I 2016 lancerede Aarhus Universitet (AU) en plan for ingeniørområdet, der skulle bringe universitetets teknisk videnskabelige miljøer op på det højeste internationale niveau og tiltrække de bedste forskere og studerende.
Men den måde, ingeniørområdet er organiseret på, har vist sig ikke at være på højde med ambitionerne. Derfor foreslår dekanen, at der komme en helt ny organisering af AU’s ingeniørområde:
– Vi har behov for et stærkt og sammenhængende ingeniørområde for at stå bedst muligt i konkurrencen om de dygtigste studerende og de bedste forskere. Vi vil være kendt som det fakultet i landet, der leverer de bedste ingeniører til et stadigt mere krævende arbejdsmarked, og for at nå det mål er der brug for en ny organisering, siger Eskild Holm Nielsen, dekan for Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet.
– Ingeniørområdet skal have en mere klar og tydelig profil, der er genkendelig og attraktiv for vores samarbejdspartnere, understreger han.
Ifølge dekanen bliver potentialet i den nuværende organisering, hvor diplomingeniørerne hører til på Ingeniørhøjskolen og civilingeniørerne hører til Institut for Ingeniørvidenskab, ikke udnyttet fuldt ud.
– En ny organisering med klare sammenhængende fagindgange er en forudsætning for, at vi kan udnytte det fulde potentiale på ingeniørområdet og dermed lave forskning i verdensklasse og levere de bedste dimittender til erhvervslivet. Vi skal skabe et vækstscenarie på ingeniørområdet, så vi kan nå de ambitiøse mål i ingeniørsatsningen, siger Eskild Holm Nielsen.
Fire nye institutter med faglige indgange
I stedet skal der oprettes fire nye ingeniørinstitutter, der er centreret om faglige fællesskaber, der hver indeholder både diplom- og civilingeniøruddannelser, mener dekanen. De fire fagområder er Bioteknologi og Kemiteknologi, Elektro- og Computerteknologi, Byggeri og Bygningsdesign samt Mekanik.
– Med de fire nye institutter kan vi skabe en mere gennemsigtig og tydelig profil for AU’s ingeniørområde med klare og faglige indgange. Organiseringen favner og fremmer ingeniørhøjskolens stærke faglige miljøer og mange års erfaring med at udvikle og drive velfungerende diplomingeniøruddannelser såvel som ingeniørinstituttets internationalt anerkendte forskningsmiljøer, forklarer han.
En konsekvens af den foreslåede, nye organisering er, at de to eksisterende ingeniørenheder, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og Institut for Ingeniørvidenskab, bliver nedlagt. Ifølge dekanen er det nødvendigt at sprænge de eksisterende rammer for at kunne nå de ambitiøse vækstmål i ingeniørsatsningen:
– Vi har i dag nogle af de bedste diplomuddannelser i landet, og det skal vi blive ved med. Det stærke brand, vi har i diplomingeniøruddannelsen, er grundlaget for den foreslåede nye organisering, der samtidig styrkes af den anerkendte forskning, vi har inden for civilingeniørområdet. Vi ønsker at skabe en øget synergi og udnytte de eksisterende styrker og derved skabe en klarere profil for ingeniørområdet, siger Eskild Holm Nielsen.
Ingeniører er en del af de grønne løsninger
AU’s ingeniørsatsning blev til på baggrund af et stigende behov for ingeniører i det danske erhvervsliv, samtidig med at samfundet i stigende grad efterspørger teknisk videnskabelige løsninger på verdens store udfordringer.
– På Faculty of Technical Sciences har vi noget af den mest centrale viden, der er brug for i den grønne omstilling, og det giver os et stort potentiale for at bidrage med løsninger. Det gør vi i høj grad allerede, men en tydeligere ingeniørprofil med de fire faglige indgange vil være med til at understøtte vores ambitiøse mål om vækst – også når det gælder de bæredygtige løsninger, slutter Eskild Holm Nielsen.
Processen for den nye organisering af ingeniørområdet på Aarhus Universitet forventes at forløbe hen over sommeren og efteråret, så de fire nye institutter kan åbne 1. januar 2021, oplyser AU.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.