De nye EU-lande opnår langt færre bevillinger end de gamle. Der er enighed om, at ambitionen er, at andelen af deres deltagelse og de penge, de får hjem, skal øges. Et princip, der i embedsmandskredse har fået tilnavnet ’widening’. Men hvordan den ambition skal føres ud i livet, og især hvordan det kan gøres uden at sjakre med excellence-princippet, er baggrund for en langvarig og indædt kamp: Widening vs. Excellence – det er spørgsmålet.
LYT TIL PODCASTEN: EXCELLENCE ER AFGØRENDE FOR DANSK FORSKNING
Widening vs. Excellence
Slagsmålet handler om, hvorvidt der skal skrues på måden, midlerne fordeles på, så det bliver nemmere for widening-landene at få del i dem. Josephine Them Parnas gør den danske holdning op: “For Danmark giver det absolut ingen mening at give køb på excellence. Grunden til, at EU fylder meget i international forskning, er netop understregningen af excellence. Det vil være ekstremt problematisk at begynde at skrue på det – for så bliver resultaterne ikke ved at være gode.” Her vil en typisk indvending fra widening-fronten være, at det heller ikke kan nytte noget, at et land som Danmark hiver mere hjem i forskningsstøtte, end vi betaler ind til Horizon Europe. Det motiverer ikke de andre lande til at blive ved med at betale.
Josephine Them Parnas: ”Det er rigtigt, at Danmark gør det vildt godt. Det gør vi, fordi vi løbende har reformeret vores forskningssystemer, vi har god administration, god løn og gode rammer for vores forskningsmiljøer. Og så har vi den vigtigste drivkraft: Dygtige forskere med gode uddannelser, der udvikler gode projekter og skriver gode ansøgninger. Det tager årtier at bygge sådan et system op – og det er derfor, det er et langt sejt træk for widening-landene at komme op på niveau.” Samtidig er det Widening-landene, der får langt størstedelen af midlerne fra EU’s udviklings- og strukturfonde. Så det kan godt være, at de taber lidt på Horizon Europe. Men de burde bruge de andre penge på at reformere og opbygge deres forskningsmiljøer for at komme mere med.
En indiskutabel forudsætning
”Der er allerede gang i snakken i Bruxelles om næste rammeprogram for forskning og innovation, der skal være på plads i 2028. Midtvejsevalueringen af Horizon Europe kommer til at spille en stor rolle, når det nye program skal designes. Her er vi fra dansk side også stærkt fokuseret på at stå vagt om excellence. Det er det, vi laver i maskinrummet. Skal vi være en forsknings- og videnbaseret økonomi i Europa, er excellence en indiskutabel forudsætning,” forklarer Josephine Them Parnas.
”Det er i høj grad også dansk interessevaretagelse: Vi klarer os godt i Danmark, fordi vi har dygtige forskere og innovatører, som er uddannede og hærdede i et excellence-
system. Og den position kæmper vi hver dag hårdt for ikke at udvande. Både som forskere og som embedsfolk,” siger Josephine Them Parnas, og slutter: ”Det er derfor, at excellence-princippet er så vigtigt. For det betyder jo bare, at vi får den bedste forskning og innovation for pengene.”
LYT TIL PODCAST
De bedste får pengene. Det princip fastholder Danmark i samarbejdet med Europa-Kommissionen og de øvrige medlemslande om Horizon Europe. Chefkonsulent Josephine Them Parnas, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, uddyber i podcast, hvorfor excellence i EU-forskning og -innovation er helt afgørende.
Lyt til podcast her.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.