SPONSORERET INDHOLD
Lyt til det nyeste afsnit af ‘Mit Store Spørgsmål’ her
Hvad kan narhvalens stødtænder fortælle os om de miljømæssige forandringer i Grønland? Om klimaforandringerne i et af de mest udsatte områder på jorden?
Det er Eva Garde, der er seniorforsker i Grønlands Naturinstitut, i gang med at undersøge.
I 20 år har hun beskæftiget sig med narhvalen i Arktis, og nu har forskningen guidet hende til narhvalens stødtænder, som gemmer på hemmeligheder.
-Vi har skåret stødtænderne over for at trække prøver ud af alle de lag, som en stødtand er bygget op af. En narhval ligger et lag om året – ligesom årringe i et træ. Hvert lag indeholder en masse information, som vi gerne vil hive ud af tænderne, siger Eva Garde i podcasten ‘Mit Store Spørgsmål’.
Forskningsprojektet, der har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningfond, er endnu ikke afsluttet. I første omgang er det et grundforskningsstudie, hvor de har brugt de sidste par år på at etablere en metode til at undersøge narhvalens stødtand.
-Nu begynder vi at få data ind. Så nu skal vi begynde at analysere og se, hvad vi så kan få ud af det, forklarer hun.
Betydning for hvalfangsten
det kan virke som et nicheforskningsprojekt, og Eva Garde oplever da også, at folk studser en ekstra gang over, hvad hun forsker i, når hun er til middagsselskaber. Men hun er drevet af at vide så meget som overhovedet muligt om narhvaler.
Lige siden hun var barn, har hun været fascineret af hvaler. Derfor passer hun som fod i hose i Naturinstituttet i Grønland, der via forskning i narhvalernes levestandarder kan rådgive om bæredygtig fangst og forvaltning af narhvaler. Her er tænderne et brugbart værktøj, der kan fortælle historien om narhvalen fulde liv. Fra vugge til grav. Og med klimaforandringernes hastige udvikling – i særdeleshed i Grønland – har tænderne en spændende historie at fortælle.
-Gletsjere og havisen smelter, og der kommer en hel masse havvind ind i narhvalens miljø. Det påvirker miljøet og de forskellige populationer af dyr, der bor deroppe. I sidste ende påvirker det toppredatorerne som narhvalen, fordi den spiser dyr, som også påvirkes, uddyber Eva Garde, der samtidig forklarer, at alt det vil man kunne se i narhvalens tænder.
NARHVALEN
- Narhvalen lever året rundt i Arktis
- Dens stødtand kan blive op til tre meter lang, som bygges op af lag.
- Hvert lag repræsenterer ét år
- De kan blive op til 115 år gamle
- Scanninger af stødtanden kan registrere grundstofkoncentrationen i hvert lag gennem hvalens liv, der kan bruges til at genskabe de klimatiske begivenheder.
Fra geologi til biologi
De længste tænder, som Eva Garde og resten af teamet er i besiddelse af, kan fortælle en 60 år lang historie. Det, som de konkret går ind og kigger på, er hormoner, isotoper, grundstoffer og kulstof-14.
Forhåbentlig kan kommende resultater fortælle dem noget om hvalernes stressniveau, fødselsrate og to af tænderne skal sågar undersøges for plutonium fra et B-52 bombefly, der styrtede ned nær Thule Air Base.
Det er ikke noget, som Eva Garde hverken har teknologien eller kompetencerne til at trække ud af tænderne. Derfor har Grønlands Naturinstitut indgået et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, som forkortes GEUS.
GEUS har udviklet et laboratorium, der går under det knap så mundrette navn ‘Laser Ablation Inductively Coupled Plasma Mass Spectrometry’, der også forkortes LA-ICP-MS-laboratoriet. Her kan GEUS aldersbestemme geologiske fund og genstande. Det kan være alt fra ædelsten og økser til bjergarter.
Eva Garde fandt ud af, at GEUS også var begyndt at kigge på øresten i fisk og det gav hende en idé. Kan de også trække grundstoffer ud af biologiske organismer?
-Så det er faktisk et samarbejde med dem. Og vi kører så det store studie lige nu med 17 af de store narhvaltænder, som vi har, forklarer Eva Garde
I første omgang lavede de i fællesskab en række forudgående undersøgelser for at stable en metode på benene. Den metode kan nu bruges af andre forskere, som er interesserede i at undersøge biologisk materiale. Så Eva Garde spår, at GEUS i fremtiden får travlt.
-Flere og flere biologer får øjnene op for, at man kan bruge GEUS’ metode til at kigge på grundstoffer i alt muligt forskelligt. Og det er jo ikke kun havpattedyr, man kan forestille sig. Det er også landpattedyr og mennesker sågar.’ metode til at kigge på grundstoffer i alt muligt forskelligt. Og det er jo ikke kun havpattedyr, man kan forestille sig. Det er også landpattedyr og mennesker sågar, siger hun.
Lyt til hele episoden her.
SPONSORERET INDHOLD
