De nordiske lande har afsat 3.270 milliarder norske kroner svarende til omkring 2.430 milliarder kroner til forskning i COVID-19.
Det viser en ny NordForsk-rapport, der har undersøgt de nordiske landes investeringer i forskning relateret til COVID-19.
– Denne rapport viser, at de nordiske forskningsfinansierere har evnen til hurtigt at tilpasse sig i en situation, hvor der er behov for ny viden hurtigt for at løse store samfundsmæssige udfordringer, siger Arne Flåøyen, direktør for NordForsk.
Undersøgelsen blev udført fra februar til april, og den inkluderer både gennemførte og planlagte initiativer fra offentlige og private aktører.
Udstiller nationale forskelle
Undersøgelsen viser, at der er store forskelle på, hvor mange penge landene bruger på forskningen.
Blandt de nordiske lande har Sverige har afsat flest penge til COVID-19-forskningen – 1.552 millioner norske kroner svarende til godt 1.15 milliarder danske kroner. Danmark har afsat 522 millioner norske kroner svarende til knap 390 millioner danske kroner.
– Spørgsmålet er, om systemet har haft en tilstrækkelig evne til at udføre god kvalitetssikring af alle de aktiviteter, der er planlagt på så kort tid, siger Arne Flåøyen.
Forskellige forskningsområder
Dykker vi ned i tallene, viser rapporten, at langt de fleste midler – 58 procent af de samlede bevillinger – er blevet afsat til medicinsk forskning. Den næststørste kategori er samfundsvidenskab med 23 procent (omkring 560 millioner kroner).
Ser vi på de enkelte lande, viser rapporten, at Danmark har afsat 51 procent af de samlende bevillinger til forskning i medicin. Sverige og Island har afsat henholdsvis 80 og 82 procent af deres samlede finansieringer til dette område.
Forsiden lige nu:
Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.
I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.
Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:
Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.
Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.
Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
