Nyt økonominetværk råber forskningsverdenen op

Der er alt for få kvindelige økonomiprofessorer i dansk forskning. Det er 35 kvindelige økonomiske forskere efterhånden så trætte af, at de nu er gået sammen i et netværk, hvor de vil dokumentere kønsforskellene i den økonomiske forskningsverden og finde en vej til at eliminere dem i Danmark.

Det har lektor på Copenhagen Business School og ph.d. i økonomi Birthe Larsen og lektor på SDU og ph.d. i økonomi Meltem Daysal for nylig skrevet et debatindlæg om i Politiken. 

Her understreger de, at det lave antal af kvindelige økonomer ikke skyldes, at kvinderne vælger en anden karrierevej eller bruger mere eller mindre tid på familie.

Nuværende forskningen viser nemlig, at det i stedet skyldes diskrimination samt ubevidste og bevidste kønsbias – som kommer til udtryk i bl.a. manglende forfremmelse, løn og lavere anseelse af den kvindelige forskers bidrag som medforfatter.

De to lektorer påpeger også, at økonomi er det eneste matematikintensive område, der ikke har oplevet stigning mod mere ligestilling i forhold til forfremmelse og løn de seneste årtier.

Det vil netværket nu bidrage til at identificere og eliminere.

Vi har svært ved at erkende problemet i Danmark
De to lektorer er ikke de første til at påtale den manglende ligestilling i dansk forskning, og data fra Uddannelses- og Forskningsministeriet fortæller også, at der i særdeleshed er noget om snakken. 

Seneste opgørelse fra 2017 viser, at der er 520 kvindelige professorer ud af i alt 2343 på de danske universiteter. Altså kun knap hver femte professor er en kvinde, og det tal er endda en tredobbel stigning siden 2007. 

Og det er på trods af, at kvinder i dag udgør mere end halvdelen af de færdige kandidater fra universiteterne, og næsten lige mange mænd og kvinder gennemfører en ph.d.-uddannelse. 

Altså jo højere op i karriereforløbet man kommer, desto færre kvinder er der.

Flere har derfor også været ude at understrege, at det går for langsomt med ligestillingen i forskningsmiljøet, og en af dem er professor i ansvarlig teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet Maja Horst, der påtalte det i en artikel sidste år i Science Report.

Læs også: Professor: Dansk forskning er stadig alt for langt fra ligestilling

– Det er klart min opfattelse, at vi i Danmark har en større berøringsangst i forhold til at erkende, at der er et problem. Vi har et problem med diversitet i den danske forskningsverden, hvor køn er det første, der melder sig, siger Maja Horst, og understreger, at det ”går sindssygt langsomt” i Danmark med at rette op på den skæve kønsfordeling;

– Det er mærkeligt, at det er så svært at erkende problemet.

Sådan kan vi forandre det
Ifølge CBS-professor og forsker i diversitet Sara Louise Muhr skal der en adfærdsændring til, hvis der skal mere kønsdiversitet ind i dansk forskning, og vi skal gøre op med kønsstereotyperne.

Det fortalte hun til Science Report i sommers, da hendes bog “Ledelse af køn” udkom, hvor hun bl.a. fortalte, at dansk forskning kan gøre brug af transparens i løn og gennemsigtighed i forfremmelsesprocessen for accelerere dagsordenen.

– I forskningsverdenen er vores rekrutterings- og forfremmelsesprocesser f.eks. vildt uigennemsigtige. Vores systemer er skruet sådan sammen, at det giver rum for rigtig meget ubevidst bias og rigtig meget kammerateri. Og selv hvis man forsøger at være neutral, så viser alt forskning, at det kan man ikke, siger Sara Louise Muhr og uddyber:

– Men flere steder i udlandet er alle bedømmelser faktisk offentligt tilgængelige. Så hvis vi skulle starte et sted, så ville det her være rimelig nemt. Og det ville ikke koste mere.

Læs også: Vi kan sagtens få mere ligestilling i forskning – hvis vi vil

Hun påpeger også, at mere anonymitet i ansættelsesprocessen kan hjælpe til at komme ubevidste bias til livs.

– Vi kan også gå tilbage til at have et ansøgningsskema i rekrutteringen, hvor der ikke behøver at stå ens køn overhovedet. Fjern navn, fjern hvilket universitet personen har taget sin uddannelse fra, og hvor personen kommer fra, siger hun og tilføjer:

– For det er faktisk fuldstændig ligegyldigt, hvad de hedder, om de er gift eller har børn. Det handler om, hvad personen har lavet og har af visioner for fremtiden.