Seks danskere og fire udenlandske forskere er budt indenfor, og det er ikke hvem som helst de nye medlemmer skal følge i fodsporene på, når dørene åbner sig ind til salen i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Det traditionsbundne selskab og dets gulve er før blevet gået flade af tidligere berømte medlemmer som Niels Bohr, H.C. Ørsted, Albert Einstein og Marie Curie.
Siden år 1866 har Selskabet opdelt deres medlemmer i to klasser, den humanistiske og den naturvidenskabelige, og i år er det humanisterne, der kan glæde sig over nye fagfæller.
De nye medlemmer, hvis fagområder dækker bredt indenfor humanistisk forskning, har store forventninger til medlemskabet, og de glæder sig til et tværfagligt samarbejde, der giver lige dele inspiration og vidensdeling med de andre indviede.
– Jeg forventer at lære om og at diskutere de mange spændende sider af verden, som de andre medlemmer har kendskab til, siger nyvalgt medlem Martha Sif Karrebæk, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.
Udover behovet for tværfaglighed, så er det også muligheden for at fremme forskningens stilling og videnskabens vilkår i Danmark, der har høj prioritet. Både for de nye tilkomne, men også for Selskabet generelt, som har dette som et af sine mærkesager
Dertil siger Michael Bang Petersen, professor ved institut for Statskundskab ved Århus Universitet og ny medlem i Selskabet, at medlemskabet giver ham mulighed for at styrke formidlingen af hans forskning til offentligheden og møde andre ligesindede, der brænder for det videnskabelige ideal.
– I en verden med faldende tillid til sandhedsbegrebet er det mere vigtigt end nogensinde at stå sammen om det ideal, og jeg håber, at jeg i regi af Videnskaberne Selskab kan være med til at skubbe samfundet i den retning, udtrykker han.
Kriterier for at blive valgt ind
Hvert år lukker Videnskabernes Selskab nye medlemmer ind, og alle forskere kan blive indstillet til optagelse, men det betyder nødvendigvis ikke, at alle per automatisk optages.
– Optagelsen i Videnskabernes Selskab sker en gang om året efter indstilling fra faglige kollegaer, og der bliver altid indstillet end del flere end der optages. Hvert år indvælges der 6-9 nationale forskere og omkring 8 internationale, som ofte har en forskningsmæssig relation til Danmark, fortæller Mogens Høgh Jensen, præsident i Videnskabernes Selskab.
Hvordan de indvalgte udvælges, vurderes ud fra en række kriterier, der skal opfyldes. Det handler både om en stærk forskningsbaggrund, eller som Morten Høgh Jensen beskriver det – et stærkt forskningsmæssigt CV, og hvor aktiv en rolle forskeren kan bidrage med.
– Vi vurderer, om vedkommende ønsker at spille en aktiv rolle for den danske forskningsverden, og om vi mener, at de på baggrund af deres videnskabelige indsats og meritter vil arbejde aktivt for selskabet. I Selskabets formålsparagraf fremhæves både den grundvidenskabelige forskning og tværvidenskabelige forståelse, og dermed indgår de tværfaglige aspekter også som et element i udvælgelsen, forklarer han.
De 10 nye medlemmer:
Martha Sif Karrebæk, Mads Meier Jæger, Mette Birkedal Bruun, Lasse Horne Kjældgaard, Karen Skovgaard-Petersen, Michael Bang-Petersen, Bjarke Frellesvig, Espen Aarseth, Tim Bollerslev og Sarah Franklin
Forsiden lige nu:
Thomas Bjørnholm: Vi bør tage ved lære ved et forskningsland som Holland, som optimerer systematisk og i samlet flok
FORSKNINGSPOLITIK. Forskningsdirektør i Villum Fonden er enig i behovet for mere viden om forskningssystemet, men afviser, at Danmark står uden metascience-initiativer. Han peger på mere systematisk tværgående samarbejde, bedre balance i finansieringen og flere spirende idéer som vejen til et løft af dansk forskning.
GTS-foreningen har ét budskab til den kommende regering: ”Don’t stop thinking about tomorrow”
DEBAT. Mens regeringen forhandler om Danmarks fremtid, halter vi efter i det globale teknologikapløb, hvor især Kina og USA sætter tempoet. Skal vækst og velfærd sikres, kræver det markant højere investeringer i forskning, innovation og virksomhedernes konkurrencekraft, lyder det direktør Mette Fjord Sørensen.
Industriens Fond vil med nyt ambitiøst program booste dansk forsvarsinnovation i en usikker verden
BEVILLING. Danmark trues på mange fronter i en verden i vild forandring, der gør fremtiden uforudsigelig. Med en ny storstilet satsning vil Industriens Fond mobilisere en bredere palet af aktører og sætte fart på innovationen inden for forsvar og sikkerhed.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























