SPONSORERET INDHOLD
Lyt til den nyeste episode af ‘Mit Store Spørgsmål’ her
Hvad nu hvis?
Hvad nu hvis du havde vinger og kunne flyve lige derhen, hvor du vil? Hvad nu hvis du kunne rejse tilbage i tiden og ændre på din største fejltagelse? Hvad nu hvis der eksisterede guder, og du kunne bede til dem i håbet om, at dit største ønske vil ske?
Mennesker er de eneste i verden, der stiller lige præcis det spørgsmål. Og for lektor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet, Rikke Christina Schubart, rummer tankeeksperimentet ‘hvad nu hvis’ utrolig meget. For hende er dét spørgsmål indbegrebet af det, hun kalder ‘det fantastiske’.
– Mit store spørgsmål er, hvad vi kan bruge det fantastiske til. For mig er det fantastiske det, der bryder med naturlovene, forklarer Rikke Christina Schubart i podcasten ‘Mit Store Spørgsmål’.
En samfundsmæssig drivkraft
Det kan måske virke, som om det kræver en fantasifuld og abstrakt tankegang at involvere sig i dette tankeeksperiment. For nogen kan det måske endda rejse spørgsmålet; Hvad kan vi bruge det fantastiske til? Her forklarer forskeren fra Syddansk Universitet, at tankeeksperimentet kan bruges i dagligdagen, når det handler om innovation og fornyelse.
– Jo bedre vi bliver til at stille det her spørgsmål, jo mere udvider vores verden sig. Det gør den større, det gør den rigere og det gør den mere mangfoldig, uddyber hun.
Eksperimentet eller legen, om man vil, er imidlertid ligesom et værktøj eller et våben. Det kan også være farligt, hvis det havner i de forkerte hænder. Det gør sig gældende inden for ideologi, politik og forskning.
– Oppenheimer (En film om atombombens “skaber” red.) har for eksempel lige haft premiere. Og det er det samme spørgsmål, som kan føre til forskning, hvor man udvikler bomber. De bomber kan jo smides på den ene eller den anden side. Men den viser jo, at stiller man sig nogle spørgsmål inden for forskning, så leverer man også nogle svar, forklarer Rikke Christina Schubart.
En medfødt nysgerrighed
Når Rikke Christina Schubart kaster sig over et forskningsprojekt som det her, skyldes det tendenser i tiden. For hun ser en tendens til, at det fantastiske vinder mere og mere indpas i populærkulturen. Pludselig er fantasy og sci-fi-film med vampyrer, drager og zombier mainstream. Her er der en klar sammenhæng med antallet af streamingtjenester på markedet, vurderer hun. For på 10-15 år er det gået stærkt.
Selvom vi oplever et større udbud af fantastiske fortællinger i primetime-tv, er Rikke Christina Schubart overbevist om, at fascinationen altid har været der. Nu er udbuddet blot større og dermed også efterspørgslen.
– Det er faktisk sådan evolutionært set, at alt det, der bryder et mønster, påkalder sig opmærksomhed. Det fantastiske bryder en naturlov og stimulerer vores nysgerrighed. Inden for forskning er nysgerrighed en følelse, der er medfødt,” siger hun.
Den naturlige nysgerrighed og spørgsmålet ‘hvad nu hvis’ kan altså være med til at udvikle os som mennesker og drive samfundet fremad. Men det er ikke nødvendigvis det, som Rikke Christina Schubart finder interessant ved forskningsprojektet. For direkte adspurgt om, hvad vi som samfund skal bruge den her viden til, svarer hun:
– Jeg tænker jo, at det kommer an på, hvad man vil som samfund. Vil man optimere? Hvis målet er, at man skal have en højere løn, at man skal stille større krav, at man skal have en større bolig, ja, så kan det spørgsmål godt drive samfundet fremad. Men hvis man gerne vil have det sjovere, så er det fantastiske klart vejen frem til at lege mere og have det sjovt og blive beriget i ånden.
Lyt til den nyeste episode af ‘Mit Store Spørgsmål’ her
SPONSORERET INDHOLD
Forsiden lige nu:

Sådan tackler fondene den stigende magt
I SPORENE PÅ MAGTEN. I takt med at de danske fondes magt og muligheder skyder i vejret, arbejder fondene på tiltag, der sikrer fair forskning. Fem fokuspunkter brænder igennem.

Johan Olsen blander sine kasketter i ny podcast for at smitte mest muligt med sit videbegær
Proteinforskeren, videnskabsformidleren og musikeren, Johan Olsen fortsætter sin mission om at vende videnskaben ud mod den bredere befolkning. Denne gang i børnehøjde i ny podcastserie og børnebog.

Fysikerne får velkendt ansigt som institutleder
Professor Joachim Mathiesen tiltræder fra 1. december 2023 som ny institutleder på Niels Bohr Institutet. Her får han ansvaret for at lede et institut i rivende national og international udvikling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.