Seks danskere og fire udenlandske forskere er budt indenfor, og det er ikke hvem som helst de nye medlemmer skal følge i fodsporene på, når dørene åbner sig ind til salen i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Det traditionsbundne selskab og dets gulve er før blevet gået flade af tidligere berømte medlemmer som Niels Bohr, H.C. Ørsted, Albert Einstein og Marie Curie.
Siden år 1866 har Selskabet opdelt deres medlemmer i to klasser, den humanistiske og den naturvidenskabelige, og i år er det humanisterne, der kan glæde sig over nye fagfæller.
De nye medlemmer, hvis fagområder dækker bredt indenfor humanistisk forskning, har store forventninger til medlemskabet, og de glæder sig til et tværfagligt samarbejde, der giver lige dele inspiration og vidensdeling med de andre indviede.
– Jeg forventer at lære om og at diskutere de mange spændende sider af verden, som de andre medlemmer har kendskab til, siger nyvalgt medlem Martha Sif Karrebæk, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.
Udover behovet for tværfaglighed, så er det også muligheden for at fremme forskningens stilling og videnskabens vilkår i Danmark, der har høj prioritet. Både for de nye tilkomne, men også for Selskabet generelt, som har dette som et af sine mærkesager
Dertil siger Michael Bang Petersen, professor ved institut for Statskundskab ved Århus Universitet og ny medlem i Selskabet, at medlemskabet giver ham mulighed for at styrke formidlingen af hans forskning til offentligheden og møde andre ligesindede, der brænder for det videnskabelige ideal.
– I en verden med faldende tillid til sandhedsbegrebet er det mere vigtigt end nogensinde at stå sammen om det ideal, og jeg håber, at jeg i regi af Videnskaberne Selskab kan være med til at skubbe samfundet i den retning, udtrykker han.
Kriterier for at blive valgt ind
Hvert år lukker Videnskabernes Selskab nye medlemmer ind, og alle forskere kan blive indstillet til optagelse, men det betyder nødvendigvis ikke, at alle per automatisk optages.
– Optagelsen i Videnskabernes Selskab sker en gang om året efter indstilling fra faglige kollegaer, og der bliver altid indstillet end del flere end der optages. Hvert år indvælges der 6-9 nationale forskere og omkring 8 internationale, som ofte har en forskningsmæssig relation til Danmark, fortæller Mogens Høgh Jensen, præsident i Videnskabernes Selskab.
Hvordan de indvalgte udvælges, vurderes ud fra en række kriterier, der skal opfyldes. Det handler både om en stærk forskningsbaggrund, eller som Morten Høgh Jensen beskriver det – et stærkt forskningsmæssigt CV, og hvor aktiv en rolle forskeren kan bidrage med.
– Vi vurderer, om vedkommende ønsker at spille en aktiv rolle for den danske forskningsverden, og om vi mener, at de på baggrund af deres videnskabelige indsats og meritter vil arbejde aktivt for selskabet. I Selskabets formålsparagraf fremhæves både den grundvidenskabelige forskning og tværvidenskabelige forståelse, og dermed indgår de tværfaglige aspekter også som et element i udvælgelsen, forklarer han.
De 10 nye medlemmer:
Martha Sif Karrebæk, Mads Meier Jæger, Mette Birkedal Bruun, Lasse Horne Kjældgaard, Karen Skovgaard-Petersen, Michael Bang-Petersen, Bjarke Frellesvig, Espen Aarseth, Tim Bollerslev og Sarah Franklin
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.