De nordiske lande har afsat 3.270 milliarder norske kroner svarende til omkring 2.430 milliarder kroner til forskning i COVID-19.
Det viser en ny NordForsk-rapport, der har undersøgt de nordiske landes investeringer i forskning relateret til COVID-19.
– Denne rapport viser, at de nordiske forskningsfinansierere har evnen til hurtigt at tilpasse sig i en situation, hvor der er behov for ny viden hurtigt for at løse store samfundsmæssige udfordringer, siger Arne Flåøyen, direktør for NordForsk.
Undersøgelsen blev udført fra februar til april, og den inkluderer både gennemførte og planlagte initiativer fra offentlige og private aktører.
Udstiller nationale forskelle
Undersøgelsen viser, at der er store forskelle på, hvor mange penge landene bruger på forskningen.
Blandt de nordiske lande har Sverige har afsat flest penge til COVID-19-forskningen – 1.552 millioner norske kroner svarende til godt 1.15 milliarder danske kroner. Danmark har afsat 522 millioner norske kroner svarende til knap 390 millioner danske kroner.
– Spørgsmålet er, om systemet har haft en tilstrækkelig evne til at udføre god kvalitetssikring af alle de aktiviteter, der er planlagt på så kort tid, siger Arne Flåøyen.
Forskellige forskningsområder
Dykker vi ned i tallene, viser rapporten, at langt de fleste midler – 58 procent af de samlede bevillinger – er blevet afsat til medicinsk forskning. Den næststørste kategori er samfundsvidenskab med 23 procent (omkring 560 millioner kroner).
Ser vi på de enkelte lande, viser rapporten, at Danmark har afsat 51 procent af de samlende bevillinger til forskning i medicin. Sverige og Island har afsat henholdsvis 80 og 82 procent af deres samlede finansieringer til dette område.
Forsiden lige nu:
Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.
Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.
Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:
Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.
Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.
Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
