Syv regionale mediehuse er gået sammen med Aarhus Universitetsforlag og Folkeuniversitetet om at byde på den radiolicens, stationen Radio24syv sender fra i dag, i det kommende udbud af sendetilladelsen.
Som mediehusenes nære samarbejdspartnere i konsortiet skal Aarhus Universitetsforlag og Folkeuniversitetet ”bidrage til at viden og forskning bliver gjort nærværende og relevant i sendefladen”, lyder det i en pressemeddelelse.
– I en moderne verden kan vi som universitetsforlag ikke nøjes med at tænke i bøger. Vi vil være med på alle medier, hvor der er mulighed for at nå ud til mange mennesker, fortæller Carsten Fenger-Grøndahl, direktør for Aarhus Universitetsforlag om baggrunden for, at forlaget er gået med i samarbejdet.
– Vi er sat i verden for at publicere forskning og formidle viden fra forskningsverdenen, og lyd er meget stærkt på vej frem i de her år, siger han.
Såfremt konsortiet vinder udbuddet, og dermed tilladelsen til at sende landsdækkende public service-radio, har forlaget en ambition om at løfte formidlingen af særligt to videnskabelige områder, ifølge Carsten Fenger-Grøndahl:
– Vi vil gerne udvide dannelsesbegrebet, så sundhedsvidenskab og naturvidenskab spiller en betydelig rolle i sendefladen, siger han.
Det bekymrer forlagsdirektøren, at basal viden inden for fag som fysik og kemi ikke bliver betragtet en del af den almene dannelse i dag.
– Det er helt legitimt at komme med en udmelding som; ”fysik og kemi stod jeg af på i 7. klasse”. Det vil man sagtens kunne sige som en i øvrigt dannet person, der ved meget om for eksempel kultur og politik, forklarer han og tilføjer;
– Det skal vi i fællesskab have lavet om på. Det er lige så nødvendigt at have basale kompetencer på plads inden for fysik og kemi.
På grund af de nye krav, har Radio24syv valgt ikke at søge om en forlænget sendetilladelse, når den udløber ved udgangen af oktober 2019. Det er radio og tv-nævnet der afgør, hvem der vinder udbuddet af FM4-licensen.
Fra bogserie til landsdækkende radiokanal
Aarhus Universitetsforlag har skabt en kæmpe succes med bogserien Tænkepauser, hvor forskere formidler deres viden om det emne, de ved mest om, på blot 60 sider. Med 1,3 mio. trykte bøger tøver forlagsdirektøren heller ikke med at kalde det for ”et gigantisk oplag”, men anerkender også, at der er stor forskel på at skabe en bog-succes og på at drive en landsdækkende public service-radio.
– Der er kæmpestor forskel på den opgave, vi skal stille os selv på en landsdækkende radiokanal, og det vi har lavet hidtil. Men det store arbejde med at drive radiostationen kommer fra de lokale og regionale medier. Vores rolle bliver at sørge for, at viden og forskningsformidling kommer til at stå stærkest muligt, siger Carsten Fenger-Grøndahl.
Ud over Tænkepauser har universitetsforlaget også erfaring med lydproduktion, blandt andet har de produceret podcast til e-reolen, som er bibliotekernes lydunivers.
Der er generelt en stor efterspørgsel på forskningsformidling for tiden, mener Carsten Fenger-Grøndahl.
– Jeg oplever helt klart, at hvis man gør sig umage med at formidle forskning på den rigtige måde, og kommer tæt på den enkeltes hverdag, er der en meget bred interesse for forskning, siger han.
Men én ting er interesse – noget andet er, at universitetsforlaget også ser deres samarbejdsbud på en ny public service-radiokanal som et ”oplysnings- og dannelsesprojekt”:
– Oplysning har i vores øjne aldrig været vigtigere. De problemstillinger, vi som demokratier skal tage stilling til i dag, kræver et meget højt vidensniveau generelt og viden inden for nogle helt andre områder, end vi har været vant til, siger han og uddyber;
– En vis indsigt i sundhedsvidenskab og naturvidenskab er en nødvendighed. Det gælder blandt andet i forhold til HPV-vaccine, affaldshåndering og klimaspørgsmålet – det skal vi kunne tage stilling til.
Højere vidensniveau
Når landsdækkende medier formidler nyheder inden for natur- og det sundhedsvidenskabelige område i dag, er det ikke på et særlig højt vidensniveau, mener Carsten Fenger-Grøndahl.
Billedet af befolkningens viden bliver skævvredet, fordi det typisk er journalister, der jo har en betydelig samfundsvidenskabelige skoling, og akademikere fra humaniora og samfundsvidenskab, der sorterer i udvalget
Imens de fleste medier forudsætter, at danskerne har en grundlæggende viden om de politiske partier på Christiansborg, er der ikke den samme forudsætning omkring danskerne viden om for eksempel kunstig intelligens eller robotteknologi, forklarer han.
– Billedet af befolkningens viden bliver skævvredet, fordi det typisk er journalister, der jo har en betydelig samfundsvidenskabelige skoling, og akademikere fra humaniora og samfundsvidenskab, der sorterer i udvalget. Der er ikke mange med en teknisk uddannelse tilstede i den journalistisk verden, siger han og fortsætter;
– Derfor er der en enighed om, hvad man kan forudsætte, som måske ikke svarer til virkeligheden. Jeg tror, der sidder mange mennesker ude i verden, som føler sig meget mere hjemme i naturvidenskaben, siger forlagsdirektøren.
Bjarne Munck, som er viceadministrerende direktør hos Jysk Fynske Medier og ansvarlig for konsortiets ansøgning til FM4-båndet, roser både Aarhus Universitetsforlag og Folkeuniversitetet for allerede at have vist, at de kan fastholde den brede befolknings interesse for ”viden fra øverste hylde”;
– De to partnere har fundet nøglen til at bringe forskernes passion for deres fagområde og befolkningen ønske om dybere forståelse af verden sammen. Derfor er de to et perfekt supplement til den journalistiske faglighed og lokale forankring, der er rigt repræsenteret i konsortiet, siger Bjarne Munck.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.