Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Twitter-konto sætter ansigt på forskning

Twitter-kontoen @AUforsker giver indblik i, hvad der foregår bag universitetsmurene.

Twitter-kontoen @AUforsker skifter ejermand, så verden, både indenfor og udenfor universitetsmurene, kan få et indblik i livet som forsker.
Twitter-kontoen @AUforsker skifter ejermand, så verden, både indenfor og udenfor universitetsmurene, kan få et indblik i livet som forsker.

En slags virtuel stafet bliver hver torsdag givet videre, et profilbillede ændres, og en ny forsker sætter sig ved Twitter-tasterne for at vise verden, hvad de render og laver dér på universitetet.

Det hele sker på den uafhængige Twitter-profil @AUforsker – en konto startet af to af universitetets egne forskere, der ville give omverden et frisk og forskelligartet billede af, hvad det vil sige at være forsker. Og det har de succes med.

Synlighed nedefra

Vi besluttede det over en frokost for seks år siden, fordi vi synes, universitetet manglede online synlighed, der gik tæt på forskningen uden kun at fokusere på fyrtårne, lyder det fra Lone Koefoed Hansen, lektor i digitalt design og æstetik ved Aarhus Universitetet.

Sammen med sin kollega, filosoffen Carsten Fogh Nielsen startede hun tilbage i 2013 Twitter-profilen, der hentede inspiration fra en lignende profil med almindelige borgere i Sverige.

De ville skabe noget tilsvarnede; bare for forskere. Et rum, hvor man kunne snakke med om forskellige typer af viden og forskning.

Og så gik vi ellers bare i gang med at finde forskere, der ville dele deres hverdag. Konceptet lyder: 1 forsker – 1 uge, og det drives helt uafhængigt af universitetets øvrige kommunikation som en slags græsrodsinitiativ, siger Lone Koefoed Hansen om ordningen, der ikke findes i lignende skala på andre universiteter.

Det er en god måde for forskerne selv til at øge bevidstheden omkring deres eget arbejde ved at stille spørgsmålet: Hvad vil jeg fortælle om min forskning?

Forskerlivet 360 grader

De senere år er flere forskere da også kommet med på Twitter-bølgen, og i en nylig klumme i videnskabsmediet Nature argumenteres der for, at forskeres tilstedeværelse på de sociale medier netop kan bidrage til deres karriere ved at ‘servere’ inspiration til relaterede interesseområder, spændende forskerprofiler og en mere uformel, fordøjelig formidling.

Og med sin kontante udskiftning af forskere fodrer @AUforsker da også sine knap 2500 følgere med et broget indblik i de forskellige fagligheder, der arbejder inde bag universitetets logo:

– Vi kalder det selv en kalejdoskopisk forskningsformidling. En kanal til at vise, hvad forskning er som sådan. Følger du den her konto, får du forskellige versioner af, hvad det vil sige at være forsker på et dansk universitet, siger Lone Koefoed Hansen og fortsætter:

– Det er en anderledes metode til at vise, at der altså er nogen på Aarhus Universitet, der har gang i noget spændende. Og så er det samtidigt en god måde for forskerne selv til at øge bevidstheden omkring deres eget arbejde ved at stille spørgsmålet: Hvad vil jeg egentlig gerne fortælle om min forskning?

Lones råd til andre, der vil starte en stafet-konto:
– Lad være at være bange og begrænse folk i, hvad de må sige.
– Læg op til dialog; information og simple spørgsmål gør det ikke alene.
– Regn med, at det kræver et par timer om ugen; ikke mindst i starten, hvor du skal opstøve forskere – også uden for dit eget forskningsfelt.

Intern OG ekstern opbakning

Og det er ikke kun udenfor universitetet, at kontoen har en effekt. Formidlingen har også vist sig som et godt internt værktøj:

– Vi tænkte først, det var til omverdenen. Men det har vist sig også at være meget internt styrkende. Tidligere AU-forskere følger for eksempel med i de nuværende forskeres hverdag, og nuværende forskere finder det sjovt at se, hvad andre fagligheder arbejder med, siger Lone Koefoed Hansen og uddyber:

– Nogle gange tænker jeg: ’Nå, kan man også forske i det?’. Og man kommer i kontakt med mennesker, man ellers ikke ville møde på sit eget institut.

Lektoren mener, det er med til at skabe organisationsbevidsthed på så stor en arbejdsplads, som et universitet er.

Men også i forhold til netop omverdenen kan @AUforsker være et godt supplement til at formidle forskning. Ikke mindst i tider, hvor forskning og viden ofte bliver udskældt, hvis det ikke passer ind i politisk dagsorden.

Også folks ukonstruktive kritiske røster og ‘had-engagement’ lader til at være mindre udtalt på @AUforsker end på ens egen konto:

– Det kammer ikke over. Måske fordi følgerne ved, kontoen snart skifter afsender, bemærker Lone Koefoed Hansen.

Populær indgang til nye målgrupper

Interessen for at være med oplever initiativtagerne da også ved, at flere forskere selv kommer og spørger, om de (igen) skal overtage. En af dem er forsker i biofysik, Magnus Kjaergaard.

– Jeg bad om at overtage kontoen i en uge, hvor jeg var på konference, efter jeg havde fulgt med på lure-niveau et stykke tid. Det er en god platform til at fortælle om sin forskning, få gang i diskussioner og få indblik i, hvordan andre forskningsfelter fungerer, siger forskeren, der altså selv for nylig har prydet kontoens profilbillede.

EKSPERT OM NYT KOMMUNIKATIONSKODEKS: DET VAR PÅ TIDE!

Han ser samtidigt @AUforsker som en mulighed for at række bredere ud i det danske forskningsmiljø og fortælle, hvad de går og laver i hans forskergruppe. Det indebærer både andre hensyn og muligheder:

– Hvis vi vil i kontakt med en anden målgruppe, eksempelvis forskere på andre institutter, skal vi måske holde os til de store linjer og rulle de fagspecifikke termer lidt tilbage, siger forskeren, der derfor også viser lidt flere hverdagsdetaljer på @AUforsker end på sin egen, mere nørdede konto.

Om eksponeringen decideres giver ham flere følgere, er han i tvivl om, men han håber, at flere får indblik i, hvad ham og hans team laver.

Hvad vil du fortælle?

Og netop det der med at tænke over målgruppen støtter Lone Koefoed Hansen op om. Men ikke på den regelrette måde:

– Vi har kun nogle retningslinjer og en kort startmail, hvor der kort sagt står, at du må gøre, hvad du vil, siger hun.

For pointen er netop, at der er mange forskellige måder at bruge værktøjet på. Og imens nogen snakker om work-life-balance, taler andre i følge Lone Koefoed Hansen om, hvad de gør lige nu –  og andre igen om selve deres forskningsemne. Og sådan skal det være.

Men, lyder det fra hende: Man skal tænke over, hvad man egentlig vil fortælle om sit felt. Og så skal man lægge op til dialog:

– Uanset hvad skal man gøre sit bedste for at lave tweets, der åbner for, at andre kan snakke med og spørge ind. Information og spørgsmål gør det ikke alene, hvis man vil engagere folk i ens forskning, er hendes erfaring.

Forsiden lige nu:

Aarhus Universitet åbner et center for plastikforskning

Verdenshavene fyldes med plastik, og det globale samfund kan ikke følge med produktionen og nedbryde den store mængde, der produceres hvert år. Det vil Aarhus Universitet og professor Daniel Otzen nu gøre noget ved.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.