Efter den tidligere Aarhus-borgmester Louise Gade opsagde sin stilling som prorektor hos VIA University College i oktober sidste år, har professionshøjskolen været på udkig efter hendes afløser.
Valget er faldet på 48-årige Gitte Sommer Harrits, som d. 1. marts indtager den nye stilling, en plads i direktionen og ansvaret for en af Danmarks seks professionshøjskoler med otte campusser og mere end 2100 medarbejdere tilknyttet.
Men stedet er langt fra fremmed for hende, da hun siden efteråret 2018 har været både forskningsleder og -chef på VIA University College.
Med den erfaring, samt en baggrund som forsker og underviser på Aarhus Universitet, føler Gitte Sommer Harrits sig klar til at koble forskning og uddannelse endnu tættere sammen på stedet.
– Jeg skal bl.a. være med til at sikre, at vi får lavet en stærkere kobling mellem vores forskning og uddannelser, så VIA University College også finder sig helt til rette i rollen som vidensinstitution, siger Gitte Sommer Harrits.
Forskningen skal fremmes
Nogle af de allerførste opgaver, som den nye prorektor skal i gang med, handler om at styrke uddannelseskvaliteten og digitaliseringen på VIA University Colleges mange professionsbacheloruddannelser.
Men hun har også en ambition om at fremme forskning og viden på stedet.
– VIA University College er først og fremmest en uddannelsesinstitution, men vi står også på et solidt vidensgrundlag, som vi er med til at forme og præge med praksisbaserede forskningsprojekter, der er tæt på den virkelighed, som de studerende skal ud i, siger Gitte Sommer Harrits.
VIA University College har i alt syv forskningscentre, og selvom de fleste medarbejdere er ansat til at undervise, er knap 500 i kontakt med centrene i varierende omfang, hvor mange har fritkøbte timer til at bedrive forskning.
– Vi laver anvendelsesorienteret forskning og udviklingsprojekter, der primært fokuserer på at omsætte eksisterende grundforskningsviden til f.eks. socialfaglige metoder og undervisningsmetoder, siger Gitte Sommer Harrits og uddyber;
– Anvendelsesorienteret forskning har altid et empirisk blik rettet mod praksis, og det laves ofte i samarbejde med “den virkelige verden”, fordi de er med til at præge, hvad det er for nogle spørgsmål, vi stiller. Det er orienteret mod en virkelighed.
Henter mange eksterne penge
Det er de såkaldte “frascati-midler”, som professionshøjskoler og erhvervsakademier kan søge om til udviklingsprojekter, som har betydet, at VIA University College har været i stand til at påbegynde forskningsprojekter.
Men ligesom universiteterne henter de også eksterne penge, og en ny rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at de eksterne midler til forskning hos professionshøjskolerne er steget med knap 40 mio. kr. fra 2015-2017.
Læs også: Flere private forskningspenge på professionshøjskolerne
Det er også noget, som de kan mærke på VIA University College, og faktisk er det dem, som har hjemtaget flest midler.
Fra 2015-2017 fik de 152 mio. kr. – stærkt efterfulgt af Københavns Professionshøjskole, som udførte forsknings- og udviklingsaktiviteter for eksterne midler for samlet 124 mio. kr. i perioden.
– Det kan vi helt sikkert mærke. Det er en kæmpe fordel, når vi skal lave store projekter om leg og læring, for det er direkte målrettet det materiale, som vi underviser i, og som vores lærere og pædagoger skal ud at arbejde med, siger Gitte Sommer Harrits og fortsætter;
– Det giver et løft for vores undervisere, der både får lov til at trække sig ind i et forskningsrum og fordybe sig samt selv producere den viden, som de underviser i.
Forskningsprojekterne sker ofte i tæt samarbejde med universiteterne, men der vil aldrig kunne sættes lighedstegn med dem, da de ofte er af helt forskellig karakter.
– Jeg har også været på et universitet, og det er noget helt andet, VIA University College kan. Vi er i tættere kontakt med den virkelighed, som vores studerende er i. Det er ikke grundforskning, vi skal lave, men vi skal lave den anvendelsesorienterede forskning, som også er super vigtig, for der er langt fra didaktiske teorier til klasselokalet, siger Gitte Sommer Harrits og tilføjer;
– Jeg tror i virkeligheden, at universitetet og professionshøjskole komplementerer hinanden. Der er rigtig mange af vores projekter, der foregår sammen med universiteterne, og vi arbejder tæt sammen med dem. Så der er ingen konkurrence.
