En forsker er en gammel gråhåret mand med hvid kittel.
Det er hvert fald sådan, at den stereotype opfattelse er af den typiske forsker, og det er blandt andet en af årsagerne til, at vi stadig ikke har ligestilling på forskningsområdet.
Det skriver CBS-professor og forsker i diversitet Sara Louise Muhr om i sin nye bog ”Ledelse af køn”, hvor hun forklarer, hvordan kønsstereotyper former vores karriere, og hvad der skal til for at forandre det.
Transparens i løn, kvoter og et opgør med ”fix the women”-diskursen er nogle af de ting, Sara Louise Muhr peger på, som kan skabe balance i netop forskning.
– Ligestilling er ikke et særligt problem for forskningsområdet. Det er en generel problematik, som vi ser alle steder – selv i den kommunale branche. Og så ser vi den selvfølgelig i omsorgsfagene med omvendt fortegn.
Historisk set er forskningsverdenen en meget maskulin tradition, og mange vil sige, at der er flest mænd, fordi det er en hård branche. Men det er et dårligt argument, for det forudsætter, at kvinder f.eks. ikke kan lide, at der er konkurrence, og at det er hårdt.
Det trækker på den her stereotype opfattelse af kvinder som de bløde og søde, og mændene som de barske og hårde.
Og det handler netop ikke om, at kvinder ikke vil, men i stedet om, at der i de mere hårde brancher er enormt meget ubevidst bias – f.eks. om at forskningskroppen er en mandekrop. Lederen er en mandekrop.
Vi kan starte med offentlige bedømmelser
Der er to ting, vi skal gøre op med, hvis det skal ændre sig. Det ene er adfærden, og det andet er normerne.
Vores normer er langt sværere at ændre. Men at læne sig tilbage af den grund og sige, at vi derfor ikke kan gøre noget, den køber jeg ikke. Vi kan sagtens gøre noget.
I forskningsverdenen er vores rekrutterings- og forfremmelsesprocesser f.eks. vildt uigennemsigtige. Vores systemer er skruet sådan sammen, at det giver rum for rigtig meget ubevidst bias og rigtig meget kammerateri. Og selv hvis man forsøger at være neutral, så viser alt forskning, at det kan man ikke.
Men flere steder i udlandet er alle bedømmelser faktisk offentligt tilgængelige. Så hvis vi skulle starte et sted, så ville det her være rimelig nemt. Og det ville ikke koste mere.
Hvis vi virkelig gerne vil ansætte på publikationer, som alle siger, så kig på publikationslisten. Her kan vi endda strege titlen ud.
Det er ligegyldigt, hvad folk hedder, og om de har børn
Vi kan også gå tilbage til at have et ansøgningsskema i rekrutteringen, hvor der ikke behøver at stå ens køn overhovedet.
Fjern navn, fjern hvilket universitet personen har taget sin uddannelse fra, og hvor personen kommer fra.
For det er faktisk fuldstændig ligegyldigt, hvad de hedder, om de er gift eller har børn. Det handler om, hvad personen har lavet og har af visioner for fremtiden.
Hvis vi virkelig gerne vil ansætte på publikationer, som alle siger, så kig på publikationslisten. Her kan vi endda strege titlen ud.
Så jeg ville først afsløre kønnet til samtalen. Og bliver man overrasket over, at der træder en kvindelig astrofysiker ind ad døren, som er smuk, lyshåret og ung, så kan man bruge det til at reflektere over, hvorfor man bliver så overrasket.
Lad os lave lønnen offentlig tilgængelig
Vi skal også skabe mere transparens i lønnen. Der er jo mange andre lande, hvor alle offentlige ansatte har offentlige lønninger. Så behøver vi ikke at gå og diskutere, om der er løngab eller ej.
Og jeg kender til flere universiteter, som allerede sidder på noget lønstatistik.
Selvfølgelig er det nemmere at lade være, og så koncentrere sig om ens ”kerneydelse”. Men ens kerneydelse er jo også afhængig af ens medarbejdere, og jo mere fokus der kommer på det i samfundet, desto mere fokus har individerne også på det selv.
I Norge har de gjort det, og her var der mange, som var nervøse for udfaldet. Men det var et hysteri, der lagde sig enormt hurtigt. Nu er folk fuldstændig ligeglade.
Lav ikke workshops, der handler om at ”fix the women”
Man skal dog passe meget på med at lave workshops for kvinder.
Det er ligesom bestyrelsesuddannelser. Her er det meget interessant, hvordan alle kvinder i dag skal have en bestyrelsesuddannelse, men der er aldrig nogen mænd, som har taget en.
Du kan komme til at trække på ”fix the women”-diskursen, som handler om, at kvinder ikke er lige så gode som mændene, derfor skal de lige opkvalificeres eller have nogle kompetencer, som man tror, at de ikke har i forvejen.
De skal gøres lidt hårdere, og de skal have noget mere ledelseserfaring.
Det er ligesom bestyrelsesuddannelser. Her er det meget interessant, hvordan alle kvinder i dag skal have en bestyrelsesuddannelse, men der er aldrig nogen mænd, som har taget en.
Dermed ikke sagt, at der ikke er nogle kvinder, som har behov for flere kompetencer, men det er der også mange mænd, som har.
Jeg siger heller ikke, at man ikke skal gøre noget for kvinderne. Men man skal smugle det ind ad bagdøren.
Så kan man sikre sig, at man har x-antal kvinder på sit ledelseskursus, men lav kurset for alle.
Ligestilling er en trussel for begge køn
Men det handler jo også om, at mændene skal give afkald på noget magt.
Selvom man har evidens for, at der ikke er ligestilling i Danmark, er det fuldstændig ligegyldigt, hvis folk har en opfattelse af, at der er.
Det er simpelthen, fordi velfærdsstaten er så indgroet en del af den måde, vi er vokset op på.
Men det handler jo også om, at mændene skal give afkald på noget magt.
Det her er jo første gang, at mænd oplever, at fordi de er mænd, skal de have mindre. Så selvfølgelig er det en trussel.
De har været truet i væsentlig mindre grad, hvor kvinder og andre minoriteter er vant til at blive betvivlet. Og selvfølgelig kan alle blive betvivlet på deres kompetencer, men kvinder er vant til at blive betvivl pga. deres køn.
Det her er jo første gang, at mænd oplever, at fordi de er mænd, skal de have mindre. Så selvfølgelig er det en trussel.
Men for kvinder er det også en trussel pga. kvoteproblematikken. De tænker, at hvis de bliver ansat på en kvote, vil andre betvivle deres kompetencer.
Og det er jo noget af det værste, du kan udsætte en karriereminded person for.
Kvoter er nødvendige
Kvoter er jo dybt imod vores neoliberale værdi. Det er den diskussion, som vi har hver eneste gang, der er valg.
Vi kan jo ikke finde ud af det selv, og vi har prøvet i meget lang tid, og vi har brugt rigtig mange penge på det.
Det går jo imod vores basale værdi i velfærdssamfundet.
Men kvoter er nødvendige.
Vi kan jo ikke finde ud af det selv, og vi har prøvet i meget lang tid, og vi har brugt rigtig mange penge på det.
Og hvis alt forskning viser, at vi ikke kan tage beslutninger uden bias, så kan jeg ikke se, hvad problemet med kvoter skulle være.
Ligestilling er lige så meget til for manden
Det er så vigtigt, at mænd bakker op om ligestilling.
Hvis man begynder at adressere normerne, er det jo også mænd, der skal have adgang til at være mere omsorgsfulde.
Vi får det aldrig nogensinde igennem, hvis de ikke er med, men det er også for deres egen skyld.
På samme måde, som vi bliver afskåret fra karrierejobs pga. bias, bliver de afskåret fra omsorg og barsel. Så det er fuldstændig samme problematik.
Hvis man begynder at adressere normerne, er det jo også mænd, der skal have adgang til at være mere omsorgsfulde. Og det kan du se, at der er behov for på antallet af mænd med stress, mænd der udøver vold og selvmordsraterne.
Jeg så gerne, at vi gik imod en verden, hvor det enkelte individ kunne gøre sit arbejde på en måde, som ikke blev set som unaturlig i forhold til deres køn.
