Seks danskere og fire udenlandske forskere er budt indenfor, og det er ikke hvem som helst de nye medlemmer skal følge i fodsporene på, når dørene åbner sig ind til salen i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Det traditionsbundne selskab og dets gulve er før blevet gået flade af tidligere berømte medlemmer som Niels Bohr, H.C. Ørsted, Albert Einstein og Marie Curie.
Siden år 1866 har Selskabet opdelt deres medlemmer i to klasser, den humanistiske og den naturvidenskabelige, og i år er det humanisterne, der kan glæde sig over nye fagfæller.
De nye medlemmer, hvis fagområder dækker bredt indenfor humanistisk forskning, har store forventninger til medlemskabet, og de glæder sig til et tværfagligt samarbejde, der giver lige dele inspiration og vidensdeling med de andre indviede.
– Jeg forventer at lære om og at diskutere de mange spændende sider af verden, som de andre medlemmer har kendskab til, siger nyvalgt medlem Martha Sif Karrebæk, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.
Udover behovet for tværfaglighed, så er det også muligheden for at fremme forskningens stilling og videnskabens vilkår i Danmark, der har høj prioritet. Både for de nye tilkomne, men også for Selskabet generelt, som har dette som et af sine mærkesager
Dertil siger Michael Bang Petersen, professor ved institut for Statskundskab ved Århus Universitet og ny medlem i Selskabet, at medlemskabet giver ham mulighed for at styrke formidlingen af hans forskning til offentligheden og møde andre ligesindede, der brænder for det videnskabelige ideal.
– I en verden med faldende tillid til sandhedsbegrebet er det mere vigtigt end nogensinde at stå sammen om det ideal, og jeg håber, at jeg i regi af Videnskaberne Selskab kan være med til at skubbe samfundet i den retning, udtrykker han.
Kriterier for at blive valgt ind
Hvert år lukker Videnskabernes Selskab nye medlemmer ind, og alle forskere kan blive indstillet til optagelse, men det betyder nødvendigvis ikke, at alle per automatisk optages.
– Optagelsen i Videnskabernes Selskab sker en gang om året efter indstilling fra faglige kollegaer, og der bliver altid indstillet end del flere end der optages. Hvert år indvælges der 6-9 nationale forskere og omkring 8 internationale, som ofte har en forskningsmæssig relation til Danmark, fortæller Mogens Høgh Jensen, præsident i Videnskabernes Selskab.
Hvordan de indvalgte udvælges, vurderes ud fra en række kriterier, der skal opfyldes. Det handler både om en stærk forskningsbaggrund, eller som Morten Høgh Jensen beskriver det – et stærkt forskningsmæssigt CV, og hvor aktiv en rolle forskeren kan bidrage med.
– Vi vurderer, om vedkommende ønsker at spille en aktiv rolle for den danske forskningsverden, og om vi mener, at de på baggrund af deres videnskabelige indsats og meritter vil arbejde aktivt for selskabet. I Selskabets formålsparagraf fremhæves både den grundvidenskabelige forskning og tværvidenskabelige forståelse, og dermed indgår de tværfaglige aspekter også som et element i udvælgelsen, forklarer han.
De 10 nye medlemmer:
Martha Sif Karrebæk, Mads Meier Jæger, Mette Birkedal Bruun, Lasse Horne Kjældgaard, Karen Skovgaard-Petersen, Michael Bang-Petersen, Bjarke Frellesvig, Espen Aarseth, Tim Bollerslev og Sarah Franklin
Forsiden lige nu:

Rekordlavt studieoptag: De næste tre år afgør skæbnen for fordelingen af forskningsmidler
Fordelingen af tilskud for 0,77 milliarder kroner til landets universiteter bliver berørt af de store fald i optaget på videregående uddannelser. Der er dog tre år endnu til at sige hvor meget. Til da måde de ramte universiteter holde vejret.

PET har skruet markant op for indsatsen
Den stigende spionagetrussel mod dansk forskning udfordrer både PET og den danske forskningsverden. Derfor har PET skruet op for indsatsen på området, forklarer Anders Henriksen, chef for kontraspionage hos PET.

Nyt millionstyrket partnerskab sætter jagten ind på CO2-fangst
Men 201 millioner kroner og en lang række institutter, universiteter og virksomheder i ryggen skal det nye partnerskab INNO-CCUS for alvor sætte skub i den grønne mission om at fange, lagre og anvende CO2 for at nå de danske klimamål.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.