Seks danskere og fire udenlandske forskere er budt indenfor, og det er ikke hvem som helst de nye medlemmer skal følge i fodsporene på, når dørene åbner sig ind til salen i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Det traditionsbundne selskab og dets gulve er før blevet gået flade af tidligere berømte medlemmer som Niels Bohr, H.C. Ørsted, Albert Einstein og Marie Curie.

Siden år 1866 har Selskabet opdelt deres medlemmer i to klasser, den humanistiske og den naturvidenskabelige, og i år er det humanisterne, der kan glæde sig over nye fagfæller.

De nye medlemmer, hvis fagområder dækker bredt indenfor humanistisk forskning, har store forventninger til medlemskabet, og de glæder sig til et tværfagligt samarbejde, der giver lige dele inspiration og vidensdeling med de andre indviede.

– Jeg forventer at lære om og at diskutere de mange spændende sider af verden, som de andre medlemmer har kendskab til, siger nyvalgt medlem Martha Sif Karrebæk, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Udover behovet for tværfaglighed, så er det også muligheden for at fremme forskningens stilling og videnskabens vilkår i Danmark, der har høj prioritet. Både for de nye tilkomne, men også for Selskabet generelt, som har dette som et af sine mærkesager

Dertil siger Michael Bang Petersen, professor ved institut for Statskundskab ved Århus Universitet og ny medlem i Selskabet, at medlemskabet giver ham mulighed for at styrke formidlingen af hans forskning til offentligheden og møde andre ligesindede, der brænder for det videnskabelige ideal.

– I en verden med faldende tillid til sandhedsbegrebet er det mere vigtigt end nogensinde at stå sammen om det ideal, og jeg håber, at jeg i regi af Videnskaberne Selskab kan være med til at skubbe samfundet i den retning, udtrykker han.

Kriterier for at blive valgt ind

Hvert år lukker Videnskabernes Selskab nye medlemmer ind, og alle forskere kan blive indstillet til optagelse, men det betyder nødvendigvis ikke, at alle per automatisk optages.

– Optagelsen i Videnskabernes Selskab sker en gang om året efter indstilling fra faglige kollegaer, og der bliver altid indstillet end del flere end der optages. Hvert år indvælges der 6-9 nationale forskere og omkring 8 internationale, som ofte har en forskningsmæssig relation til Danmark, fortæller Mogens Høgh Jensen, præsident i Videnskabernes Selskab.

Hvordan de indvalgte udvælges, vurderes ud fra en række kriterier, der skal opfyldes. Det handler både om en stærk forskningsbaggrund, eller som Morten Høgh Jensen beskriver det – et stærkt forskningsmæssigt CV, og hvor aktiv en rolle forskeren kan bidrage med.

– Vi vurderer, om vedkommende ønsker at spille en aktiv rolle for den danske forskningsverden, og om vi mener, at de på baggrund af deres videnskabelige indsats og meritter vil arbejde aktivt for selskabet.  I Selskabets formålsparagraf fremhæves både den grundvidenskabelige forskning og tværvidenskabelige forståelse, og dermed indgår de tværfaglige aspekter også som et element i udvælgelsen, forklarer han.