Fonde og fondslignende foreninger er nogle af de mest markante bidragsydere til dansk forskning. Fondene uddeler hvert år milliarder af kroner til forskning, og det har afgørende betydning for forskere på især landets universiteter.
I 2017 gav danske fonde flere penge til videnskabelige formål, end i 2016. Det gælder både i forhold til bevillinger, altså hvor mange penge, de har bevilget til projekterne, og udbetalinger, som er dét beløb, fondene faktisk har udbetalt på ét år. Det viser en helt ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Forskellen på de to tal hænger sammen med, at bevillinger i nogle tilfælde kan blive udbetalt flere år efter, de er blevet tildelt et projekt.
I 2017 bevilgede fondene 9,2 mia. kroner til videnskabelige formål, som primært omfatter forskning på universiteter og hospitaler, og det er en stigning på 1,3 mia. kroner i forhold til 2016. Samtidig udbetalte fondene også 300 mio. kroner mere i 2017.

Kilde: Danmarks Statistik
Videnskab er således også dét område, fondene primært giver penge til.
Til sammenligning blev der bevilget 2,2 mia. kroner til kulturelle formål og 1,9 mia. kroner til områder inden for social og sundhed i 2017.
Erhvervsdrivende fonde
Ikke overraskende er det især de erhvervsdrivende fonde, der er de helt store bidragsydere til videnskab og forskning. I 2017 uddelte de erhvervsdrivende fonde bevillinger for i alt 11,4 mia. kroner, hvoraf to tredjedele blev bevilget til videnskabelige formål, herunder forskning.

Kilde: Danmarks Statistik
En fond er en selvejende institution, og inden for dansk lovgivning skelnes der mellem erhvervsdrivende- og ikke-erhvervsdrivende fonde. Hvis en fond for eksempel ejer eller har bestemmende indflydelse over en virksomhed, er en fond som udgangspunkt erhvervsdrivende. For eksempel ejer Carlsbergfondet virksomheden Carlsberg.
Fondenes – ikke bare de erhvervsdrivende, men samtlige fondes – midler til videnskabelige formål gik primært til offentlige institutioner.
I 2017 modtog offentlige institutioner, som for eksempel universiteter og hospitaler, tilsammen 8,4 mia. kroner i bevillinger til videnskabelige formål. Det svarer til 91 procent af fondenes samlede bevillinger til dette område.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.