Ny dekan om uro på humaniora: “Vi skal bestemt ikke være stille som graven”

Da Københavns Universitet meget pludseligt stod uden dekan for Det Humanistiske Fakultet, blev den erfarne leder på Teologi, professor Kirsten Busch Nielsen, hurtigt konstitueret dekan for humaniora. Det har hun nu været i godt to måneder og har i første omgang sagt ja til at blive i stillingen frem til foråret 2021. 

Science Report har talt med Kirsten Busch Nielsen om de opgaver, der venter hende i jobbet som dekan for humaniora, og hvorfor hun har sagt ja til jobbet.

– For mig er det en indlysende vigtig opgave at være med til at skabe rammerne for den humanistiske forskning og uddannelse. Det vil jeg gerne bruge mine kræfter og min erfaring på. Det Humanistiske Fakultet er et fakultet med stolte traditioner og en vigtig brik i Københavns Universitet og i dét, der i dag er KU’s samlede opgave i samfundet, hvad enten det handler om forskningsresultater eller uddannelse, siger Kirsten Busch Nielsen om sit nye job. 

Ved at skifte Teologi ud med Humaniora, har den nye dekan også sat sig i spidsen for et fakultet, der i de seneste år har været præget af meget uro. Ikke mindst på grund af omfanget af de økonomiske nedskæringer, der både har ført til sparerunder på medarbejdersiden og er blevet beskyldt for at forringe kvaliteten af både forskningen og uddannelserne. 

Budskabet fra den nu forhenværende dekan, Jesper Kallestrup, var da også en klar bekymring for fakultetets økonomi, da Science Report talte med ham for snart to år siden i forbindelse med hans tiltrædelse som dekan for Det Humanistiske Fakultet:

– Konsekvensen af fortsat økonomiske besparelser bliver en udhuling af forskningens kvalitet og en forringelse af vores uddannelser. Den største udfordring inden for humaniora er faktisk det økonomiske pres, feltet er under. Det er et voldsomt stort pres, og vi er ved at nå et punkt nu, hvor vi ikke kan skære længere ind, lød det dengang fra Jesper Kallestrup. 

Ikke desto mindre er besparelserne fortsat siden 2018, blandt andet på grund af omprioriteringsbidraget, den årlige to procent-besparelse på uddannelser, der først blev afskaffet i efteråret 2019 og dimensioneringen, der betyder, at de humanistiske uddannelser har færre studerende end tidligere og dermed også får færre penge fra staten.

Der er behov for at skabe den ro, der er brug for. Vi skal bestemt ikke være stille som graven

Kirsten Busch Nielsen mener, “at det er en central udfordring at sikre de økonomiske rammer”, og siger at;

– Det gælder universitetsverden som sådan, at det økonomiske grundlag ikke er så sikkert, som vi kunne ønske os. Når vores (universiteternes, red.) finansiering er sådan, at ekstern finansiering spiller en større rolle end tidligere, og at for eksempel forholdet mellem offentlig og privat forskningsfinansiering forskyder sig, følger der en vis usikkerhed med. Det er blevet en del af de økonomiske vilkår, siger hun. 

Opgaven med at styre fakultetets økonomi i en tid, hvor der, som Kirsten Busch Nielsen selv kalder det, “fortsat skal holdes på bundlinjen”, har da også fyldt meget i hendes overvejelser omkring jobbet, fortæller hun: 

– Arbejdet med den ressourcemæssige bæredygtighed er en bunden opgave i sådan et job. Selvfølgelig fylder det. Det er et ledelsesansvar at sikre, at medarbejderne kan gå på arbejde i forvisning om, at nogen passer den opgave. 

Uro som giver fremdrift
Kombinationen af besparelser og sidste efterårs langvarige konflikt mellem ledelsen og studerende, som var bekymrede for den faglige kvalitet af uddannelserne, betyder også, at “der er behov for at sikre rolige arbejds- og studieforhold” på Det Humanistiske Fakultetet, mener Kirsten Busch Nielsen, som dog tilføjer, at; 

– Der er behov for at skabe den ro, der er brug for. Vi skal bestemt ikke være stille som graven, understreger hun og uddyber; 

– Der er skal være plads til den uro, som driver os fremad, og som er en del af et godt arbejds- og studiemiljø. Debat og uenigheder er ikke “dårlig” uro. Men samtidig skal der gerne være ro omkring de beslutninger, der træffes. Der skal være en klar arbejdsdeling i ledelsen og mellem ledelsen, medarbejdere og studerende, siger Kirsten Busch Nielsen. 

– Min rolle er at sikre, at vi (ledelsen, red.) træffer de rigtige beslutninger og med mest mulig langsigtethed. Og at medarbejdere og studerende gennem samtaler og diskussioner, blandt andet i råd og udvalg, er med til at skabe grundlaget for de endelige beslutninger og transparensen i dem. Netop gennem gode processer sikrer man arbejdsro, siger dekanen. 

Det er blandt andet manglende inddragelse af medarbejdere og transparens, der har været kritiseret under den tidligere dekan, ifølge Uniavisens dækning.

Kirsten Busch Nielsen fortæller, at hun lægger stor vægt på, at der er transparens omkring de beslutninger, der bliver truffet under hendes ledelse af fakultetet, og tilføjer at; 

– Det er et ledelsesmæssigt ansvar, hvordan tingene besluttes, og at det sker på baggrund af dialog med medarbejdere og studerende. Universitetet har gode organer og råd til det.  

Fokus på sproguddannelserne
I og med, at hendes faglige rødder ikke er direkte i det humanistiske felt, er Kirsten Busch Nielsen også ydmyg omkring opgaven med at lede et andet fagområde end sit eget. For eksempel er hun på uddannelsessiden “meget opmærksom” på de udfordringer, der er på sproguddannelserne, og hvor det er vigtigt at lytte til fakultetets fagfolk. 

– Sproguddannelserne i Danmark har det svært. Det er ikke kun økonomisk betinget – selvom man sagtens kunne fore de uddannelser bedre økonomisk – men jo også i forhold til søgningen og sprogenes status og sammenhæng i uddannelsessystemet, siger Kirsten Busch Nielsen og fortsætter; 

– Det er vi nødt til at være opmærksomme på, og det er et område, hvor der er brug for en stadig indsats. 

Dekanen glæder sig dog over, der i år har været god søgning til og bedre optagelse på KU’s sproguddannelser end sidste år.

– Det er meget opmuntrende at se den øgede interesse for sprog. Vi har fyldt pladserne helt op, lyder det fortrøstningsfuldt.  

Når man bliver konstitueret dekan i kølvandet på en omfattende corona-nedlukning, har det i sagens natur også påvirket hendes møde med fakultetets medarbejdere;  

– Det er primært foregået over zoom, fortæller dekanen, der understreger, at “det har været en mærkelig sommer” at tiltræde stillingen i. 

Blandt andet derfor har den uformelle dialog med medarbejdere og studerende også stor betydning for hende. 

– Jeg har oplevet en rigtig god velkomst og en stor villighed til, at nu går vi i gang med opgaverne sammen. Jeg er stadig sulten efter at møde flere medarbejdere og studerende, end det har været muligt.  

Tilbage er blot at spørge, om hendes møde med fakultetet og dets medarbejdere og studerende har givet Kirsten Busch Nielsen lyst til at blive på humaniora mere permanent? 

– Lad os tage tingene i den rette orden! Lige nu handler det om, at fakultetet og jeg skal lære hinanden ordentligt at kende, og det er vi godt i gang med. Så må vi se, lyder det forsigtige svar fra den konstituerede dekan.