– Rekruttering af gode forskere kan være svært. Der er stor konkurrence både internt i Danmark og globalt, så gode forskere og undervisere er en stor udfordring for ITU, lyder det fra IT-Universitetets kommende rektor, Martin Zachariasen.
I det nye år bliver det den nuværende SDU-dekan og professor i datalogi, der skal stå i spidsen for IT-Universitetet i København.
– Jeg glæder mig selvfølgelig til at tage fat. Jeg ser fantastisk store perspektiver i it-området. Det kommer til at fylde mere og mere i den politiske agenda og i erhvervslivet, mener Martin Zachariasen.
Et af de vigtigste områder, han kommer til at tage fat på, er rekruttering af it-forskere. I takt med, at verden bliver stadig mere digitaliseret, er manglen på it-talenter fortsat stor. Derfor er kampen om dem også hård, både internt blandt universiteterne i Danmark og på global plan.
– Det er klart, at man skal arbejde for at tiltrække gode folk. Og jeg har da en ambition om, at forskningsniveauet skal være højt, siger Martin Zachariasen, og fortsætter;
– Så vi skal have nogle spydspidser eller clustre i Danmark, som er i international top, så vi kan tiltrække både de danske it-talenter og udenlandske forskere.
Den kommende rektor vil samtidig gerne styrke ITU’s internationale partnerskaber med universiteter og it-forskningsinstitutter. Og i den forlængelse kunne det også blive relevant med nye forskningssamarbejder med den del af industrien, der står stærkt på it-forskning i dag, mener Martin Zachariasen.
– Meget ny teknologi bliver udviklet i de private virksomheder. Det er svært at forudse, hvilke nye ting, der bryder igennem – blockchain og bitcoin havde man ikke set komme. Derfor glæder jeg mig til at se, hvilke nye forskningsområder, der kommer til i den teknologiske udvikling. Nogle gange overhaler virkeligheden bare én, siger han.
Sætte et fingeraftryk
De sidste 20 år, og siden IT-Universitetets grundlæggelse i 1999, har rektoren heddet Mads Tofte. Han har derfor i udpræget grad været med til at forme universitetets brand og forskningsprofil, og det er en stor arv at skulle løfte, mener Martin Zachariasen.
– Jeg vil gerne videreføre et godt brand. ITU har en god retning og strategi, som jeg ser det lige nu, så jeg har ingen ambition om at ændre retningen væsentligt, siger han – og tilføjer så et;
– Men jeg tror også, at jeg efterhånden kommer til at sætte mine egne fingeraftryk. Jeg håber da, at man mærker, der kommer en ny rektor.

Pressebillede: IT-Universitetet
Inden for it-forskning er der tre spor, Martin Zachariasen gerne vil forfølge som rektor for IT-Universitetet: det tekniske, det humanistiske og det organisatoriske spor.
Den tekniske del handler først og fremmest om at bygge it-systemer, der er sikre, det vil sige modstandsdygtige overfor hackere.
– Sådan nogle systemer kan aldrig være 100 procent sikre, men der er et stort forskningspotentiale i at se, hvad man kan gøre for at minimere fejl, mener han.
Samtidig bliver dataetik også mere relevant, i takt med at vi bliver opmærksomme på, at teknologien også kan bruges til uhensigtsmæssige formål. Det oplever vi især med udviklingen af maskinlæring og kunstig intelligens, påpeger Martin Zachariasen.
Så er det det humanistiske og dannelsesmæssige aspekt af it-forskning, som handler om, hvordan almindelige mennesker interagerer med computere.
– Godt nok er computere blevet mere brugervenlige, men vi mangler stadig at have tillid til systemerne. Desuden har vi ikke særlig god forståelse for, hvordan computere kan bruges til at understøtte læringsprocesser – det kunne nemt blive den næste store ting. Endeligt er det vigtigt, at børn helt fra folkeskolen får en grundlæggende viden om, hvad computere kan hjælpe os med, forklarer Martin Zachariasen.
Det tredje og sidste forskningsområde, der optager den kommende rektor, er den organisatoriske og forretningsmæssige brug af computere.
– Både offentlige og private virksomheder kæmper med, hvordan de kan bruge store mængder data til at skabe værdi. Hvordan indsamler man data på en måde, hvor det faktisk kan oversættes til noget meningsfuldt og skabe værdi for forretningen? Det tror jeg, der kommer til at blive forsket meget mere i, fortæller den kommende rektor.
Alle it-aspekter er med
De tre forskningsspor svarer til dem, IT-Universitetet selv har defineret, understreger Martin Zachariasen. Og selvom hans egen styrkeposition er den tekniske it-forskning, glæder han sig til også at komme tæt på de andre fagområder.
– På ITU får man alle it-aspekterne med. Man får sporene til at smitte af på hinanden på en konstruktiv måde. Der er ikke andre universiteter i Danmark, der har den nærhed mellem områderne, mener den kommende rektor.
Martin Zachariasen har tyve års erfaring med forskning og uddannelse på universitetsniveau. Og det er især på grund af hans store indsigt i it-forskning og -uddannelse, og hans øje for ITU’s vigtige samfundsrolle, at han er den rette til jobbet, mener universitetets bestyrelsesformand Maria Rørbye Rønn.
51-årige Martin Zachariasenhar været leder i 10 år – senest som dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet og medlem af universitetets direktion. Han er opvokset på Færøerne og har taget en bachelor i datalogi på Færøernes Universitet.
Han flyttede til København i 1991. Han er kandidat i datalogi fra Københavns Universitet og har siden opnået både en ph.d. og doktorgrad i datalogi fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.
Forsiden lige nu:
Forsvarsforskningen slår rekord på dansk grund
BEVILLING. Danske virksomheder, universiteter og vidensinstitutioner har aldrig før siddet til bords ved så mange forsvarsteknologiske udviklingsprojekter i EU. Der er det stadig “et stort uforløst potentiale”, hvor Danmark stadig hænger langt efter vores nordiske naboer.
Ny bevilling skal få grønne teknologier hurtigere ud af laboratoriet
BEVILLING. En ny bevilling på 80 millioner kroner til DTU skal styrke forskningsarbejdet med Power-to-X teknologier og bringe dem ud i samfundet.
Vi har aldrig brugt flere penge på forskning i Danmark. Men hælder vi dem ned i et sort hul?
FORSKNINGSPOLITIK. Danmark investerer massivt i forskning, men mangler viden om, hvor godt systemet faktisk fungerer, mener direktør i POMUS. Han advokerer kraftigt for metascience-initiativer, der skal sikre at milliarderne skaber større effekt og bedre løsninger på samfundets udfordringer.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























