Forsker man i et værdiladet og meningstungt forskningsfelt som fx religion, migration, klima eller sundhed, kan det være svært at få nuancerne med, når ens forskning skal formidles i medierne.
Det skyldes bl.a. mediernes fokus på ’breaking news’, og det islamforsker Kirstine Sinclair kalder ’automatisk politisering’; det vil sige en forventning fra journalister, meningsdannere og politikere om, at man som forsker undersøger problemstillinger på en måde, der understøtter en bestemt politisk dagsorden.
Til Science Report har hun forklaret, at hun ofte og fra starten af et interview bliver mødt med spørgsmål som: Hvor mange er de? Og er de farlige? Når hun formidler sin forskning om muslimer og islam.
Spørgsmål hun ikke ville få, hvis hun studerede kristne eller buddhister, fortæller hun.
Den problemstilling genkender Peter Hyldgård, kursusleder på Formidlingsakademiet ved Videnskabernes Selskab.
Han hjælper danske forskere med at blive bedre til at kommunikere, formidle og deltage i den offentlige debat gennem kursusforløb og netværk, og møder ofte problemstillingen i sit arbejde:
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Science Report er du opdateret på det danske forskningsmiljø.
Vi giver dig historier om forskningspolitik, debatindlæg fra forskere og nøglepersoner og artikler om de nyeste forskningstendenser.
Har du allerede abonnement? Log ind her:
