samfund

Nyt forskningscenter for digital velfærd på ITU

På trods af en omfattende digital infrastruktur er der ikke meget dansk forskning i de langsigtede konsekvenser af digitaliseringen. Nu opretter ITU et tværfagligt forskningscenter, der skal undersøge effekterne af de digitale løsninger

Af - 2. oktober 2019

IT-Universitetet opretter forskningscenter for digital velfærd. Foto: ITU

IPads i folkeskolen, chatbots i jobcentrene, digitale lægekonsultationer og selvbetjening hos SKAT. Digitale løsninger er for længst blevet en integreret del af det danske velfærdssystem – faktisk i så høj grad, at FN i 2018 kårede Danmark til verdensmester i offentlig digitalisering.

På trods af en omfattende digital infrastruktur eksisterer der dog ikke meget dansk forskning i de langsigtede konsekvenser af digitaliseringen, ifølge ITU.

Derfor lancerer IT-Universitetet nu Center for Digital Velfærd; et nyt forskningscenter, som skal undersøge en række problemstillinger relateret til digitalisering i den offentlige sektor.

– Digital velfærd handler om meget mere end at skabe effektive it-løsninger og levere en god service til borgerne. Digitale løsninger ændrer arbejdsprocesserne for de offentligt ansatte, forandrer mødet mellem borgerne og det offentlige system, og griber ind i hele måden, hvorpå vi forstår og interagerer med velfærdsstaten, siger Martin Zachariasen, rektor på IT-Universitetet og tilføjer;

– Det er vigtigt at undersøge konsekvenserne af digitaliseringen nærmere, så vi får et videnskabeligt grundlag for at kunne sikre den bedst mulige udvikling i fremtiden.

ITU-REKTOR: “IT PASSER IND ALLE STEDER OG INGEN STEDER PÅ EN GANG”

Det nye forskningscenter vil samle forskere fra alle ITU’s tre institutter, og der vil blive lagt stor vægt på det tværfaglige samarbejde mellem forskere i eksempelvis design, organisationer og hverdagsliv, og datalogi.

ITU har et stærkt tværfagligt forskningsmiljø, som giver et godt udgangspunkt for at studere den brede vifte af problemstillinger, der opstår med digitaliseringen, mener siger Martin Zachariasen:

– Offentlig digitalisering er utrolig komplekst og omfatter mange interessenter, hvilket kræver, at vi griber det an fra forskellige vinkler. I forhold til eksempelvis sundhedsdata er der tekniske spørgsmål i forhold til it-sikkerhed, spørgsmål om, hvordan brugen af data ændrer relationen mellem læge og patient, ligesom der er vanskelige etiske dilemmaer forbundet med sundhedsdata, siger rektoren.

Værdier er bygget ind i teknologien

Leder af Center for Digital Velfærd bliver Brit Ross Winthereik, professor ved Institut for Business IT, som i over 20 år har forsket i digitalisering af den offentlige sektor.

Hun mener, at der blandt andet mangler et forskningsmæssigt fokus på de værdier, der følger med, når man digitaliserer.

– Nogle gange bliver beslutninger om it i den offentlige sektor truffet i håbet om, at hvis bare vi får noget ny teknologi, så understøtter det nok også vores værdier – hvis vi giver folkeskoleeleverne tablets, bliver undervisningen automatisk meget bedre. Sådan er det bare ikke nødvendigvis, for it er ikke et neutralt redskab – der følger altid bestemte værdier, handlemuligheder og begrænsninger med, som har konsekvenser for brugerne, og som kan være svære at forudsige, siger hun og fortsætter:

– Indtil nu har vi i høj grad fokuseret på at it skal fungere og effektivisere, men nu er tiden moden til at undersøge, om den it-infrastruktur, vi bruger til at løfte velfærdsopgaverne, også stemmer overens med de værdier, velfærdssamfundet er bygget op omkring. Det mangler vi i høj grad viden om, siger hun.

Forskningscentret vil også beskæftige sig med spørgsmål omkring offentlig-private samarbejder, digital ledelse, offentligt ansattes ændrede jobfunktioner og inddragelse af borgerne i forbindelse med udviklingen af offentlige it-løsninger.

Center for Digital Velfærd bliver lanceret med et åbningsarrangement på IT-Universitetet i starten af 2020.

politik

De Radikale vil afsætte yderligere 1 mia. til forskning

Først én forskningsmilliard fra Socialdemokratiet: Nu vil Radikale Venstre styrke forskningen med yderligere én milliard i deres finanslovsforslag. Partiet har afsat 800 mio. mere til grøn forskning og vil give forskningsreserven et løft på 200 mio. kr.