I år skal det store tillykke gives til professor i klima og økonomi fra DTU, Kirsten Halsnæs.
Hun modtager Forskningskommunikationsprisen 2019 og de tilhørende 200.000 kr., da hun de sidste mange år har arbejdet på at påvirke klimadebatten blandt de øverste beslutningstagere i Danmark og internationalt.
Desuden har hun arbejdet med at gøre klimadebatten forståelig og vedkommende for den danske befolkning og de danske virksomheder i over 20 år med handlingsrettede og nuancerede budskaber, som er baseret på klimaforskning.
– Klimadebatten er kommet for at blive. Den er fyldt med etiske og økonomiske dilemmaer, der skal formidles og debatteres på et fagligt og faktuelt grundlag. Her er Kirsten Halsnæs uden tvivl en vigtig stemme for danskerne. Kun få forstår som Kirsten Halsnæs at binde klima, økonomi og etik sammen og bringe viden om klimadebatten ud til alle grupper i samfundet, skriver Formandsgruppen i Danmarks Frie Forskningsfond i indstillingen af Kirsten Halsnæs.
Læs også: Forskningskommunikationsprisen 2018 går til tarmbakterie-professor
Flere priser bag sig
Det er ikke første pris, som professor Kirsten Halsnæs har vundet.
I 2007 opnår hun international hæder, da hun, som en del af FN-panelet sammen med Al Gore, modtager Nobels fredspris for at skabe et solidt grundlag for klimadebatten.
Og faktisk har Kirsten Halsnæs spillet en ledende rolle i FN’s klimarapporter siden 1993. Hun er derfor en af Danmarks mest erfarne hovedforfattere på rapporterne.
Hun har også modtaget Skrubbeprisen af Landsforeningen Levende Hav i 2007 for en debat i Nyhavn, hvor hun talte til danskerne om klima og havet.
Kirsten Halsnæs har desuden optrådt i flere landsdækkende interviews, til foredrag samt i kronikker og bøger, og så er hun kendt for at kommunikere sin forskning på mange forskellige – og ofte – utraditionelle måder.
Blandt andet ved Roskilde Festival, Science & Cocktails, og da hun bragte klimadebatten ud til gymnasier i form af rollespil. Hun blev også særligt kendt i den brede befolkning for sine debatoplæg i mediebilledet under COP15.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.