– Jeg befinder mig godt. Folk har været fantastisk åbne og imødekommende. Derfor er jeg også glad for at være rektor i dag, fortæller en smilende Nikolaj Malchow-Møller.
Siden 1. marts 2019 har han været rektor på Copenhagen Business School. Selvom han tidligere har haft en ledende stilling på CBS som forskningschef på Center for Economic and Business Research, har Nikolaj Malchow-Møller de senest år været ansat som dekan på Syddansk Universitet i Odense.
Det er derfor med stor ydmyghed, han sætter sig i rektorstolen, og med respekt for, at den første tid som rektor i høj grad skal gå med at lære universitetet at kende, forklarer han:
– Jeg kommer selvfølgelig med nogle idéer, men jeg har også meget stor respekt for, at jeg netop kommer udefra. Mine idéer om, hvad vores styrker og udfordringer er, og hvor vi skal bevæge hos hen i fremtiden, skal jeg have til at passe sammen med en organisation, jeg skal lære at kende, siger Nikolaj Malchow-Møller.
Ind med private fonde
Én ting, der dog helt sikkert kommer til at fylde mere under hans ledelse, er CBS’ samarbejde med resten af samfundet. Det gælder især erhvervslivet og de private fonde.
– Jeg tror, der er potentiale for, at vi kan bringe private fonde og virksomheder tættere ind i nogle af vores forskningsprojekter, fordi den forskning, vi laver, ikke bare er relevant for danske virksomheder og fonde, men er relevant for Danmark, siger rektoren og pointerer at;
– Ekstern finansiering og samarbejde med fonde, brancher og virksomheder kommer til at spille en større rolle for CBS i fremtiden.
Han er professor i nationaløkonomi og har en ph.d. i økonomi fra Aarhus Universitet.
Han har tidligere været tilknyttet CBS som forskningschef for Center for Economic and Business Research (CEBR), og kommer fra en stilling som dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU.
Privat: Gift og har tre sønner i alderen 9 til 20 år. Bor på Frederiksberg og i Odense.
For at øge chancerne for at hente ekstern finansiering, vil universitetet fremover arbejde meget mere strategisk med at involvere de private fonde i mulige forskningsprojekter, imens projekterne stadig er under udvikling og inden ansøgningen er sendt afsted.
– Ved at invitere fondene ind på et tidligere tidspunkt, end når vi har skrevet hele projektet, og det kun bliver et spørgsmål om finansiering eller ej, gør vi dem til stærkere partnere i den forskning, vi gerne vil lave, siger Nikolaj Malchow-Møller og uddyber;
– Vi finder ud af, hvad der er interessant for den pågældende. Jeg tror også, vi kan være med til at påvirke, hvilke projekter, de finansierer, og samtidig oplever fondene, at de kan være med til at vælge en retning, der passer til deres formål.
Armslængdeprincip og troværdighed
Nikolaj Malchow-Møller er også opmærksom på, at ”i det øjeblik, vi inviterer private fonde ind” og beder dem om at finansiere noget forskning, ”er de selvfølgelig også med til at bestemme, hvilke områder, der skal forskes i”, siger han.
Derfor er det meget vigtigt for rektoren at få skabt et armslængdeprincip til fondene:
– Fondene kan være med til at vælge områder, men de bestemmer ikke, hvordan vi griber forskningen an. Opgaven for os er at bringe dem ind, få dem gjort interesseret og sikre os, at vi laver forskning med et armslængdeprincip, forklarer han.
Rektorens udmelding om, at CBS fremover vil jagte et tættere samarbejde med de private fonde, kommer ikke lang tid efter, at universitetet har været genstand for en debat om mulige interessekonflikter.
Vi går meget op i, at man kan opfatte CBS som en troværdig institution, derfor har vi også taget initiativ til, at man inde på forskernes hjemmesider kan se, hvilke aktiviteter, de er involveret i og finansieret af
I det forgangne år, før Nikolaj Malchow-Møller blev rektor på CBS, skrev CBS-professoren Steen Thomsen en kronik i Børsen, hvor han forsvarede Danske Bank i den verserende hvidvask-skandale uden at gøre opmærksom på, at hans forskningscenter har modtaget en millionbevilling af samme bank – og senere kom det frem, at Steen Thomsen i årevis har forsvaret topchefer, CBS modtager penge fra.
Steen Thomsen fik i begge tilfælde skarp kritik i flere medier, og det førte til en diskussion om netop armslængdeprincippet mellem forsker og finansieringskilde.
Da de konkrete sager ligger før den nye rektors tid, ønsker han ikke at kommentere på dem eller på, om de har haft indflydelse på universitetets fremtidige strategi for ekstern finansiering.
Han understreger i stedet, at;
– Vi går meget op i, at man kan opfatte CBS som en troværdig institution, derfor har vi også taget initiativ til, at man inde på forskernes hjemmesider kan se, hvilke aktiviteter, de er involveret i og finansieret af.
– Helt generelt kan jeg sige, at vi tager det meget alvorligt, at man kan stole på troværdigheden. Derfor skal vi have det her armslængdeprincip i forhold til fonde, virksomheder og interessenter, fordi man skal kunne stole på det, vores forskere udtaler sig om, siger den nye rektor.
Styrke og tydeliggøre værdien
Helt overordnet er Nikolaj Malchow-Møller optaget af, ”hvordan CBS kan blive ved med at skabe værdi for samfundet både på kort og på langt sigt”, siger han.
– Jeg er optaget af, at vi skal styrke og tydeliggøre vores værdi for samfundet. Vi er et universitet, der er skabt af samfundet, og i vores natur er tæt på samfundet. Derfor er det vigtigt, at den værdi, vi skaber, er tydelig, og at vi udnytter, de muligheder, der er for at gøre den endnu større, fortæller han og tilføjer, at;
– Vi har forskning, som er meget samfundsrelevant, fordi vi beskæftiger os med problemstillinger, som optager virksomheder, de offentlige institutioner og samfundet. Jeg tænker godt, vi kan gøre endnu mere for at tydeliggøre nogle af de ting, vi allerede skaber.

Nikolaj Malchow-Møller, rektor. Foto: Bjarke MacCarthy
Det ligger ham blandt andet på sinde, at CBS skal spille en større rolle for de små- og mellemstore virksomheder, og at universitetet, der har tradition for at uddanne en stor andel af Danmarks ledere, også i højere grad uddanner iværksættere, som kan skabe deres eget job i nye virksomheder.
– Jeg kommer til at bruge rigtig meget tid på at finde ud af, hvad vores omverden forventer af os, og hvad vi selv forventer af os, og forene de syn i en fælles retning for CBS, beskriver Nikolaj Malchow-Møller.
Social science og business i fremtiden
Som Business SchooI, eller handelshøjskole, har CBS en mere snæver profil end mange af de andre danske universiteter. Det giver både muligheder og udfordringer, hvis man kigger på de store forskningsspørgsmål, CBS i fremtiden skal være med til at finde svar på, mener Nikolaj Malchow-Møller.
Det gælder ikke mindst i forhold til udviklingen af nye digitale teknologier, som for eksempel kunstig intelligens, der allerede er i fuld gang med at forandre vores samfund:
– De teknologier er for mig at se ingenting, hvis ikke man inddrager social science og business. Her spiller CBS en vigtig rolle, hvis vi skal kunne forstå, hvordan mennesket interagerer med nye teknologier, og hvordan teknologien kan omsættes til koncepter og forretningsideer, som også kan kommercialiseres, beskriver han og pointerer at;
– Men i og med, vi ikke har de tekniske videnskaber på vores universiteter, har vi en opgave med at etablere de her samarbejder til virksomhederne og de andre videnskaber. Vi skal kunne give de studerende kompetencer til at interagere i en verden, hvor det forventes, at de ved noget om teknologi, naturvidenskab og it, men også omkring social science og business.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.