I midten af 2018 fik Lundbeckfonden en ny uddelingsstrategi, og på den baggrund satte de sidste år flere programmer i søen, som fortsætter ind i planen for 2020.
Og her er fokus lagt på skæve idéer og tværfaglighed.
– Vi har f.eks. lanceret “Collaborative Projects”, der retter sig mod større tværdisciplinære projekter, samt “Professorships” der støtter udviklingen af stærke hjerneforskningsmiljøer centreret om internationalt anerkendte topforskere, siger forskningsdirektør i Lundbeckfonden, Jan Egebjerg og fortsætter:
– Vi har også “LF Experiment”, hvor vi giver støtte til de mest utraditionelle, skæve idéer, der er risikobetonede, men på den anden side kan føre til store gennembrud, hvis de lykkes.
I 2020 vil fonden også komme med små revisioner af deres eksisterende programmer samt mulige tematiske opslag, og så vil de lancere en revideret strategi for deres aktiviteter på naturfags- og forskningsformidlingsområdet.
Men derudover ændrer fondens overordnede fokusområder – hjerneforskning og talentudvikling – sig ikke i 2020, da de stadig ser et fortsat stort behov for viden og bedre behandling her.
– Hjernen er vores mest komplekse organ, og derfor er der stadig store fundamentale huller i vores viden om, hvordan den virker, og hvad der går galt i en række sygdomme. Derfor fortsætter vi med at sætte hjerneforskningen i centrum for Lundbeckfondens uddelinger, siger Jan Egebjerg.
Læs også: De første Lundbeckfonden-professorer er fundet.
En politisk opgave at sikre bredden
Der har været meget fokus på grøn omstilling og klimaforskning i det seneste år, hvor flere fonde kigger mod at tematisere bevillinger i fremtiden til fordel for selvsamme område.
Men hjerneforskning har altid været omdrejningspunktet hos Lundbeckfonden, og det er netop diversiteten blandt bevillingsgiverne, der sikrer, at dansk forskning bliver dækket bredt, mener Jens Egebjerg:
– Det er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at have et mangfoldigt forskningsstøttesystem for at sikre bredden i den danske forskning. Fondenes styrke er, at vi indenfor vores fokusområder kan sikre en langsigtet strategisk støtte. Det er ikke et problem at være ekstra stærk på udvalgte områder, for samlet set dækker fondene et meget bredt forskningsområde, siger Jan Egebjerg og fortsætter:
– Det er en politisk opgave at sikre det brede forskningsfundament. Fondenes opgave er at bygge ovenpå, supplere, udfordre, innovere, gøre noget andet end det offentlige og være med til at opbygge særlige danske styrkepositioner.
Derfor mener man hos Lundbeckfonden også, at det er vigtigt, at når det offentlige system foretager større og mere pludselige strategiske satsninger, at de stadig tilfører nye midler og ikke reducerer den brede støtte, som er fundamentet bag et velfungerende universitet.
Ser man på, hvor stor en del af universiteternes undervisning, forskeruddannelse og forskning der i dag finansieres af private fondsmidler, vil et ophør af privat fondsstøtte have en dramatisk effekt
Det er også helt afgørende, at det ikke er fondene, der skal overtage opgaver fra det offentlige, når der tales finansiering af forskningen, mener Lundbeckfonden.
– Vi skal ikke fylde huller. Vi skal supplere, bygge ovenpå, være innovative, tage chancer, teste nye måder at gøre tingene på og gøre noget andet end det offentlige, siger Jan Egebjerg.
Det er nemlig det offentlige forpligtelse at sikre det brede fundament.
– Det er politikernes ansvar, at f.eks. universiteterne, hvis fondene stoppede med deres bevillinger, ville kunne varetage deres forpligtelser til at levere forskningsbaseret undervisning, kandidater med højt videnskabeligt niveau og forskning, siger Jan Egebjerg og fortsætter:
– Ser man på, hvor stor en del af universiteternes undervisning, forskeruddannelse og forskning der i dag finansieres af private fondsmidler, vil et ophør af privat fondsstøtte have en dramatisk effekt.
Fondene skal eksperimentere og tage chancer
De private fonde skal i stedet støtte eksperimenter og særprægede områder, som det offentlige ikke kan.
– Private fonde kan eksperimentere og tage særlige chancer og større risici. Ved at støtte projekter, der ellers aldrig var blevet til noget, er vi med til at udvikle samfundet i fremtidige generationers interesse og skabe mangfoldighed, siger Jan Egebjerg og fortsætter:
– Men der er ingen tvivl om, at de private fonde med deres anseelige – og støt stigende – uddelinger har stor indflydelse, og med den indflydelse følger et endnu større ansvar. Derfor skal vi blive ved med at være på forkant med udviklingen, holde os relevante, leve op til samfundskontrakten, være transparente og best in class. Vi skal bevise, at fondsmodellen er en kæmpe styrke for Danmark, fordi den skaber arbejdspladser, fastholder hæderkronede virksomheder på danske hænder og giver et uvurderligt boost til f.eks. forskning og kulturliv.
Derfor håber Jan Egebjerg også, at det øgede fokus, som forskningen har fået det seneste år, også vil føre til flere ambitioner bag de politiske taler.
– Der har været talt meget om forskningens betydning for Danmarks fremtid, men ser man på de manglende stigninger i det offentlige bidrag til forskningen, er det vanskeligere at se ambitionernes bag politikernes taler. Forhåbentligt vil politikerne indgå i en konstruktiv dialog med fondene om, hvordan man sikrer den optimale integration af de øgede fondsmidler til forbedring af dansk forskning, siger Jan Egebjerg.
