Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Samfund

Norge indgår aftale om Open Access med Elsevier

Norske forskningsinstitutioner underskriver ny, unik aftale med forlagsgiganten Elsevier

Foto: iStock.

I Norge kæmper universiteterne en brav kamp – særligt med forlagsgiganten Elsevier – for at sikre, at offentlig finansieret forskning er åbent og tilgængeligt for det norske samfund.

Det har de seneste år været genstand for stigende kritik, at en lille håndfuld internationale forlagsgiganter tjener store og stigende summer på at udgive den viden som skatteborgerne har betalt for i deres tidsskrifter.

Elsevier, der er én af de største udgivere af videnskabelige artikler, er kendt for kun i meget lidt grad at ville imødekomme universiteternes ønske om åben publicering, også kaldet for Open Access.

Det har blandt andet betydet, at universiteter i både Tyskland, Sverige og Ungarn har afbrudt deres aftaler med det omstridte forlag, og indtil fornylig så det også ud til, at Norge måtte opgive at nå til enighed om en ny aftale med Elsevier.

Nu er det imidlertid lykkedes for norske forskningsinstitutioner at lande en aftale med Elsevier.

I den nye aftale vil 90 procent af alle videnskabelige artikler, der udgives af forlaget med norske forfattere, kunne publiceres åbent – uden ekstra omkostninger for universiteterne.

Det skriver blandt andet Forskerforum.no.

– Aftalen er et vigtigt skridt i vores arbejde med åben adgang til forskning, og viser at arbejdet med Plan S giver resultater, siger den norske minister for forskning og videregående uddannelser, Iselin Nybø til Forskerforum.no.

Plan S, som Norge er underskriver af, kræver at alt forskning finansieret af det norske Forskningsråd, fra næste år skal publiceres i tidsskrifter med Open Access.

DANMARK BRUGER 300 MIO. KR. OM ÅRET PÅ FORSKNINGSTIDSSKRIFTER

Ifølge Forskerforum.no er Norge det første land, der indgår sådan en aftale med Elsevier.

– Aftalen gør, at den store majoritet af norske forskere kan publiere deres forskning åbent i Elseviers tidsskrifter, siger Iselin Nybø, der samtidig understreger, at ”vi på ingen måde er i mål med arbejdet med åben adgang”.

100 procent Open Access på ITU

I Danmarks Nationale Strategi for Open Access er målsætningen, at der fra 2025 og frem er uhindret, digital adgang til alle fagfællebedømte forskningsartikler fra danske forskningsinstitutioner.

Det nationale gennemsnit er i år 44 procent. Men som det første danske universitet har IT-Universitetet opnået 100 procent Open Access.

Alle de videnskabelige artikler, der er udgivet af ITU-forskere i 2018, ligger nu frit og gratis tilgængeligt på nettet – til glæde for hele samfundet.

EUROPÆISKE UNIVERSITETER TIL VESTAGER: STOP FORLAGSMONOPOL

– At vi allerede nu er nået dertil skyldes en målrettet indsats de sidste par år, hvor vi har øget kvaliteten af registreringen af publikationer. I mange tilfælde kan publikationerne tilgås direkte fra ITU’s hjemmeside. Alle vores forskere og forskningsadministrationen har en stor andel i, at vi allerede nu opfylder målsætning i Danmarks Nationale Strategi for Open Access, siger prorektor Jens Christian Godskesen.

DTU har med 64 procent den næststørste andel af Open Access-publikationer, efterfulgt af CBS med 48 procent, skriver ITU.

Forsiden lige nu:

Ny international rapport: Dansk forskning er i verdensklasse

EVALUERING. Danmark placerer sig fortsat i den globale top, når det gælder forskning. Det fastslår aktuel rapport. som peger på høj kvalitet i dansk forskning, stærkt internationalt samarbejde og tætte forbindelser mellem forskning og erhvervsliv.

Rane Willerslev genansættes som direktør for Nationalmuseet

NYT JOB. Genansættelsen sker efter et stillingsopslag og med opbakning fra kulturministeren, der roser hans visionære ledelse. Siden 2017 har museet øget både besøgstal, omsætning og antallet af skoleelever markant.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading