I år skal det store tillykke gives til professor i klima og økonomi fra DTU, Kirsten Halsnæs.
Hun modtager Forskningskommunikationsprisen 2019 og de tilhørende 200.000 kr., da hun de sidste mange år har arbejdet på at påvirke klimadebatten blandt de øverste beslutningstagere i Danmark og internationalt.
Desuden har hun arbejdet med at gøre klimadebatten forståelig og vedkommende for den danske befolkning og de danske virksomheder i over 20 år med handlingsrettede og nuancerede budskaber, som er baseret på klimaforskning.
– Klimadebatten er kommet for at blive. Den er fyldt med etiske og økonomiske dilemmaer, der skal formidles og debatteres på et fagligt og faktuelt grundlag. Her er Kirsten Halsnæs uden tvivl en vigtig stemme for danskerne. Kun få forstår som Kirsten Halsnæs at binde klima, økonomi og etik sammen og bringe viden om klimadebatten ud til alle grupper i samfundet, skriver Formandsgruppen i Danmarks Frie Forskningsfond i indstillingen af Kirsten Halsnæs.
Læs også: Forskningskommunikationsprisen 2018 går til tarmbakterie-professor
Flere priser bag sig
Det er ikke første pris, som professor Kirsten Halsnæs har vundet.
I 2007 opnår hun international hæder, da hun, som en del af FN-panelet sammen med Al Gore, modtager Nobels fredspris for at skabe et solidt grundlag for klimadebatten.
Og faktisk har Kirsten Halsnæs spillet en ledende rolle i FN’s klimarapporter siden 1993. Hun er derfor en af Danmarks mest erfarne hovedforfattere på rapporterne.
Hun har også modtaget Skrubbeprisen af Landsforeningen Levende Hav i 2007 for en debat i Nyhavn, hvor hun talte til danskerne om klima og havet.
Kirsten Halsnæs har desuden optrådt i flere landsdækkende interviews, til foredrag samt i kronikker og bøger, og så er hun kendt for at kommunikere sin forskning på mange forskellige – og ofte – utraditionelle måder.
Blandt andet ved Roskilde Festival, Science & Cocktails, og da hun bragte klimadebatten ud til gymnasier i form af rollespil. Hun blev også særligt kendt i den brede befolkning for sine debatoplæg i mediebilledet under COP15.
Forsiden lige nu:

Praksisnær forskning risikerer at drukne i smalle og korte tidshorisonter
Der er ti års jubilæum for erhvervsakademier og professionshøjskolers arbejde med anvendelsesorienterede forskning og udvikling (FoU). DFiR giver fem anbefalinger til at sikre fremtidens forskning og velfærd.

Disse 7 forskningsarrangementer skal du opleve på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm byder igen i år på over 100 videnskabelige og forskningsrelaterede arrangementer – se de 7 mest interessante her.

Forskningsgruppen Social Complexity Lab vinder Årets Forskningsmiljøpris 2023
Social Complexity Lab ved DTU Compute vinder Det Unge Akademis pris for Årets Forskningsmiljø 2023.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.