SDU-professor rådgiver beslutningstagere: Som forsker vil jeg gerne gøre nytte i samfundet

Danmark har fået et nyt nationalt varslingssystem i indsatsen mod corona, der viser det aktuelle risikoniveau, og hvilke tiltag der kan blive nødvendige, hvis smitten stiger. 

Flere af landets førende forskere og eksperter er blevet taget med på råd i arbejdet med at udvikle det længe ventede system. En af de 14 eksperter er Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi og direktør for Interdisciplinary Centre on Population Dynamics (CPop) ved Syddansk Universitet. 

– Coronavirus er godt nok uforudsigelig, men med det nye varslingssystem får borgere og virksomheder mere viden om, både hvilken retning udviklingen går, og hvilke restriktioner der vil være gældende. Det betyder, at vi får bedre mulighed for at forberede os på eventuelle nye tiltag og restriktioner, når vi hver uge kan følge med i risikoniveauet, siger Jes Søgaard.

Jes Søgaard er blandt de førende på verdensplan inden for forskning i demografi, aldring og folkesundhed, og han besidder en enorm viden om det dansk sundhedsvæsen. Da SDU-professoren blev bedt om være med i den gruppe, der vurderer og kommer med faglige inputs til varslingssystemet, tog det ham ikke mange overvejelser at sige ja. 

– Jeg kunne hurtigt svare, at det ville jeg gerne deltage i. Jeg synes, det er interessant som forsker at være med til sådan en opgave, siger han og uddyber; 

– Som forsker vil jeg gerne gøre nytte i samfundet, og det er samtidig enormt lærerigt at være med i referencegrupper som denne. Det lyder lidt højtravende, men som forsker vil man også gerne give noget tilbage til det samfund, som finansierer det universitet, hvor jeg er ansat. 

Mange fagligheder samarbejder
Jes Søgaard er en del af den såkaldte faglige referencegruppe, som består af eksperter inden for medicin, epidemiologi, økonomi og samfundsforhold. For bordenden sidder Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, og de øvrige medlemmer af gruppen er blandt andre forskerne Jens Lundgren, Lone Simonsen og Michael Bang Pedersen. 

Jes Søgaard fortæller begejstret, at arbejdet mellem de mange forskellige eksperter – og dermed også fagligheder – både har været “rigtig velfungerende” og lærerigt. 

– Det har givet en masse nye indsigter og perspektiver at møde embedsfolk og kolleger fra andre forskningsområder, lige fra nogle af landets dygtigste virologer med viden om mutationsmønstre til makroøkonomer, der kan vurdere de økonomiske konsekvenser af forskellige tiltag, siger han, og roser ekspertgruppen for fagligt at nå “hele vejen rundt”.

– Og så finder man også ud af, at embedsmænd arbejder i døgndrift, påpeger Jes Søgaard.

Filosofien i det nye varslingssystem er at inddele corona-smitten på fem risikoniveauer. Til hvert niveau er der tilkoblet forskellige former for restriktioner, som ekspertgrupper bliver bedt om at vurdere, forklarer Jes Søgaard. 

– Vores opgave er både at hjælpe med at definere de forskellige risikoniveauer og restriktioner for hvert niveau – og at finde en balance mellem risiko og restriktioner. 

Der er mange forskellige hensyn at tage og derfor har især balancen mellem risiko og behovet for restriktioner også været til diskussion blandt eksperterne. Og selvom de repræsenterer flere forskellige fagligheder, er det folkesundheden, der kommer i første række, fortæller Jes Søgaard. 

– Der er den grundlæggende forståelse, at det er vigtigt, at de samfundsmæssige hensyn også er repræsenteret, men det sundhedsfaglige kommer først. Det er ikke noget, vi har fået at vide, men en eksplicit forståelse, vi alle sidder med. Vi er en håndfuld personer, der har en samfundsfaglig baggrund, men den præmis har der ikke været stillet spørgsmålstegn ved. Det primære er, at vi sikrer, vi har styr på selve epidemien. Det er jeg selv enig i, lyder det fra professoren.

Huller i viden
Jes Søgaard beskriver generelt de faglige diskussioner som “ligeværdige” og fremhæver, at beslutningstagerne, heriblandt sundhedsminister Magnus Heunicke (S), også har lyttet til ekspertens råd. 

Hvad kan vi sige er viden, når data er så nyt og uperfekt?

– Der er blevet lyttet til os. Samtidig er du altid klar over, at du har kun mulighed for at stille forslag eller kommentere. Det skal i sidste instans være politikerne, der træffer beslutningerne. Magnus Heunicke har gjort meget ud at sige, at vores input er for at legitimere de politiske beslutninger, siger Jes Søgaard. 

En af de store udfordringer har dog været, at der er tale om et helt ny virus, som selv ikke nogle af de førende forskere ved alt om. 

– Som eksperter må vi erkende, at der er mange huller i vores viden. Jeg har været forsker i 40 år og har oplevet, hvordan forskningsviden er blevet mere empirisk og mindre spekulativ. Vi har fået bedre mulighed for at få god data for de ting, vi siger, siger Jes Søgaard og fortsætter; 

– Men udfordringer i det her er, at der er så meget nyt. Den viden, vi har, kommer i de her måneder. Det er selvfølgelig en udfordring. Hvad kan vi sige er viden, når data er så nyt og uperfekt? Vi er jo blevet vant til at være meget tilbageholdende med at sige noget, før vi er ret sikre på, at det hænger sådan sammen, forklarer han. 

Jes Søgaard har tidligere deltaget i forskellige former for rådgivningsarbejde for beslutningstagere, og med mere end 40 års anciennitet som forsker og et i forvejen imponerende cv bag sig, er det ikke af karrieremæssige grunde, han har sagt ja til at deltage i referencegruppen denne gang. 

– Nu er jeg 66 år, så jeg tænker ikke så meget på det, griner Jes Søgaard og tilføjer afslutningsvist; 

– Jeg kan sige, at min dekan bliver glad over sådan noget, specielt fordi SDU ikke er verdens største universitet. Så er det lidt vigtigt, vi er med i sådan noget. For 20 år siden kunne det godt have betydet noget for min karriere. Nu handler det om, at jeg stadigvæk synes, det er sjovt at være med.

Læs også: Lone Simonsen: “Jeg føler et stort ansvar for at stille op og bruge min viden”.