Hvordan kan man som privat virksomhed komme helt tæt på den nyeste forskning på et universitet?
Man kan for eksempel gøre som en række virksomheder i Sydtyskland: flytte ind på universitetets campus.
I den sydtyske by Karlsruhe har flere virksomheder installeret sig fysisk på et universitets campus for at komme helt tæt på forskningen og udvikle et langsigtet partnerskab med en forskningsgruppe.
En af de virksomheder er den tyske produktionsvirksomhed Schaeffler, der siden 2012 har haft et samarbejde kørende med det tekniske universitet, KIT, i Karlsruhe.
Det fortæller Ulrik Kjølsen Olsen, der, som Uddannelses- og Forskningsministeriets danske innovationsattaché i München, kender til de tyske erfaringer med den type forskningssamarbejde.
– Det, der kendetegner det tyske system, er, at der er en stor mobilitet af forskere mellem det private erhvervsliv og universitetet. Den mobilitet medfører, at man tør lave langsigtede partnerskaber. For eksempel den all-in-model, hvor en virksomhed simpelthen har en bygning på campus, siger Ulrik Kjølsen Olsen.
Langsigtede projekter uden slutdato
I Danmark er offentlige-private forskningssamarbejder mellem et universitet og en privat virksomhed allerede udbredte, men i fremtiden vil der være behov for nye samarbejdsformer, mener Ulrik Kjølsen Olsen.
– Der er en generel erkendelse af, der er behov for nye partnerskaber, blandt andet på grund af et stigende innovationspres i industrien og med udviklingen af nye teknologier som kunstig intelligens. Derudover stiller EU’s forskningsprogram krav om offentlig-private partnerskaber. Men spørgsmålet er, hvad det skal være for en model? I de sydtyske partnerskaber går man længere, end vi hidtil har set det i Danmark, forklarer han.
Derfor er der et stort potentiale i Company-on-Campus-modellen, som det tyske partnerskab bliver kaldt, for danske virksomheder og forskere:
– Det giver andre muligheder på daglig basis, når virksomheden rykker ind på campus. Man opfatter hinanden som kollegaer og har et fælles mål med de projekter, man sammen bygger op fra bunden, fortæller Ulrik Kjølsen Olsen som uddyber;
– Det ligger også indbygget i projektet, at det ikke nødvendigvis skal kaste resultater af sig fra day one. Det giver værdi til samarbejdet, at det er et langsigtet projekt uden en slutdato, og at man får tid til at opbygge et tillidsforhold.
Når company-on-campus-modellen er mere udbredt i Tyskland end i Danmark, hænger det sammen med det tætte samarbejde, der i forvejen er mellem universiteter og industrien i Sydtyskland.
– Det ligger simpelthen til højrebenet at intensivere og formalisere samarbejdet, og her kan company-on-campus være en model, siger Ulrik Kjølsen Olsen:
AAU og erhvervslivet
Ét af de danske universiteter, der har stor erfaring med at arbejde tæt sammen med det private erhvervsliv, er Aalborg Universitet, der sidste år blev udpeget af Dansk Industri som det danske universitet, der er bedst til at samarbejde med erhvervslivet.
På universitetets campus i Aalborg er multinationale selskaber som Danfoss og Vestas rykket ind i forskermiljøet på Institut for Energiteknik for at komme tæt på den nyeste forskning.
– Den fysiske tilstedeværelse giver meget intensive forskningssamarbejder og udvikler sig ofte til mangeårige samarbejder til gavn for begge parter, fortæller Dorte Stigaard, innovationsdirektør på Aalborg Universitet:
– Karrieremæssigt er det også i AAU’s interesse, at studerende og ph.d.-studerende, via forskningssamarbejder kommer i tæt samspil med virksomhederne. Selv i en digital verden er fysisk nærhed og co-location et stort plus, da den nedbryder formelle og organisatoriske barrierer, og fremmer relationsopbygning og uformel dialog og sparring, forklarer hun.
Dorte Stigaard er også enig i, at der er behov for nye offentlige-private partnerskaber:
– Behovet er der helt sikkert. Jeg tror, der er store gevinster at hente, både for samfundet mere overordnet, og for de enkelte aktører, med de langsigtede, vel-fundede og strategiske samarbejder. Der tabes en del momentum med for meget stop-go, hvor der kæmpes fra hus til hus med forståelse af hinandens virkeligheder, mener innovationsdirektøre.
LÆS OGSÅ: NY FORSKNINGSALLIANCE VIL ØGE OFFENTLIG INVESTERING I FORSKNING
Samarbejdsaftale sikrer forskningsfrihed
Når en privat virksomhed som sådan flytter ind på et offentlige universitet og kommer helt tæt på forskningen, vil det typisk afføde spørgsmålet om, hvordan man sikrer de universitetsansatte forskeres forskningsfrihed.
I det sydtyske eksempel har virksomheden Schaeffler og det tekniske universitet, Karlsruhe Institute of Technologu (KIT), lavet en detaljeret samarbejdsaftale, som sikrer, at der er balance mellem den fælles anvendelsesorienterede forskning og KIT-forskernes akademiske frihed, fortæller Ulrik Kjølsen Olsen.
Han pointerer i den forlængelse, at det er vigtigt, at en virksomhed ikke opfatter samarbejdet som en direkte forlængelse af deres egne forsknings- og udviklingsaktiviteter:
– Som virksomhed skal man vide, at det er noget andet forskning, der kommer ud af samarbejdet, end den, der foregår i egen R&D(forskning og udviklings-, red.)—afdeling. Det er anvendelsesorienteret forskning frem for produktudvikling.
Samtidig viser eksemplet fra Karlsruhe, at ligelig deltagelse og engagement i projektet fra universitetet og virksomheden også giver værdi for begge parter, ifølge Ulrik Kjølsen Olsen.
Her er der både en fælles bestyrelse, med et lige antal repræsentanter fra henholdsvis virksomheden og instituttet, ligesom den ene halvdel af forskerne er ansat i Schaefflers afdeling på campus, imens den anden halvdel er ansat på KIT.
Det er blandt andet for at sikre balancen mellem, at forskningen både skal komme virksomheden til gavn, imens universitetsansatte forskere fortsat kan publicere i internationale tidsskrifter, så forskningen kommer samfundet til gavn, forklarer Ulrik Kjølsen Olsen.
– Det gælder om at lave den rigtige aftale, men sådan er det også i andre typer offentlig-private samarbejder. Det er mange af de samme overvejelser, for eksempel omkring fortrolighed og IPR (immaterielle rettigheder, red.), man skal gøre sig, siger han og tilføjer;
– Det behøver ikke nødvendigvis være så farligt, at en virksomhed installerer sig på campus. Jeg tror, vi kommer til at se flere samarbejder i den her retning.
Forsiden lige nu:

Ny magtudredning skal undersøge demokratiets kapløb med tiden
Professor i statskundskab Michael Bang Petersen er forskningsleder af en ny magtudredning, som skal undersøge demokratiets tilstand og videnskabens rolle i et samfund udfordret af tid og teknologi. Det er første gang i 20 år.

Ny alliance skal veksle viden til biodiversitet i erhvervslivet
Lyttebøfferne er slået ud i det såkaldte “Biodiversitetspartnerskab”. Miljøministeriet, organisationer og forskere skal det næste år samle anbefalinger til danske virksomheder indsatser for at beskytte verdens natur.

Novo Nordisk Fondens fem nye forskningsgrupper arbejder med innovativ CO2-fangst
Novo Nordisk Fonden går ind i nye, uudforskede områder og støtter fem nye CO₂-projekter. Projekterne skal skabe innovativ, tværfaglig forskning inden for områder, der supplerer centrets eksisterende forskning i CO₂-fangst.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.