Forskningsformidling kan foregå på mange måder – f.eks. gennem videnskabelige tidsskrifter, til konferencer eller i pressen.
Men for mange er det måske mere nyt, at de sociale medier også kan være en kommunikationskanal til formidling af videnskab.
Det er professor i innovation og entreprenørskab Marcel Bogers en af de bedste til.
Med en følgerskare på over 1.500 mennesker på Facebook, 3.600 på LinkedIn og 9.000 på Twitter deler han hyppigt ud af sin egen og andres forskning samt deltager i forskellige debatter.
For ham er det et professionelt redskab til at skabe synlighed om sig selv og sit arbejde – og det modtager han nu “Science Formidlingsprisen 2019” for.
– Det er en stor ære at få prisen, og jeg er glad og stolt over at få den eksplicitte anerkendelse, siger Marcel Bogers.
Tidligere har prisen og de 25.000 kroner været givet til mere traditionel forskningsformidling.
– Jeg ser det også som en anerkendelse af, at det, jeg gør, virker. Det åbner op for at kunne inspirere andre – særligt yngre kollegaer, siger Marcel Bogers og fortsætter:
– Hvis du har publiceret mere, har du selvfølgelig mere at sige. Men når du starter en akademisk karriere, kan det være en rigtig god måde med at interagere med andre akademiske kollegaer, som man måske ellers ikke ville møde. På den måde kan du stille og roligt opbygge dit netværk og din synlighed.
Skab forbindelse til langt flere mennesker
Da Marcel Bogers i sin tid oprettede en profil på de forskellige sociale medie-platforme, var det ikke med en intention om ti år senere at vinde en formidlingspris for sin aktive tilstedeværelse online.
Den sociale forskningsformidling er noget, der har opbygget sig over tid, fordi han godt kan lide kommunikationsformen.
– Jeg kan virkelig godt lide at gøre det. Jeg kan selvfølgelig stadig godt lide at interagere med folk ansigt til ansigt, men at få opdateringer på hvad andre laver, sætter jeg stor pris på. For jeg lærer af at se, hvad der sker, og jeg kan dele nogle af de ting, jeg laver, siger Marcel Bogers.
For ham er det en god måde at etablere en forbindelse til folk. Det sker selvfølgelig også i den virkelig verden, påpeger han, men de sociale medier er en god tilføjelse.
– Du kan skabe forbindelse til langt flere mennesker, end du kan i den virkelige verden, og så får man interessante kommentarer på, hvad man laver og gode diskussioner. Så man kan virkelig lære meget, siger Marcel Bogers.
Det kan desuden skabe en opmærksomhed og anerkendelse af det arbejde, man laver.
– Du kan få meget mere synlighed om dit arbejde og opnå anerkendelse for det. Men selvfølgelig skal du have noget relevant at dele. For en akademiker er kernen altid ens forskning, undervisning eller organiseringen af ens aktiviteter. Det er det, man kan gøre mere synligt, siger han og fortsætter:
– Så i sidste ende er det hele forbundet, og det skal også balanceres.
Når to verdener mødes online
Det er meget forskelligt, hvordan Marcel Bogers anvender de forskellige sociale medier. På Facebook og LinkedIn er det hovedsageligt arbejdsrelateret ting, han lægger op med få private opslag ind i mellem.
Det kan være alt fra opdateringer fra konferencer til interessant forskning eller en ny udvikling.
Men Facebook er mere blandet.
– Facebook er både en professionel og privat platform på en og samme tid for mig. Jeg ved, at nogle af mine kollegaer har en professionel og en privat side, men for mig er det meget det samme, siger han.
Derfor er det både hans akademiske kollegaer og tætte familie, der kan følge med, og som han laver opdateringer omkring.
– Det er en interessant udvikling, når de verdener mødes. Det kan være lidt sjovt nogle gange. Det er ligesom, hvis din bedste ven fra barndommen mødte din nuværende gode kollega på gaden. Det er det samme, som sker online, siger Marcel Bogers.
Det er en udvikling, der er sket løbende på hans profil, så på et tidspunkt blev han også nødt til at sætte sig ned og beslutte sig for, hvordan han ville takle overlappet mellem privat og professionel.
Her fandt han ud af, at det både kan gavne kollegaerne at se lidt af hans private side, ligesom det kan være interessant for familien at følge med i hans forskning.
– Jeg ved, at nogen prøver at forhindre det, og de lægger ikke billeder op af deres børn. Det er selvfølgelig helt fair, men jeg har besluttet, at jeg vil vise en lille smule mere af, hvem jeg er, for det er også en del af livet. Du kan alligevel ikke adskille din private og professionelle identitet helt, siger Marcel Bogers.
Det handler om at finde det, der passer til en
Der er potentiale for at skabe synlighed på de sociale medier, uanset hvilket område man forsker i, mener Marcel Bogers.
Kriteriet for succes handler mere om, hvem man er som menneske.
– Det kommer an på, hvem du er. Er du generelt en, der kan lide at interagere eller ikke? spørger han.
Dog mener Marcel Bogers ikke, at kommunikationen på de sociale medier adskiller sig meget fra den generelle forskningsformidling.
– Det er bare en af kanalerne, som du kan kommunikere på. Nogle bruger den måske mere end andre, og selvfølgelig skal man balancere det, siger han og fortsætter:
– Men hvis du ikke kan lide det, så find noget andet. For selvfølgelig kræver det, at man bruger noget tid på det. Men du bruger også tid, når du går til en konference, skriver en artikel eller laver anden interaktion. Så man skal finde ud af, hvad der fungerer for en. Og for mig er det en af de ting, der har fungeret indtil videre, siger han.
En af årsagerne til, at det har fungeret så godt, er fordelen ved det store netværk, som man kan opbygge.
Og det er særligt de mennesker, som ligger mellem den brede offentlighed og de tætte arbejdskollegaer, som Marcel Bogers finder særligt interessante at fange på de sociale medier.
– De kan være meget vigtige interessenter, og de er en svær gruppe at få kontakt til normalt, fordi man ikke møder dem. Så det er der stor gevinst i, siger han.
De sociale medier skal komplimentere det andet
For nogle forskere kan det måske virke som en tidskrævende arbejdsopgave oven i en i forvejen travl hverdag at skulle interagere på de sociale medier.
Men for Marcel Bogers er det heller ikke hovedessensen i hans arbejde. Det er blot et effektivt kommunikationsværktøj.
– At publicere i de gode videnskabelige tidsskrifter er kernen i jobbet om man kan lide det eller ej. Det er ekstremt vigtigt, og det tager meget tid, siger han og fortsætter:
– Men på samme tid vil man gerne have det ud og blive synligt, og her kan de sociale medier være et værktøj. Og bare, fordi du publicerer noget i et videnskabeligt tidsskrift, betyder det ikke, at folk faktisk læser det. Så der er også mulighed for, at andre mennesker og interessenter kan komme til at læse med.
Læs også: Det giver flere citationer, hvis forskere udtaler sig i pressen
Og det behøver ikke nødvendigvis at være en meget tidskrævende proces. Marcel Bogers har flere gange planlagt sine Twitter-opslag i forvejen, så han var aktiv online, selvom han ikke fysisk havde mulighed for at være det i øjeblikket.
Det har nemlig alligevel så mange fordele for ham rent professionelt – og privat – at det er en opgave, han altid prioriterer, selvom det ikke er den vigtigste.
– I sidste ende er det at være aktiv på sociale medier selvfølgelig ikke det primære formål, som vi har som akademikere. Men det skal bruges til at øge ens impact og komplimentere de andre ting, man laver.
