Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Samfund

Vi har et bedre forskningsmiljø end andre lande, men vi skal stadig kæmpe

Sara Shafiee har kæmpet sig fra et konfliktfyldt forskningsmiljø i Iran til Danmark

Sara Shafiee. Foto: Maiken Kestner

Teknologi har altid interesseret forsker Sara Shafiee, men vejen til en postdoc-stilling på DTU Mekanik og en ambassadørrolle for InnoWomen har hun skulle kæmpe sig til.

For hjemlandet er Iran, og her er det normalt, at kvinder rejser mod udlandet for at tage deres ph.d.

Ikke, fordi universiteterne ikke er gode nok, men fordi det er tæt på umuligt at få en akademisk karriere i landet.

Manglende ligestilling, religiøse og samfundsmæssige bias blandet med sanktioner er en del af hverdagen som kvindelig iransk forsker.

Derfor besluttede hun sig for at kæmpe videre for en karriere i Danmark – i en forskningsverden, der på mange måder er fuldstændig anderledes.

– Når jeg arbejder og bor i Danmark, er der ingen, der fornærmer, stalker eller forstyrrer mig, siger Sara Shafiee.

Rejsen til Danmark gav hende også muligheden for at mærke efter, hvad hun egentlig interesserede sig for. For i Iran vælger man det forskningsområde, hvor kvinder er tilladt.

– Da jeg kom til Danmark, var det første gang, hvor jeg tænkte: ”Hvad interesserer jeg mig for?” For her behøver du ikke bekymre dig om religiøse bias, traditioner eller familiebarrierer. Og du behøver ikke at bekymre dig om lighed på samme måde, for alle har respekt, siger hun.

– Så jeg begyndte at tænke: ”Hvem er jeg egentlig?”.

Du må ikke fornærme dig selv og dine evner
Sara Shafiee er 33 år og bor i Charlottenlund sammen med sin mand, der arbejder på DTU Fotonik.

Og så er hun passioneret omkring teknologi. Så meget fandt hun ud af, da hun havnede i en mindre livskrise efter ankomsten til Danmark.

– Jeg har altid troet på, at teknologi kunne være årsagen til forandring. Og så synes jeg, at det er ret sejt, at du kan have et værktøj, som gør alt hurtigere, billigere og øger livskvaliteten for mennesker – samtidig med at det kan skabe profit for en virksomhed, siger hun.

Oprindeligt har hun taget en uddannelse som tekstilingeniør, men da hun kom til Danmark, fik hun mulighed for at starte en erhvervs-ph.d. i samarbejde med virksomheden Haldor Topsøe, og følge teknologidrømmen.

Her skulle hun implementere et nyt it-værktøj, men hun fandt hurtigt ud af, at det ikke kun var medarbejdernes frygt for at blive skiftet ud af et hurtigt system, der ville teste hende.

– Flere forventede ikke, at det var en ung kvinde som mig, som var leder af møderne. Og generelt oplevede jeg meget bias mod mig, som var svært at arbejde med, siger hun.

Sara Shafiee kalder det ”velvillig sexisme” – som f.eks. den fordom om, at kvinder ikke kan være gode til it.

Så hun begyndte at læse op på filosofi og psykologi, så hun bedre kunne forstå medarbejdernes modvilje, og så huskede hun at kigge på de ansigter til møderne, der nikkede anerkendende i stedet for de skeptiske.

Det styrkede hendes selvsikkerhed, og hun lykkes med sit projekt.

– Jeg tror på, at stereotyper kommer fra samfundet og os selv. Men hvis samfundet fortæller dig, at du som kvinde ikke kan være dygtig indenfor it, og du accepterer det, så fornærmer du dig selv og dine evner, siger hun.

Stor forskel på velvillig og fjendtlig sexisme
Sara Shafiee har ofte oplevet bias mod sit køn, og hun er meget klar over, at hun har valgt at arbejde i en mandsdomineret verden.

Men for hende er der stor forskel på den velvillige sexisme i Danmark, og den fjendtlige der foregår i hjemlandet, selvom begge er et problem.

– Hvis du som kvinde vil på universitetet i Iran, bliver du nødt til at arbejde hårdt. Du skal udvælges. Og der er mange forskningsområder, der ikke er åbent for kvinder, siger hun.

Men for mange iranske kvinder forbliver universitetsuddannelse en drøm, for det kræver en familie, der accepterer det.

Det havde Sara Shafiee heldigvis, da flere af kvinderne i familien er højtuddannede og selvstændige. Men det betød ikke, at de andre problemer i forskningsverdenen ikke inkluderede hende.

– Der er mange lande, der har sat sanktioner mod regeringen. Men det rammer ikke dem. Det rammer befolkningen. Da jeg studerede, var der mange tidsskrifter, der havde forbudt Iran, så jeg kunne ikke hente artiklerne, og man havde heller ikke publicere noget, siger hun.

Forskningen kunne derfor hverken komme ud eller ind, og Sara Shafiee måtte dengang tigge venner om at downloade artikler til hende, så hun kunne skrive sin afhandling.

Det danske forskningsmiljø er fremskreden
Omvæltningen fra Iran til Danmark var enorm, og Sara Shafiee sætter stor pris på i dag at være i et land, hvor man ikke skal kæmpe for basale rettigheder i forskningsverdenen.

– Det var virkelig nyt for mig som kvinde at flytte til Danmark, for det er et land baseret på lighed. Her er det langt mere motiverende at være forsker, siger hun.

Den store forskel betyder også, at det er nogle væsentlige andre diskussioner om forskningsmiljøet, der foregår i Danmark.

Men for Sara Shafiee kan problematikkerne ikke sættes op mod hinanden.

Når vi diskuterer forskningsfrihed, fordeling af midler og ligestilling, vidner det kun om, hvor langt Danmark i virkeligheden er.

– Danmark er god på så mange områder, selvom det er et lille land. Det er fascinerende. Og når jeg taler om Danmark i andre lande, kender folk til det, og de ved, hvor stærkt det er i forskningsverdenen, siger hun og uddyber:

– Og grunden til, at landet vokser så hurtigt, handler netop om de diskussioner, der bliver taget. Der tænkes på et højt niveau. Og ting, som andre lande har svært ved, er noget helt grundlæggende i Danmark. Så jeg synes, at det viser fremskredenheden og fremskridt, siger Sara Shafiee.

InnoWomen viser, hvad vi kan tale om i Danmark
Den fremskredne debat om ligestilling i Danmark, var også en af årsagerne til, at Sara Shafiee takkede ja til at være med i Innovationsfondens projekt om at inspirere flere kvinder til at ansøge om midler til deres forskning.

Hun er derfor blevet InnoWomen-ambassadør, fordi det symboliserer lighed, og hun føler sig privilegeret over at være i et land, hvor samtalen overhovedet er mulig.

– I Danmark er der ingen hindring for at blive en ph.d.-studerende og tage en uddannelse og få et godt job. Her handler problemet mere om stereotyper, siger hun.

Og selvom det er en helt anden kamp, hun har kæmpet for at nå til, hvor hun er i dag, mener hun stadig, at det er vigtigt, at hun kæmper videre i Danmark for at opnå ligestilling her.

– Man tror meget nemt på det, som samfundet fortæller en. Og man har generelt mindre selvsikkerhed, hvis man er en minoritet, siger hun og fortsætter:

– Men vi kvinder skal huske på vores evner, kigge indad, og så skal vi støtte hinanden. For det ér en kamp. Men når du kæmper rigtig hårdt for at overvinde noget, og du har succes med det, så nyder du det langt mere bagefter, siger Sara Shafiee.

Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.