De nordiske lande har afsat 3.270 milliarder norske kroner svarende til omkring 2.430 milliarder kroner til forskning i COVID-19.
Det viser en ny NordForsk-rapport, der har undersøgt de nordiske landes investeringer i forskning relateret til COVID-19.
– Denne rapport viser, at de nordiske forskningsfinansierere har evnen til hurtigt at tilpasse sig i en situation, hvor der er behov for ny viden hurtigt for at løse store samfundsmæssige udfordringer, siger Arne Flåøyen, direktør for NordForsk.
Undersøgelsen blev udført fra februar til april, og den inkluderer både gennemførte og planlagte initiativer fra offentlige og private aktører.
Udstiller nationale forskelle
Undersøgelsen viser, at der er store forskelle på, hvor mange penge landene bruger på forskningen.
Blandt de nordiske lande har Sverige har afsat flest penge til COVID-19-forskningen – 1.552 millioner norske kroner svarende til godt 1.15 milliarder danske kroner. Danmark har afsat 522 millioner norske kroner svarende til knap 390 millioner danske kroner.
– Spørgsmålet er, om systemet har haft en tilstrækkelig evne til at udføre god kvalitetssikring af alle de aktiviteter, der er planlagt på så kort tid, siger Arne Flåøyen.
Forskellige forskningsområder
Dykker vi ned i tallene, viser rapporten, at langt de fleste midler – 58 procent af de samlede bevillinger – er blevet afsat til medicinsk forskning. Den næststørste kategori er samfundsvidenskab med 23 procent (omkring 560 millioner kroner).
Ser vi på de enkelte lande, viser rapporten, at Danmark har afsat 51 procent af de samlende bevillinger til forskning i medicin. Sverige og Island har afsat henholdsvis 80 og 82 procent af deres samlede finansieringer til dette område.
Forsiden lige nu:
Magten indefra: Tidligere minister kvittede politik for at få mere magt
FORSKNINGENS MAGTELITE. Hvor og hvem sætter retningen for forskning? Science Report giver indblik i Tommy Ahlers erfaringer fra ministerposten og det private i jagten efter at veksle magt til forandring.
Norden har brug for en fond til beredskabsforskning
De sidste års mange kriser viser med al tydelighed, hvor stort behovet er for en nordisk fond til beredskabsforskning. Det vil også være et naturligt skridt i udviklingen af det samarbejde, som allerede foregår i Norden inden for samfundssikkerhed og beredskab, fremhæver Arne Flåøyen, direktør i Nordforsk, i dette debatindlæg.
Jens Myrup Pedersen: – Matematikken grundlagde min interesse for cybersikkerhed
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Det var matematikken og et ph.d.-studie i netværksplanlægning, der fik Jens Myrup Pedersen til at fatte interesse for cybersikkerhed og forstå, hvor vigtig feltet ville blive, fortæller professoren ved Aalborg Universitet.
Seneste artikler:
Big data har indtaget VM i fodbold
FRA ARKIVET: Når spillerne løber på banen under VM, er videnskabelig analyse 12. mand på holdet.
Fat håb, overvægtige og for tidligt fødte – tarmvira kan blive jeres redning
Danske forskere har vist, at de kan forandre tarmfloraens sammensætning ved hjælp af vira, og dermed ændre dens egenskaber. Det er et gennembrud, som kan bane vejen til at redde for tidligt fødte og overvægtige.
Dansk forsker veksler australsk pubcrawl og hajkæber til anvendelig fiskegenetik
DTU-professor Einar Eg Nielsen vækker i nyt forskningsprojekt med indsamlet DNA fra gamle kæber af tigerhajer på lokale barer i Australien. Forskningen i fiskegenetisk giver en bid af historien og er redskab til klimatilpasning og fiskekvoter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
