Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Flere private forskningspenge på professionshøjskolerne

Der er kommet flere eksterne penge, især private, til forskning på professionshøjskolerne

Foto: iStock.

På professionshøjskolerne er der kommet flere eksterne penge til forskning i løbet af de seneste år. 

Det viser en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har evalueret forskningsaktiviteterne på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne.  

Fra 2015 til 2017 er de eksterne midler til forskning på professionshøjskolerne samlet set steget fra 113 mio. til 152 mio. kroner.  

Det skyldes ikke mindst, at der er kommet flere penge fra private aktører, heriblandt private fonde – men eksklusiv danske virksomheder. I 2015 var det knap en femtedel (19 procent) af professionshøjskolernes eksterne forskningspenge, der kom fra privat side. I 2017 var det steget til 32 procent. 

Ekstern finansiering på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne fra 2015 til 2017- Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I samme periode er de eksterne midler fra staten til professionshøjskolerne faldet. 

De eksterne statslige midler er blandt andet penge fra Innovationsfonden, Danmarks Frie Forskningsfond og fonde under andre ministerier end Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Disse penge er faldet fra at udgøre 42 pct. til 32 pct.  af den samlede andel.  

Også penge fra EU’s forskningsprogram Horizon 2020 til professionshøjskolerne er faldet fra 19 pct. til 13 pct. af den eksterne finansiering. 

Ikke desto mindre udgør de eksterne midler fra staten i alle tre år den største andel, når man ser på, hvor professionshøjskolerne henter forskningsfinansiering fra.  

Det er professionshøjskolen VIA University College, der har hjemtaget flest midler fra 2015 til 2017, efterfulgt af Københavns Professionshøjskole. 

Læs også: Nye tal: Det private står for 2/3 af pengene til forskning.

Udviklingen på professionshøjskolerne følger dermed den generelle udvikling, der har været i forskningsfinansieringen det seneste årti. 

Over de sidste 10 år er der sket en udvikling i det offentlige forskningsbudget, hvor de midler, der kommer fra staten, er faldet, viser en analyse, som Institut for Regnskab på CBS og Tænketanken DEA har lavet med finansiering fra Novo Nordisk Fonden.

I den periode, hvor statens bidrag til den offentlige forskning er blevet mindre, er de private fondes støtte til samme steget markant.

Læs også: Novo-direktør: Vores krone er et supplement ikke en substitution af staten.

Færre eksterne penge til erhvervsakademierne
Det er ikke kun professionshøjskolerne, der har været til gennemsyn. Også erhvervsakademiernes forskning og udvikling er blevet evalueret, og her det bemærkelsesværdigt, hvor meget EU-midler til forskning er vokset.

I 2017 udgør EU-midler næsten halvdelen (47 procent) af den eksterne forskningsfinansering på erhvervsakademierne. I 2015 var det tal blot 16 procent.  

Eksterne penge fra staten er tilsvarende faldet fra at udgøre 70 pct. i 2015 til blot 22 pct. i 2017.

Kigger man over hele den treårige periode, er den eksterne finansiering generelt på erhvervsakademierne faldet fra 32 mio. til 8 mio. kroner i 2017.

Pengene til forskning og udvikling på både professionshøjskolerne og erhvervsakademierne kommer først og fremmest fra finansloven.

Siden 2013 har erhvervsakademierne og professionshøjskolerne fået et tilskud på finansloven til at lave forsknings og udvikling, blandt andet i samarbejde med universiteterne og samfundet.  

I 2019 fik professionshøjskolerne og erhvervsakademierne godt 340 mio. kroner til forsknings- og udviklingsaktiviteter fra finansloven. 

Forsiden lige nu:

– Alle ved det, men ingen siger det højt

Forskeres vidnesbyrd om kritisabel rekruttering og tavhedskultur udstiller en forkert præmis, huller i praksis og behov for mere støtte til opdelte karriereveje, mener organisationer.

CBS og kapitalfond vil nytænke kapitaltung grøn industri

CBS og Nordic Alpha Partners indgår partnerskab, der gennem forskning og praksis skal udvikle det finansielle økosystem og styrke danske HardTech-virksomheder. Det skal sikre dansk føring i milliardindustri.

Dansk professors forskning passede ikke til Harvard University

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.

Seneste artikler:

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark

De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner

Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.