Det er mere utrygt at være ansat i en tidsbegrænset stilling som f.eks. postdoc, adjunkt eller lektor, end det er at være arbejdsløs.
Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening, som har spurgt sine medlemmer om tryghed i hverdagen.
De eneste, der er mere utrygge end forskerne med en løsansættelse, er de sygemeldte. I toppen finder vi de fastansatte.
Formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, kender godt til problemstillingen, men blev alligevel overrasket over resultaterne fra undersøgelsen.
Hun mener, at det er på tide, at loven om tidsbegrænsede ansættelser bliver justeret.
– I Danmark er det grundlæggende meget nemt at hyre og fyre. Derfor skal der være særlige årsager til at ansætte folk i tidsbegrænsede stillinger, og de årsager må gerne blive indskærpet, siger Camilla Gregersen og uddyber:
– Vi har brug for en indskærpelse af, hvornår der er en saglig begrundelse for, at den samme person får flere tidsbegrænsede stillinger i træk på samme arbejdsplads, siger hun.
“Postdoc-sumpen” gør, at jeg altid er på prøve
Anna Le Gerstrøm Rode er postdoc på Institut for virksomhedsledelse ved Aarhus Business School, og for hende er utrygge og tidsbegrænsede ansættelser ikke fremmede.
Hun har ikke haft en fastansættelse siden 2013, hvor hun blev færdig med sin ph.d., og det mest frustrerende er følelsen af stadig at være på prøve.
– Man oplever en utryghed. Det er den konstante viden, du har om, at du er her på lånt tid, og at din kontrakt udløber på et tidspunkt. Man er ikke selv i kontrol over, hvornår man skal videre, siger Anna Le Gerstrøm Rode.
I starten var det spændende og interessant for hende at være i tidsbegrænsede ansættelser, fordi der ofte sker noget nyt. Men med tiden skaber usikkerhed frustration.
– Nu har jeg to børn, termin på hus og bil, og jeg er mere etableret. Så er jeg nået til en mæthed og et andet modenhedsstadie. Derfor er det frustrerende, når man ikke har mere kontrol over ens jobsituation. For hvad gør man, hvis man ikke når at få funding hjem til at forlænge ens stilling? Skal man så på dagpenge, og kan det hele hænge så overhovedet sammen? siger Anna Le Gerstrøm Rode og fortsætter:
– Vi har købt et hus, der ikke er billigt, så vi håber ikke, at jeg kommer ud i en ledighedsperiode, for så bliver det rigtig, rigtig svært. Vi kunne nok godt have været mere forsigtige, men man har også brug for pladsen med to små børn. Så vi har taget chancen, og det påvirker en emotionelt, om det kommer til at gå eller ej. Så det bliver sværere at sidde i de her stillinger, desto ældre man bliver, siger Anna Le Gerstrøm Rode.
Hun mener også, at der skal nogle strukturelle ændringer til, hvis der skal ske en forandring.
– Strukturelt ville det være bedre at lave færre tidsbegrænsede stillinger og flere faste, så man ikke lander i “postdoc-sumpen”, hvor man går fra den ene tidsbegrænsede stilling efter den anden uden udsigt til andet. For jo længere tid du går i de her stillinger, desto længere væk kommer du også fra et alternativt arbejdsliv, siger Anna Le Gerstrøm Rode.
Det er svært at beholde forskerne, hvis de ikke kan se en fremtid
Hos Dansk Magisterforening har de allerede kommet med en række forslag til justeringer i loven, som de har drøftet med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen og arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokratiet Leif Lahn Jensen.
– Vi sætter fokus på de problemer, der er omkring tidsbegrænset ansættelser. Det gør vi gennem analyser og ved møder med politikere for at initiere og kvalificere en revidering af lovgivningen. For vores mål er, at vi skal have flere ansat i trygge stillinger, siger formand Camilla Gregersen.
Lovgivning for tidsbegrænsede ansættelser er ikke blev justeret i 11 år, og det er nu blevet endnu mere tydeligt, hvorfor det netop er nødvendigt, mener Camilla Gregersen.
– Vi står med en retspraksis, der har indfundet sig via domme, der har udhulet den gode hensigt, som der er i loven. Derfor er der behov for at blive strammet op, hvilket er helt i tråd med den gode ånd, der er bag loven, så der bliver gode forhold for de ansatte, siger hun.
Hos Dansk Magisterforening oplever man, at arbejdsgivernes begrundelse for de tidsbegrænsede ansættelser ofte hænger sammen med usikker økonomi.
– Vi oplever særligt, at generel økonomisk usikkerhed bliver brugt som forklaring. Men jeg mener ikke, at det er en rimelig begrundelse, og det er det, som vi skal have indskærpet. Vedvarende økonomiske vilkår bør ikke kunne være en begrundelse, siger Camilla Gregersen.
Men selvom meget af forskningsmiljøet netop hviler på de korte ansættelser, mener hun, at det er realistisk at skabe forandringer.
– Jeg tror, at man kan minimere antallet af tidsbegrænsede stillinger ved at sætte måltal op for personalesammensætningen i form af midlertidige og faste stillinger. Det kræver selvfølgelig langtidsplanlægning. Men mange steder ved man jo, at der kommer penge, selvom man ikke har en 100 procents vished omkring dem, siger Camilla Gregersen og fortsætter:
– Gode forskningsmiljøer tager lang tid at opbygge, så der er brug for en kontinuitet. Derfor er det særligt vigtigt, at der på forskningsinstitutionerne bliver en attraktiv karrierevej med faste stillinger. Ellers bliver det svært at beholde forskerne, hvis de ikke kan se et fremtidsspor.
