– Personligt har jeg fået rigtig meget ud af Det Unge Akademi, så det er min måde at give lidt igen på, siger Henrik Dimke, der er Det Unge Akademis nye formand.
Det Unge Akademi er en selvstændig enhed under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, der arbejder for at forbedre unge forskeres vilkår.
Ifølge Henrik Dimke spiller enheden en vigtig rolle i det forskningspolitiske landskab. Som formand vil han blandt andet arbejde for flere små og mellemstore bevillinger til fri forskning, da det ifølge ham er her, de spirende forskere har en chance for at hente penge. Derudover mener han, at den danske forskningspolitik er uambitiøs:
– Regeringens ambitionsniveau for dansk forskning virker ikke til at være der, hvor det bør være. Og der er en række udfordringer, som påvirker forskere – og især yngre forskere, forklarer han og tilføjer:
– Og det er noget af det, jeg gerne vil arbejde på at ændre under mit formandskab.
Danmark klarer sig på nuværende tidspunkt rigtig godt internationalt – så godt, at vi er en førende forskningsnation, forklarer Henrik Dimke. Men han frygter, at den forsknings- og uddannelsespolitik, der bliver ført i dag kan resultere i, at vi kommer meget langt bagud i forhold til resten af verden.
Danmarks fremtid er stærkt afhængig af at vi er et videnssamfund, fordi det er den ressource, vi lever af. Et højt uddannelses- og forskningsniveau er grundstenen i et videnssamfund, og den skal sikre den vækst og innovation, vi skal leve af fremover, forklarer han.
For eksempel er besparelsen på 2 procent på uddannelse – også kaldet omprioriteringsbidraget – noget der markant reducerer kvaliteten af den undervisning, som kan leveres. Det er et stort problem, der påvirker alle universiteter, uddyber han.
– Jeg synes, vi er nået til det punkt, hvor der ikke er mere, der kan skæres væk. Det er nogle bekymrende visioner, der er i besparelserne om, at man kan blive ved med at æde af de her uddannelsesbevillinger i de kommende år.
Det er ekstra problematisk, fordi der i forvejen afsættes alt for få midler til forskningen, forklarer Henrik Dimke. Især nu, hvor man har formået af reducere de offentlige investeringer i forskningen til mindre end en procent af BNP-niveauet, hvilket rent faktisk gør, at vi ikke opretholder EU-målsætningen på en procent, som vi egentligt har ambitioner om. Derudover er der mange faktorer i regnestykket, som bliver medregnet eller på en eller anden ifølge ham mærkelig måde bliver fratrukket, således at de offentlige investeringer til forskning muligvis er endnu lavere:
– Hvis forskere eksempelvis får EU-midler, så bliver det fratrukket i de offentlige investeringer. Hvis regionerne skruer op, så bliver det fratrukket. Der er alle mulige bizarre og sjove udregninger, siger han og tilføjer:
– Jeg tror, det er meget vigtigt, at vi får noget mere klarhed over, hvordan de her udregninger bliver lavet, så vi er sikre på, at det bliver fortaget ordentligt.
Som ny formand vil Henrik Dimke også arbejde for at få løst den såkaldte timeglasproblematik. En problematik, som Det Unge Akademi længe har haft fokus for at få løst, fortæller han. Timeglasproblematikken dækker over det forhold, at yngre lektorer og adjunkter ikke kan skaffe midler til deres forskning, hvilket gør, at de har meget svært ved at etablere sig. Årsagen er, at bevillingerne er færre og større end tidligere, og de gives ofte til de etablerede topforskere, forklarer Henrik Dimke.
I forlængelse heraf vil han derfor arbejde for flere frie forskningsmidler. Der har nemlig været et markant fald i de frie forskningsmidler over de seneste år, hvilket er meget problematisk for de spirende forskere, påpeger Henrik Dimke.
– Det er problematisk, fordi det er de små og mellemstore bevillinger, som de yngre forskere, der prøver at etablere sig, har adgang til og brug for.
De unge forskere går typisk efter de små og mellemstore bevillinger fordi de ikke i samme udstrækning skal slås med de etablerede topforskere, som ved de større bevillinger, forklarer han.
Derudover er det vigtigt at se nærmere på de løstansattes vilkår, og deres arbejdsforhold og muligheder for karriereudvikling, understreger han.
-, Ja, listen med ting der skal ændres er lang, siger han og griner.
Det Unge Akademis ekspertise er efterspurgt som aldrig før
Ifølge Henrik Dimke spiller det Unge Akademi en vigtig rolle i det forskningspolitiske landskab, ligesom en vigtig række af forskningsformidlings og samarbejds-initiativer udspringer fra Det Unge Akademi. De er en anerkendt stemme i debatterne om de yngre forskeres vilkår og deres betragtninger bliver i tiltagende grad efterspurgt fra politisk side, forklarer Henrik Dimke.
– Med afsæt i vores personlige erfaring på universiteterne har vi jo mulighed for at påpege de forskellige styrker og svagheder, der er i det nuværende forskningspolitiske landskab og især hvordan det påvirker de yngre forskere på universiteterne i Danmark.
En stor styrke er ifølge ham, at Det Unge Akademi har en stor og bred tværfaglig og geografisk sammensætning. Samtidig har de næsten alle sammen en stor international erfaring, og har derfor kendskab til hvordan andre universiteter fungerer og hvad der virker forskellige steder, forklarer han.
– Sagen er jo den, at det ofte er de samme problemer, man møder som forsker i sit daglige virke, men løsningsmodellerne kan være meget forskellige indenfor de forskellige fagfelter og fra universitet til universitet. Den viden kan vi sammen bruge til at finde den allerbedste løsning, siger han og tilføjer:
– Selvom vi ikke har mandskabet eller mandatet til at blive en interesseorganisation, har vi stadig mulighed for at gøre en forskel på de områder, som vi arbejder med.
Som formand skal Henrik Dimke primært tage sig af det organisatoriske, mens det oftest er i udvalgene ideerne genereres. Det er i høj grad de menige medlemmer som driver det Unge Akademi, forklarer han.
Henrik Dimke har tidligere været formand for Forskningspolitisk Udvalg ved Det Unge Akademi, og har derfor allerede et indgående kendskab til akademiets arbejde. Han er meget beæret over at være blevet valgt som formand og tager ydmygt imod titlen:
– Jeg mener ikke, at der er noget, der gør mig specielt egnet til formandsposten i forhold til de andre medlemmer af det Unge Akademi, men jeg tror, at en af de ting, der gør at jeg er endt her er, at jeg ikke har kunne lade være med at være aktiv og påtage mig ansvar, og det tror jeg, at de andre medlemmer har værdsat.
