så bliver jeg simpelthen så træt, siger Nina Smith og fortsætter:

– Kvindelige ph.d.-studerende har ofte svært ved at gennemføre at komme et halvt år til udlandet, hvis de har børn. Manden kan eller vil typisk ikke holde et halvt år fri fra sit job for at rejse til udlandet, og økonomisk kan det ikke hænge sammen. 

Det ved Nina Smith på baggrund af sin forskning. Og derfor ved hun også, at det forholder sig helt anderledes for de mandlige ph.d.-studerende, som langt nemmere kan få deres kone med til udlandet i et halvt år.

– Deres kone er ofte et par år yngre, har knap så høj en indkomst, og så kan hun jo gå på barsel, mens hun er derovre, siger Nina Smith og tilføjer:

– Så jeg tænkte “åh nej”, da de indførte det. For der er jo ingen tvivl om, at alle skal internationaliseres, men det kan man også gøre med kortere ophold til udlandet. Men det kræver, at man går ind og tænker over tingene. Det er sådan noget, der sker, som reelt er et enormt tilbageskridt. 

Grundlæggende handler det om, at man ikke bruger sin egen medicin, fortæller hun. Og der er masser af forskning, der fortæller det samme, som Nina Smith påpeger, men når man sidder i universitetsledelsen og laver forslagene, bruger man ikke den viden, der eksisterer på ens eget universitet. 

– Så laver man nogle regler, som er tankeløse, siger hun og uddyber:

– Men det gælder hele samfundet. Mine kollegaer og jeg har f.eks. arbejdet meget med barsel, som jo har trukket ligestillingen den forkerte vej, dengang vi fik ét helt års reel barselsoverlov, som kvinder tager 90 procent af. 

Derfor glæder det hende f.eks. At høre, at Dansk Industris nu har meldt ud, at de mener, at der skal laves om på ordningen om barselsoverlov, så den bliver delt mere ligeligt.

– Det er simpelthen så opløftende, når de bruger den forskning, der faktisk er lavet på området, og de er med på at flytte det, så man kan bruge hele den kvindelige intelligensreserve mere effektivt. 

Det har stået stille i Danmark de sidste 40 år
Årsagen til, at hverken det danske forskningsmiljø eller erhvervsliv er særligt langt på ligestillingsområdet skyldes, at Danmark er langt mere kønsstereotypt i sine holdninger, end mange af vores nabolande er – og her gælder det ikke kun svenskerne og nordmændene, fortæller Nina Smith.

– Danmark er ikke særlig ligestillingsmæssigt orienteret, når det gælder vores holdninger og normer – og det gælder både kvinder og mænd. Reelt har det stået stille i Danmark i de sidste 40 år med hensyn til kønsstereotyper, hvor det flytter sig en del i andre lande. Det er tankevækkende, siger hun. 

Og forskningen viser, at det som regel bliver forstærket, når man får sit første barn.

– Så skiller vejene mellem mænd og kvinder. Det handler derfor om, hvordan arbejdsfordelingen på hjemmefronten bliver, og det er det, som kan sætte sig i kønsstereotyper eller unconscious bias, siger Nina Smith og fortsætter:

– Og det er ikke noget, du kan ændre på ét eller to år. For det handler om forestillinger og holdninger. Det tager lang tid. Men jeg tror ikke ret meget på kvoter til bestyrelser, for det fungerer lidt som symptombehandling. Det skader ikke, men det flytter ikke noget særligt, siger hun. 

Det er på et langt mere grundlæggende niveau, at der skal arbejdes med ligestilling

– Vi skal ned og have fat i holdninger, normer, identitet, kønsstereotyper og unconscious bias, for det er her, at tingene ligger begravet. Det er meget ukonkret og svært at måle i praksis, men det gør det bare til en endnu større forskningsmæssig udfordring, siger hun. 

Når det er vigtigt, er det værd at slås for
De mange udvalg, råd og bestyrelsesposter, som Nina Smith har siddet i gennem livet, har ikke kun skabt et alsidigt arbejdsliv. Det har også gavnet hendes forskning, som altid har været omdrejningspunktet. 

– Forskningsmæssigt arbejder jeg meget med kvinder i topledelse, men samtidig prøver jeg at se, hvad der sker i virksomhederne. Det har givet begge veje for mig i den forstand, at jeg synes, at min forskning er blevet bedre af det, siger hun og tilføjer:

– Men jeg synes også, at jeg kan bruge noget af min forskning i de private virksomheder, jeg har siddet i og brugt min indflydelse. Så på den måde hænger det godt sammen for mig.

Men det er især det erhvervsmæssigt input, som Nina Smith får fra bestyrelseslokalerne, som hun ser som rigtig vigtigt i sit forskningsarbejde, der netop handler om kvinder i topledelse og rekrutteringsprocesserne.

– I meget international forskning bliver man ikke nødvendigvis helt klog på det hele, og hvis man som forsker kun sidder på universitet og ikke har adgang til andet, ved man jo ikke, hvad hvilke processer der foregår inde i bestyrelseslokalet. Det er ret vigtigt at vide i forhold til at advisere betydningen af flere kvinder i ledelse, siger Nina Smith.

Og det er særligt vigtigt for hende at gøre, fordi hun mener, at hun har noget at bidrage med til debatten. Også selvom alle ikke altid er enige i hendes synspunkter.

– Det koster også, og nogle gange har jeg fået enormt meget skæld ud fra enten højre eller venstre. Men sådan er det jo. Det må man ligesom tage med, siger Nina Smith og fortsætter:

– Når man synes, at noget af det, som man slås for, eller den viden man har, er vigtig for samfundet, giver det utrolig god mening at bruge ens energi på det.