Johan Olsen, der er forsanger i bandet Magtens korridorer og molekylærbiolog ved Københavns Universitet, har skrevet en ny, populærvidenskabelig bog, der introducerer naturvidenskaben for et ungt publikum.
’Bogen om verden’ handler om Big Bang, galaksernes fødsel, Solens og Jordens dannelse. Om livets oprindelse, menneskets udviklingshistorie og om relativitetsteorien.
Han har skrevet den, ’fordi han synes, det var sjovt’. Men også fordi han gerne vil fortælle den unge generation om naturvidenskaben. Selv kalder han det for en dannelsesmission.
”De fleste videnskabelige modeller er utilstrækkelige”
Det er en verserende debat, som har givet Johan Olsen lyst til at berette om naturvidenskaben:
– Der har været nogle politiske bølger på det seneste, hvor man pludselig kan sige, jeg tror ikke på videnskabens frembringelser. Jeg synes, det er en virkelig vigtig diskussion. Langt de fleste videnskabelige modeller for verden er utilstrækkelige. Videnskaben udvikler sig, fordi vi får flere og flere observationer ind, og videnskaben kigger hele tiden sig selv efter i sømmene. Men videnskaben har ikke noget med tro at gøre, siger han.
Som et modargument kunne man sige, at videnskab kan blive forsøgt påvirket af interesser?
– Siden renæssancen har der været konger, der gerne ville bestemme, hvad forskerne gik og lavede. Men jeg synes ikke, det er en frygt, man behøver at gå rundt med. Hvis man publicerer i de større tidsskrifter, så kan man ikke dreje sine resultater væk fra de observationer, man har fået, siger han.
Science Report møder Johan Olsen ved Amager Fælleds stisystem, og han understreger sin pointe ved at pege på et cigaretskod foran os:
– Hvis nu vi skulle forske lidt, så er dette her en observation: På stien ligger et cigaretskod. Den simpleste model for den observation er, at nogen har efterladt et cigaretskod her. Vi har observeret, at et cigaretskod ikke spontant opstår på jorden, og vi har ikke set, at andre arter ryger. Så må vi gå ud fra, at et menneske har smidt det her. Det er den simpleste model. Det kan vise sig, at vores model er forkert. Det kan jo være, at vi en dag ser en langhåret hund stå og ryste sig, og der falder et cigaretskod ud af dens pels, og så må revidere vores model. Men at vi må revidere modellen, er ikke det samme som, at videnskaben er noget, vi tror, forklarer han.
I videnskaben er der også tanker, der ikke bygger direkte på observationer?
– Ja, Niels Bohr og Einstein, de tænkte jo radikalt nyt, og de har kun brugt det mellem ørerne til at gøre det med. Men ellers bygger naturvidenskaben på observationer, siger han.
Lettere at forstå for børn
I ’Bogen om verden’ beskriver Johan Olsen i et kapitel, hvordan videnskaben bliver ved med at udfordre sig selv, og hele tiden udvikler sig:
– Lad os tage evolutionsteorien som eksempel. Den er ret svær at forstå, selv for biologer og biokemikere. Alligevel er evolutionsteorien den simpleste forklaring på den måde, levende organismer påvirker hinanden på ude i naturen lige nu. Og den simpleste forklaring på de forskellige livsformer fra Jordens fortid, som vi har fundet. Alligevel bliver evolutionsteorien hele tiden revideret. Der kommer nye opdagelser til, som gør ’den simpleste forklaring’ mere detaljeret og mere kompliceret. Vi forstår kun lidt af den motor, der driver evolutionen og opretholder livet på vores lille planet. Sandheden? Det er sådan noget, diktatorer og dogmatiske præster påstår, de har. Det skal man ikke hoppe på.
Johan Olsen har håb for, at den unge generation vil tage den naturvidenskabelige fortælling til sig. Han citerer fysikerne Thomas Kuhn og Niels Bohr frit fra hukommelsen:
– Thomas Kuhn spørger, hvordan Niels Bohr har det med at bedrive resultater, der er meget svære for andre at forstå. Og så svarer Niels Bohr: Ja for sådan nogle gamle mennesker som os, er det svært at forstå, at verden er helt anderledes, end vi troede. Men det er ikke svært for børn, når de får at vide, at noget kan være en bølge og en partikel på samme tid. De vil kunne se det smukke i det.
Det er den samme skønhed, Johan Olsen håber at formidle med ’Bogen om verden’, der udkommer på Politikens Forlag d. 8 september.
Forsiden lige nu:

Fysikerne får velkendt ansigt som institutleder
Professor Joachim Mathiesen tiltræder fra 1. december 2023 som ny institutleder på Niels Bohr Institutet. Her får han ansvaret for at lede et institut i rivende national og international udvikling.

Top 40 over verdens mest grønne business-universiteter er fundet
Ifølge seneste analyse fra Corporate Knights er der kommet meget mere fokus på bæredygtighed på verdens business universiteter. Og det viser sig helt ned i læseplanerne.

Stort millionbeløb til forskning i menneskets opfindelse af ’værdi’
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan værdi opstod som koncept for første gang i menneskets historie. Det sker, efter at seniorforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet modtager en bevilling på 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.