Der er en ting, Socialdemokratiet og Venstre er enige om: At virksomheder skal have lov til at trække mere fra i skat, end de har investeret i forskning og udvikling.
Det er også budskabet fra regeringen, som i sit erhvervsudspil foreslår, at virksomheder fra 2026 skal have lov til at trække 110 pct. fra i skat af sine investeringer – i stedet for 100 pct., som reglerne er nu.
Men ifølge Socialdemokratiet er regerings forslag slet ikke vidtgående nok. Tilbage i marts foreslog partiet, at fradraget skulle være 130 procent.
Og spørger man topchefer i f.eks. Lundbeck, Vestas og Siemens m.fl., som har slået sig sammen i organisationen Rig På Ideer bør procentsatsen ligge på 150.
Det slår de bla. til lyd for i et debatindlæg her hos Science Report
– Ud af de 22 punkter, som regeringen har fremlagt, er dette det mest udgiftstunge. Det, synes jeg, at man bør anerkende. Jeg kunne sagtens have brugt tre gange så mange penge på forslaget, men man skal huske, at politik er det muliges kunst, siger erhvervsordfører for Venstre, Torsten Schack Pedersen.
Forhøjelsen af fradraget for investeringer i forskning og udvikling forventes at koste 450 mio. kr. årligt, hvis det bliver vedtaget og når det er fuldt indfaset. Hvis Socialdemokratiets forslag om 130 pct.’s fradrag vedtages, vil det ifølge konsulentfirmaet Højbjerre Brauer Schultz koste samfundet 1,5 mia. kr. årligt.
Danmark mister terræn
Årsagen til forslaget er, at Danmark taber terræn. I de seneste opgørelser fra Europa-Kommissionen nærmer danske virksomheders investeringer i forskning og innovation sig EU-gennemsnittet.
Det har fået topcheferne i 12 af Danmarks allerstørste virksomheder til tasterne, og sammen har de skrevet et indlæg, hvor de advokerer for et langt større fradrag end det, som regeringen foreslår – og langt hurtigere.
Regeringens forslag skal indfases i etaper, så det er fuldt implementeret i 2026 – med mellemtrin på 103 pct. i 2020, 105 pct. fra 2021-2022 og 108 pct. fra 2023-25.
Men det mener Socialdemokratiet ikke er ambitiøst nok:
– Regeringens forslag er for lidt og for langsomt. Vores vurdering er, at det ikke vil give et ordentligt boost, siger erhvervsordfører for Socialdemokratiet, Thomas Jensen.
Han støttes af de tidligere nævnte topchefer. De henviser til de tidligere nævnte beregninger fra konsulentfirmaet Højbjerre Brauer Schultz.
– Ved at øge fradraget til 150 pct. vil der på kort sigt blive skabt hele 8.500 arbejdspladser på tværs af sektorer og brancher, hedder det i debatindlægget.
“Bredt forlig er nødvendigt”
Op til de kommende forhandlinger forsøger Socialdemokratiet ikke overraskende at sælge sig selv dyrt.
– Vi mener, at et bredt forlig er nødvendigt. Virksomheder skal kende vilkårene for så usikre investeringer langt ud i fremtiden, siger Thomas Jensen.
For virksomheder ér investeringer i forskning og udvikling forbundet med store usikkerheder. Så sent som i sidste uge måtte Bavarian Nordic indkassere store tæsk på børsen, efter at den uafhængige dataovervågningskomité anbefalede at stoppe fase 3-forsøget med medicinen Prostvac i patienter med prostatakræft.
– Jeg forstår til fulde virksomhedernes synspunkt. Men vi i regeringen sidder altså ikke på hænderne, og det er vores erhvervspakke også et udtryk for,” siger Torsten Schack Pedersen.
Andre europæiske lande har allerede besluttet at området er så vigtigt, at der skal skattestøtte til og indført skattefordele for virksomheder, der investerer i forskning og udvikling. I alt har 14 lande indført dette på forskellig vis, og en gennemgang af disse kan læses her.
Hvornår forhandlingerne om regeringens erhvervsudspil begynder, vides endnu ikke. Først skal skatteudspillet forhandles færdigt.
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
