Ligestilling på Roskilde Universitet, RUC, handler mindre om køn og mere om at skabe en sund mangfoldighedskultur, hvor alle har samme vilkår.
Det forsøger de bl.a. igennem kønsneutrale stillingsopslag, opfordringer til de studerende om at blande sig med hinanden og bredt repræsenteret ansættelsesudvalg.
Og det ser ud til at virke.
Universitetet har en meget mere lige fordeling af kvinder og mænd. Men generelt går det stadig for langsomt med ligestillingen på universiteterne, mener rektor på RUC, Hanne Leth Andersen.
– Det er virkelig ærgerligt, at Danmark adskiller sig så meget fra de andre nordiske lande ved, at vi er så dårlige til at undgå at behandle folk forskelligt og reproducere kønsstereotyper, siger hun og uddyber:
– Jeg er ikke i tvivl om, at hvis man vælger at arbejde sammen med nogen, der er anderledes end en selv, så udvikler ens hjerne sig ganske enkelt mere. Det anbefaler vi også til vores studerende.
– Derfor er jeg også overbevist om, at vi får bedre resultater ved at have mere mangfoldighed, siger Hanne Leth Andersen.
Kønsbalance i stillingsopslag
Universitetet har arbejdet meget med at kønsneutralisere stillingsopslag, da forskningen viser, at de ofte har et mere maskulint sprog.
På den måde kan de måske komme uligheden til livs allerede rekrutteringsprocessen.
– Mænd har en tendens til at være mere sikre på sig selv og ikke forlange, at alt skal være perfekt, før de kan føre sig frem eller søge en stilling. Det ved vi jo fra forskningen, siger hun og uddyber:
– Derfor sørger vi for, at der i stillingsopslagene ikke tales i et sprog, som appellerer mere til mænd. Det kan være ord som robusthed eller ambition. Det kan også handle om, hvor mange krav man stiller til den kandidat, man søger. Selvom jeg selv tænkte, at det var smart med en ret lang specifikationsliste, så tyder det på, at det faktisk skræmmer flere kvinder væk, fordi de i højere grad føler, at de skal leve op til alle de krav, siger Hanne Leth Andersen.
Det betyder dog ikke, at der ikke skal stilles lige så høje krav til kvinderne.
– Det er kun i ord. For kvinder er lige så robuste og ambitiøse. Det betyder bare, at man i den indirekte og ubevidste kommunikation kommer til at appellere til nogle bestemte typer – og i dette tilfælde køn, siger hun.
RUC har lavet flere kønsneutrale stillingsopslag, som de efterfølgende har analyseret på. Nedenstående er eksempler på to engelsksprogede, der er vurderet 97 % neutrale.
Det er ikke aktive opslag, men blot eksempler.
Associate Professor(s) in International Development Studies
Professor in Global Studies
Begge køn skal bedømme begge køn
Både i ledelsen og blandt f.eks. lektorer og adjunkter er fordeling af køn 60/40 til begge sider, hvilket er det, RUC stræber efter.
Men den fordeling kommer kun, hvis ansættelsesudvalget også er bredt repræsenteret, mener Hanne Leth Andersen.
– Jo bredere et bedømmelsesudvalg er, desto bedre kan det lave den bedst mulige ansættelse.
Det betyder dog ikke, at de kun selekterer ud fra køn. Det handler om generel diversitet.
– Vi vil gerne have, at udvalget har så bred en horisont som mulig. Derfor skal to køn som minimum være repræsenteret og gerne anden forskellighed også. Det giver simpelthen en bredere indsigt i ansøgerne.
Det skal ikke kun forøge andelen af kvinder på universitetet, for det fungerer også omvendt.
– Vi kender jo rip-rap-rup-effekten – at vi har tendens til at ansætte nogen, der ligner os selv. Og i virkeligheden har de fleste arbejdspladser godt af, at man vælger nogen, der ikke ligner en selv. Det giver andre kompetencer, andre vikler og flere uenigheder, så man bedre kan vælge de rigtige løsninger, siger hun.
Det kan hjælpe med at minimere de bias, som alle mennesker ubevidst har – og som ikke er helt så nemme at slippe af med.
– Forskningen viser jo, at alle helt ubevidst vurderer mænd til at være dygtigere, selvom f.eks. to ansøgninger er fuldstændig ens. Så det handler om, at dem, der ansætter, virkelig får åbnet øjnene for, hvem der vil være bedst til stillingen, siger hun.
Vi er ikke i mål
Hanne Leth Andersen gør meget ud af at forklare, at RUC ikke er i mål, og at de ikke nødvendigvis gør det bedre end andre universiteter.
De har f.eks. også stadig 83 procent mandlige professor mod 17 procent kvindelige, og der skal højere bevidsthed i hele universitetet, hvis det skal ændre sig, siger hun.
– Vi vil gerne være meget bedre til det, for vi er ikke i mål. Men det er noget, som vi er meget opmærksomme på, og som vi prøver at gøre hinanden opmærksomme på, siger hun.
For selvom universitetet får flere kvindelige professorer til, ender de ofte i MSO-kategorien. En generel problematik i forskning.
– Vi har en stor flok af kvindelige professorer, som er MSO’er, og det er jo en problematik, som man taler meget om. For hvorfor er kvinder typisk MSO’er, spørger Hanne Leth Andersen og uddyber:
– Jeg ved, at nogle universiteter måske er interesseret i at droppe MSO-titlen. Og det kan også være, at den bliver droppet, men jeg vil stadig sige, at den hvert fald har åbnet en pipeline for kvinder, der bliver professorer, siger hun.
Og det er vigtigt – for det har bidraget til at gøre op med den klassiske kønsstereotyp af en professor eller forsker.
– Vi skal generelt vænne os til, at en professor kan gå med smykker, have langt hår og makeup på, og være helt anderledes end Einstein.
