I 2021 er der afsat 2,7 milliarder kroner til forskning i grøn omstilling. 750 millioner af dem er øremærket til såkaldte grønne partnerskaber under regeringens nye forskningsstrategi. Strategien omfatter de fire missioner: Fangst og lagring af CO2, udvikling af Power-to-X, grønt skub på landbruget samt genanvendelse og reduktion af plast.
Det er Innovationsfonden, der fra starten af 2021 skal uddele de nye midler. Midlerne gives til omfattende partnerskaber, som inkluderer både forskere og erhvervsliv. Regeringens ambition om at omfatte hele værdikæden – fra grundlagsskabende forskning til kommercialisering af en given teknologi – i ét projekt er dog højst urealistisk.
Det mener Jonas Krog Lind, seniorkonsulent i tænketanken DEA. Han er en af medforfatterne på en ny analyse om sigtelinjerne for en missionsdreven innovationspolitik. Den er baseret på et litteraturreview samt interviewundersøgelser blandt forskere og virksomheder.
– Bevillingen til de grønne partnerskaber er usædvanlig, fordi der øremærkes betydelige forskningsmidler til ét specifikt virkemiddel, og fordi partnerskaberne skal kunne rumme hele værdikæden fra grundlagsskabende forskning til innovation. Der ligger en stor opgave for Innovationsfonden, siger han.
DEA’s analyse udgives først i januar, men det var vigtigt at få opfordringen ud før nytår, understreger Jonas Krog Lind.
Anvendt versus grundlagsskabende forskning
Problemet er, at der i de grønne partnerskaber lægges op til at støtte store projekter, der skal favne både den helt grundlagsskabende forskning og den mere anvendte og virksomhedsnære forskning samt kommercialisering. Et bredt område, der normalt er splittet op mellem forskellige virkemidler, fordi aktiviteterne kræver forskellige rammer, påpeger Jonas Krog Lind.
– Den Frie Forskningsfond uddeler mindre puljer på to til femten millioner under en ekstremt fri ramme. Omvendt er Innovationsfondens projekter mere målrettet industriinddragelse og implementering, siger han.
Derfor er det nødvendigt at målrette de enkelte virkemidler, når pengene skal fordeles. Her lyder DEA’s første anbefaling, at de grønne partnerskaber oprettes mod realiseringen af 2030-reduktionsmålene.
– Det er oplagt for de grønne partnerskaber at spille ind i 2030-målene for eksempel ved at understøtte udvikling og modning af teknologier, som findes, men som kræver en betydelig forsknings- og innovationsindsats for at blive taget i brug. Men der er mange teknologier, eksempelvis “direct air capture”, der er langt fra at blive taget i brug. Hvis vi vil nå de langsigtede 2050-mål, så kræver det også mere grundlagsskabende forskning, uddyber Jonas Krog Lind.
Ifølge DEA har den grundlagsskabende strategiske forskning som udgangspunkt svære kår i de grønne partnerskaber. Den anden opfordring lyder derfor at sikre, at forskerne får brede rammer for den type forskning.
Ungå faste kriterier og bevillingsstørrelser
Skal det muliggøres under den nuværende strategi, så må pengene splittes op i forskellige typer af puljer, mener DEA.
– Der skal ske noget i måden at evaluere ansøgninger på. Forskellige bevillingstyper skal dække forskellige steder i værdikæden. Er hovedformålet grundlagsskabende forskning, så skal bedømmerne have dyb forskningsindsigt. Er vi højere oppe i værdikæden, kan det for eksempel handle mere om at samle forskellige stærke aktører på markedet. Her vil virksomheder helt obligatorisk være med i bedømmelsesudvalget, siger Jonas Krog Lind.
Dialog er den tredje og sidste anbefaling i DEA’s analyse. Når Innovationsfonden fra næste år går i gang med at udforme kald til de grønne partnerskaber, så bør de inddrage både virksomheder og forskere tæt i processen. Det er nødvendigt for at sikre en konstruktiv uddeling, mener tænketanken.
– Det skal være muligt at lave partnerskaber på tværs af missionerne. Og forsknings- og innovationsmiljøerne bør inddrages tæt, hvilket kræver løbende dialog, understreger Jonas Krog Lind.
Sidst men ikke mindst mener han også, at det er vigtigt med en åben og fleksibel tilgang til størrelsen på de enkelte bevillinger. Det kræver, at Innovationsfonden ikke lægger sig fast på enkelte store projekter fra start af.
I gang med kapacitetsopbygning
Hos Innovationsfonden ser man frem til at blive præsenteret for DEA’s konklusioner. Kommunikationschef Pernille Rype Elley fortæller dog, at fonden selv har en tæt dialog med det øvrige forsknings- og innovationssystem, herunder de øvrige offentlige og private fonde, om realiseringen af de nye grønne missioner.
Arbejdet er i fuld gang, og fonden regner med at kunne melde nærmere ud meget snart. Ifølge vicedirektør Annemarie Munk Riis kommer Innovationsfondens arbejde med missionerne til at afspejle opdraget i den grønne forskningsstrategi, den nye aftale om Innovationsfonden, forskningsreserven og finanslov 2021. Fokus er blandt andet på, hvordan partnerskaberne rummer strategisk forskning, opbygning af kapacitet og talentudvikling.
