Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Sponsoreret

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU

Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Joachim Bachman Nielsen er CEO & Co-founder hos Kvasir Technologies. Foto: EUindblik

Forestil dig, at det var muligt at omdanne et affaldsprodukt fra landbruget til olie, der kan bruges af de kæmpestore skibe, der besejler verdenshavene. Og at løsningen ikke bare er CO2-neutral, men CO2-negativ. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er ikke desto mindre det, Kvasir Technologies er ved at gøre til virkelighed. At processen virker, har de allerede bevist. Det næste skridt er at bygge et testanlæg, så de kan opskalere produktionen og sende det første skib afsted med deres halmbaserede biofuel i tanken.

Suverænt bedste finansieringsmulighed

Kvasir Technologies har fået tildelt godt 20 mio. kr. fra EIC Accelerator. ”EIC Accelerator er en af de suverænt bedste finansieringsmuligheder for teknologidrevne virksomheder, du kan drømme om at få,” siger Joachim Bachmann Nielsen. ”Det er ikke bare rigtig mange penge, men de kan også bruges mere frit – både til teknologiudvikling og forretning.”

Kvasir Technologies beskæftiger i dag 5-10 medarbejdere. Men de kommer til at blive flere nu. ”For en virksomhed som vores er det organisatorisk transformerende,” forklarer Joachim Bachmann Nielsen. ”Vi går fra at være et selskab, hvor man ikke har så mange penge, til at kunne finansiere et langt mere ambitiøst foretagende. Det er noget helt nyt – som at gå fra iværksættergaragen til et rigtigt kontor.”

Halm er fremtiden

Den proces, Kvasir Technologies har udviklet, omdanner lignocellulose til olie. Lignocellulose findes i f.eks. græsser, halm, nøddeskaller og træ og er ikke spiseligt for mennesker. ”Processen og produktet er kun relevant for kommercialisering, hvis det er bæredygtigt og skalérbart,” siger Joachim Bachmann Nielsen. ”Det vil sige, at det skal være tilgængeligt i store mængder, og det skal ikke kunne bruges til andet.”

”Halm er en stor, underudnyttet ressource, der i dag bare bliver pløjet ned i jorden.” Når halmen bliver pløjet ned, frigives der drivhusgasser, når det forrådner. Ved at omdanne halmen til olie, sparer man altså ikke bare CO2 ved at erstatte fossil olie. Man vinder også en ekstra CO2-reduktion ved at undgå at pløje halmen ned.

”Af de to mio. tons halm, der årligt bliver til overs i Danmark, regner vi med, at vi kan producere én million tons olie,” siger Joachim Bachmann Nielsen. ”Det svarer til, hvad der sælges i danske havne i dag.” På EU-plan bliver der årligt pløjet 100 mio. ton halm ned, der i stedet ville kunne omdannes til 50 mio. tons olie. Den globale maritime sektor bruger cirka 300 mio. tons olie om året.

Superkompetitivt opslag

”Når du laver et firma baseret på kemiteknik, så er der lang vej til markedet,” forklarer Joachim Bachmann Nielsen. ”Den finansiering, vi har modtaget, hjælper med at drive firmaet de næste to år. Vi har fået støtten alene, det er et projekt, hvor kun vi er med. Derfor er succesraten også ret lav. Det er et superkompetitivt opslag.”

Kvasir Technologies indsendte en 134 siders ansøgning, og Joachim Bachmann Nielsen råder kommende ansøgere til at søge rådgivning og støtte i ansøgningsprocessen. ”Det er også vigtigt kun at søge på opslag, der er direkte på linje med selskabet. Og så skal du endelig ikke søge under forventning om at få pengene. Det må ikke være en del af virksomhedens kommercielle strategi,” understreger han.

Men for Kvasir Technologies lykkedes det altså. Og planen for de næste godt to år er klar. ”Målet er at komme op i en skala, hvor en rigtig skibssejlads kan finde sted med vores biofuel. Det forventer vi at nå i sommeren 2024 inden projektets afslutning,” slutter Joachim Bachmann Nielsen.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel

Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark

De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner

Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.