Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Det giver flere citationer, hvis forskere udtaler sig i pressen

Synlighed i pressen eller på sociale medier kan gavne forskere på flere parametre.

Kommunikationsrådgiver og chefkonsulent på Danmarks Tekniske Universitet Diplom, Line Reeh. Foto: Kommunikation med vilje

Artiklen er en genudgivelse. Den er oprindelig udgivet d. 14. oktober 2019. 

Der er langt mere at hente for forskeren end “blot” at bidrage med viden om en problemstilling, når han eller hun udtaler sig i en artikel til pressen, skriver et blogindlæg eller ytrer sig på de sociale medier.

Faktisk kan det øge forskerens citationer i videnskabelige tidsskrifter, det kan skabe synlighed, og så kan det udvide netværket, fortæller kommunikationsrådgiver og chefkonsulent på Danmarks Tekniske Universitet Diplom, Line Reeh.

– Forskere er travle mennesker, og mange hiver i dem. Derfor har jeg set på, hvordan man som forsker bedst bruger sin tid i forhold til at sikre impact for sit arbejde, siger Line Reeh og fortsætter:

– Her har jeg fundet ud af, at presseomtale er med til, at andre forskere ser det, man laver. Ofte tænker man, at hvis man taler med en journalist, er det hr. og fru Danmark, man når. Men forskere er også en del af dem, og de er også på sociale medier.

Derfor giver det mening for forskere at se kommunikation i pressen og de sociale medier som et strategisk greb.

– Både sociale medier og pressen kan fungere som en peer to peer-kanal for forskere. De videnskabelige artikler og konferencer er naturligvis også vigtige, men det kan faktisk være lige så virkningsfuldt at tale med en journalist eller gå i dialog på Twitter, siger Line Reeh. 

Udtalelse i pressen giver flere citationer
Citationer er noget af det vigtigste i en forskerkarriere, men det behøver ikke kun være igennem de videnskabelige tidsskrifter, at de kan opnås. 

Line Reeh har nemlig fundet adskillige undersøgelser og forskningsprojekter, der peger på, at synlighed pga. omtale i pressen kan øge forskerens citationer.

– Jeg fandt en undersøgelse, hvor man har set på, hvad journalistisk omtale i The New York Times af videnskabelige artikler fra The New England Journal of Medicine havde af betydning for citationerne i ti år efter omtalen. Det første år var citationsraten hele 72 procent højere end for de artikler, der ikke var blevet omtalt i avisen, siger Line Reeh.

Det var muligt at foretage en kontrol, fordi typograferne på avisen strejkede i 12 uger. Her skrev journalisterne stadig om de videnskabelige artikler, men avisen blev aldrig trykt. 

Og netop dé videnskabelige artikler fik ikke samme høje citationsrate. 

Strejken foregik i 1978 og undersøgelsen er fra 1991, men selvom mediebilledet har forandret sig betydeligt siden da, er der stadig flere studier, der bakker undersøgelsens påstand op.

– Man har også undersøgt presseomtale i britiske og italienske aviser. Og her kan man se, at omtale i de britiske aviser gav 63 procent flere citationer, mens de italienske gav 16 procent, siger Line Reeh og uddyber:

– Umiddelbart kan se det ud som om, at det er bedre at blive omtalt i en britisk avis. Men her handler det om, hvad man vil opnå. I de italienske aviser opnåede forskerne stor synlighed blandt andre forskere i landet, hvor de britiske havde større internationalt effekt. Så vil man markere sig for et felt herhjemme, er det de danske aviser, der kan hjælpe en – eller hvis man leder efter samarbejdspartnere, siger hun. 

Og det er ikke kun i pressen, at det kan gavne forskere at være synlige. For den øgede nyhedsstrøm i medier giver også mulighed for at skabe sin egen platform. 

– Der er sket meget med mediebillede. Der er måske mere larm, og man skal konkurrere mod flere. Men man kan også i højere grad skabe sin egen platform, f.eks. på sociale medier, og studier viser også, at det kan skabe flere citationer, siger Line Reeh.

Synlighed kan skabe netværk og bedre forskningsformidling
Det er ikke kun et øget antal citationer, som forskere kan hente fra at blive omtalt i pressen.

– Der er blevet lavet en undersøgelse blandt forskere, som medvirkede i et miljørelateret nyhedsbrev, som blev udsendt i EU-regi, og der var 57 procent blevet inviteret til en konference efter medieomtalen, siger Line Reeh.  

Også på de sociale medier er der meget at hente for forskerne i forhold til netværk og citationer. Særligt Twitter kan være brugbart, da mange forskere følger hinanden, og flere journalister kigger med. 

Men en aktiv profil på Twitter kan også gøre forskere endnu dygtigere til at formidle deres forskning skarpt. 

– Det, at tale med medier, blogge eller være aktiv på Twitter, giver også forskeren evnen til at lave et godt elevator-pitch om det, de laver. Det træner en i at tale meget kort og præcist om ens forskning, og det er en fordel i et konkurrencefyldt miljø, siger Line Reeh og tilføjer:

– Man kan sagtens se sociale medier som en træningsbane i at kunne sin grundfortælling, siger hun. 

Man må gerne tage ejerskab over interviewsituationen
Der kan være mange årsager til, at man som forsker ikke deltager i den offentlige debat eller i pressen, og Line Reeh understreger, at det er op til den enkelte.

Men hun oplever også, at mange måske kan finde det intimiderende. Men sådan behøver det ikke at være.

– Man kan føle, at man ikke har redskaberne. Og der er ingen af os, der har lyst til at føle os inkompetente. Men det kan man få hjælp til, for det er et håndværk. Det er ikke en medfødt evne. Derfor skal man også finde den kommunikationsform, der passer til en, siger Line Reeh.

Derfor er det en god idé at øve sig, og en af mulighederne er f.eks. at deltage i interne artikler eller videoer, hvor man forklarer sin forskning, fortæller Line Reeh. Det kan give en fornemmelse af, hvordan det foregår.

Og så har hun også nogle gode råd til, hvordan man kan tage ejerskab over situationen og selv få noget ud af interviewet, når journalisten en dag ringer.

– Man skal selvfølgelig altid være opmærksom på, hvilken sammenhæng ens udtalelser indgår i. Derfor skal man altid spørge ind til, hvilken vinkel journalisten har tænkt, og hvad det er for en historie, der skal fortælles. Og man kan bede om tid til at forberede sig, inden man svarer. Og så må man gerne rådføre sig med en kollega og øve sine pointer på dem. Desuden kan man bede om at få citater tilsendt, siger hun.

Og så minder hun også om en af de andre store fordele, der er ved at udtale sig til et medie eller skrive på Twitter.

– Fondene læser jo også aviser og følger med, så det er en god måde at få gjort opmærksom på sig selv, siger Line Reeh. 

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.