I 2016 lancerede Aarhus Universitet (AU) en plan for ingeniørområdet, der skulle bringe universitetets teknisk videnskabelige miljøer op på det højeste internationale niveau og tiltrække de bedste forskere og studerende.
Men den måde, ingeniørområdet er organiseret på, har vist sig ikke at være på højde med ambitionerne. Derfor foreslår dekanen, at der komme en helt ny organisering af AU’s ingeniørområde:
– Vi har behov for et stærkt og sammenhængende ingeniørområde for at stå bedst muligt i konkurrencen om de dygtigste studerende og de bedste forskere. Vi vil være kendt som det fakultet i landet, der leverer de bedste ingeniører til et stadigt mere krævende arbejdsmarked, og for at nå det mål er der brug for en ny organisering, siger Eskild Holm Nielsen, dekan for Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet.
– Ingeniørområdet skal have en mere klar og tydelig profil, der er genkendelig og attraktiv for vores samarbejdspartnere, understreger han.
Ifølge dekanen bliver potentialet i den nuværende organisering, hvor diplomingeniørerne hører til på Ingeniørhøjskolen og civilingeniørerne hører til Institut for Ingeniørvidenskab, ikke udnyttet fuldt ud.
– En ny organisering med klare sammenhængende fagindgange er en forudsætning for, at vi kan udnytte det fulde potentiale på ingeniørområdet og dermed lave forskning i verdensklasse og levere de bedste dimittender til erhvervslivet. Vi skal skabe et vækstscenarie på ingeniørområdet, så vi kan nå de ambitiøse mål i ingeniørsatsningen, siger Eskild Holm Nielsen.
Fire nye institutter med faglige indgange
I stedet skal der oprettes fire nye ingeniørinstitutter, der er centreret om faglige fællesskaber, der hver indeholder både diplom- og civilingeniøruddannelser, mener dekanen. De fire fagområder er Bioteknologi og Kemiteknologi, Elektro- og Computerteknologi, Byggeri og Bygningsdesign samt Mekanik.
– Med de fire nye institutter kan vi skabe en mere gennemsigtig og tydelig profil for AU’s ingeniørområde med klare og faglige indgange. Organiseringen favner og fremmer ingeniørhøjskolens stærke faglige miljøer og mange års erfaring med at udvikle og drive velfungerende diplomingeniøruddannelser såvel som ingeniørinstituttets internationalt anerkendte forskningsmiljøer, forklarer han.
En konsekvens af den foreslåede, nye organisering er, at de to eksisterende ingeniørenheder, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og Institut for Ingeniørvidenskab, bliver nedlagt. Ifølge dekanen er det nødvendigt at sprænge de eksisterende rammer for at kunne nå de ambitiøse vækstmål i ingeniørsatsningen:
– Vi har i dag nogle af de bedste diplomuddannelser i landet, og det skal vi blive ved med. Det stærke brand, vi har i diplomingeniøruddannelsen, er grundlaget for den foreslåede nye organisering, der samtidig styrkes af den anerkendte forskning, vi har inden for civilingeniørområdet. Vi ønsker at skabe en øget synergi og udnytte de eksisterende styrker og derved skabe en klarere profil for ingeniørområdet, siger Eskild Holm Nielsen.
Ingeniører er en del af de grønne løsninger
AU’s ingeniørsatsning blev til på baggrund af et stigende behov for ingeniører i det danske erhvervsliv, samtidig med at samfundet i stigende grad efterspørger teknisk videnskabelige løsninger på verdens store udfordringer.
– På Faculty of Technical Sciences har vi noget af den mest centrale viden, der er brug for i den grønne omstilling, og det giver os et stort potentiale for at bidrage med løsninger. Det gør vi i høj grad allerede, men en tydeligere ingeniørprofil med de fire faglige indgange vil være med til at understøtte vores ambitiøse mål om vækst – også når det gælder de bæredygtige løsninger, slutter Eskild Holm Nielsen.
Processen for den nye organisering af ingeniørområdet på Aarhus Universitet forventes at forløbe hen over sommeren og efteråret, så de fire nye institutter kan åbne 1. januar 2021, oplyser AU.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.