Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Ny KU-dekan vil sætte mere fokus på samarbejdspartnere

Det er tidligere forskningsdekan fra DTU, Katrine Krogh Andersen, som tiltræder stillingen

Katrine Krogh Andersen er ny dekan på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) på Københavns Universitet de næste fem år.

Det er lidt over en måned siden, at Katrine Krogh Andersen for første gang satte sig i stolen som den nye dekan på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) på Københavns Universitet (KU).

Hun kommer direkte fra stillingen som forskningsdekan på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor hun gjorde sig særligt bemærket ved at implementere en strategi, som forøgede universitetets hjemtag af midler fra Det Europæiske Forskningsråd med 100 mio. kr

Den viden og erfaring tager hun nu med til KU, hvor universitets nye strategi “Talent og samarbejde” allerede ligger klar til, at hun kan tage fat. Med den skal der mere fokus på karrierevejledning af studerende, bedre udnyttelse af universitetets samarbejdspartnerne samt mere strategisk arbejde med mangfoldighed.

– Jeg er kommet ind i en organisation, der kører godt. Der er enormt meget at lære, og jeg kalder det for en “lyt og lær”-periode. Jeg prøver at komme ud både at se, lytte og tale med folk, så jeg kan lære miljøerne, de studerende og organisationen at kende, siger Katrine Krogh Andersen og fortsætter;

– Fordi jeg har arbejdet forskellige steder, ser jeg lidt anderledes på nogle ting, og jeg kan også spørge ind til, hvorfor vi gør, som vi gør. Så det er en spændende og hæsblæsende periode lige nu.

Mere fokus på konsortier til samarbejdsprojekter
Det er den øgede konkurrence om eksterne forskningsmidler, som for nogle år siden fik DTU til at satse massivt på hjemtaget af særligt EU-midler. 

Forskningsverdenen er skruet sådan sammen i dag, at det meste forskning sker for eksterne midler. Men det er jo ikke til at spå om, hvordan budgetterne de enkelte steder udvikler sig

De oprettede enheden “Research Support DTU”, hvor forskere kunne få hjælp til at ansøge om eksterne forskningspenge, og det sikrede som sagt hjemtaget af 100 mio. kr. mere i 2017 end året før.

Den viden, som Katrine Krogh Andersen fik i det forløb, er noget, hun tager med videre.

– Den viden skal bestemt med. KU er dog rigtig gode til at hjemtage midler fra EU, og har faktisk hjemtaget to mia. kr. fra EU’s Horizon 2020-program. Så KU gør det rigtig godt, og har også et apparat, der ligner det, vi lavede på DTU, siger Katrine Krogh Andersen.

Det er i høj grad “excellence”-midlerne fra EU, som Københavns Universitet er dygtige til at skaffe. Det understøtter det talent, som universitetet har, og som det kan tiltrække, fortæller hun. 

– Men vi skal blive bedre til at opsøge og indgå konsortier til mere samarbejdsorienterede projekter. I Danmark gælder det i høj grad Innovationsfonden, men det gælder også de udfordringsdrevne dele af EU’s rammeprogram, siger Katrine Krogh Andersen.

Det er dog endnu ikke muligt for hende at sige, om der skal skaffes endnu flere eksterne midler på den nye fakultet. 

– Forskningsverdenen er skruet sådan sammen i dag, at det meste forskning sker for eksterne midler. Men det er jo ikke til at spå om, hvordan budgetterne de enkelte steder udvikler sig. De private fonde regner med at have markant flere penge de kommende år, men det er også vigtigt, at vi har de andre fonde med, siger Katrine Krogh Andersen.

Bedre karrierevejledning af studerende
Et af de helt store fokusområder, som Katrine Krogh Andersen skal tage fat på, er implementering af universitets nye “Talent og samarbejde”. Det involverer bl.a. en bedre karrierevejledning for de studerende.

– Stærke forskningsmiljøer understøtter de stærke uddannelser, og et af mine fokusområder er, at vi bliver bedre til at karrierevejlede vores studerende og yngre medarbejdere i, hvad er det for nogle jobs, de bliver uddannet til, og hvad er deres muligheder er. Her skal vi bruge vores samarbejdspartnere til at gøre det tydeligere for de studerende, siger Katrine Krogh Andersen.

Det gælder særligt for de studerende, som ikke uddanner sig til at få en forskerkarriere på universiteterne, men i stedet søger mod erhvervslivet.

Vi skal med vores stærke forskning bidrage til at løse samfundsudfordringer, og vi skal blive bedre til at gøre det i samarbejde med virksomheder, myndigheder og de offentlige institutioner

– Her har vi brug for mere samarbejde med vores alumner og samarbejdspartnere for at tydeliggøre, hvad det er for en karriere, de kan få. Vi skal blive bedre til at bruge eksterne til at tydeliggøre det for de studerende – og vi skal have de studerende med i det også, siger Katrine Krogh Andersen.

Det skal gøre de studerende mere karriereparate, så de i højere grad kan se perspektiverne i, hvad det er, at de kan lave efter deres studier. Og det skal ske i større samarbejde med flere aktører.

– Det kan være private virksomheder, men det er i høj grad også offentlige institutioner og uddannelsesinstitutioner. Vi skal blive bedre til at dyrke det samarbejde og i højere grad involvere de studerende, for det er jo dem, der bliver vores fremtidige samarbejdspartnere, siger Katrine Krogh Andersen.

Ikke kun opdagelser, men også løsninger
Generelt handler en stor del af den nye strategi om samarbejder, og her ser Katrine Krogh Andersen en stor fordel i at udbrede kendskabet til, at KU ikke kun opdager, men også løser.

– Vi skal med vores stærke forskning bidrage til at løse samfundsudfordringer, og vi skal blive bedre til at gøre det i samarbejde med virksomheder, myndigheder og de offentlige institutioner. Og vi skal blive tydeligere i, at vi også bidrager til løsninger, siger hun og fortsætter;

–  Meget af vores forskning er grundlæggende erkendelsesdrevet, men der er også ofte aspekter af den forskning, som er vigtige i forhold til f.eks. at lave nye løsninger og produkter samt løse klima- og biodiversitetsudfordringerne. Det skal vi understøtte mere og bringe frem. Men vi skal også have selvforståelsen af, at vi ikke kun opdager, men at vi også løser.

Strategisk brug af mangfoldighed
Det tredje fokuspunkt, som Katrine Krogh Andersen har, er mangfoldighed blandt de studerende og medarbejderne. Det skal i langt højere grad bruges som et aktiv, mener hun – og det gælder både for køn og kultur.

– Vi angriber tingene an på forskellige måder, stiller forskellige spørgsmål og har forskellige løsningsmodeller, når vi har en forskellig baggrund, og det skal vi bruge mere aktivt i vores arbejde, siger hun. 

På Københavns Universitet har de mange studerende og medarbejdere, som kommer fra andre lande og kulturer, og det er den kulturelle forståelse, som hun ser store fordele i, når der f.eks. laves nye løsninger og produkter.

– Man har et andet samfund og samfundsmodeller, og man har en anden regulering, så man ser tingene med et andet twist, som giver et andet output i vores arbejde. Det er super vigtigt, siger Katrine Krogh Andersen og fortsætter;

– Der er også meget tale om for eksempel ansigtsgenkendelse i øjeblikket, og om vores systemer i virkeligheden er trænet til i højere grad at se hvide mænd, samt hvordan vi får større diversitet her. Det er et simpelt eksempel, men det handler om, at jo mere diverse dem, som arbejder med teknologierne, opdagelserne og opfindelserne, er, desto bredere spektrum er det også, at vi håndterer det på.

Katrine Krogh Andersen er ansat som dekan på SCIENCE over en femårig periode.

Forsiden lige nu:

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC

Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.