SPONSORERET INDHOLD
Hør hele afsnittet af ‘Mit Store Spørgsmål’ her
Det er lørdag morgen. En far står og laver morgenmad, da han ikke kan undgå at høre, at hans teenagedatter har taget en fyr med hjem fra fest aftenen forinden.
Han står og overvejer, hvorvidt han skal banke på og spørge sin datter, om fyren også skal have noget at spise. Men han beslutter sig for at smide en besked i stedet for. I en lidt vittig tone skriver han, at han ikke var klar over, at hun havde besøg, men hvis han også er sulten, så skal han lige lave nogle flere boller.
Der går ikke mange sekunder, før han får svar.
Fyren vil ikke have morgenmad, svarer hun tilbage.
Denne korrespondance er ifølge Andreas Candefors Stæhr, der er lektor på Institut på Nordisk Sprog og sprogvidenskab på Københavns Universitet, et godt eksempel på familielivets digitale kommunikation.
-Det er et godt eksempel på, hvordan det at skrive beskeder på tværs af unge og voksne også er en måde at tage hensyn til hinanden på. Fordi det havde måske været lidt mere akavet, hvis han havde flået døren op og banket på og spurgt ind til, hvad de laver, siger Andreas Candefors Stæhr i podcastserien ‘Mit Store Spørgsmål’, der er produceret af Science Report.
Den ovenstående samtale kommer bag på Andreas Candefors Stæhr. Da han med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond begyndte at undersøge, hvordan den digitale kommunikation påvirker familielivet, var det med fokus på kommunikationen, når familien var adskilt. Ikke når de befandt sig i samme rum.
-Vi opdagede, at beskeder i hjemmet var motiveret af to ting. Det ene var, at det var mere bekvemt end at råbe igennem et helt hus, at nu var der mad. Den anden var, at det var nemmere at tage hensyn til private grænser, forklarer han.
Korte beskeder møder emojis
Sammen med andre forskere har Andreas Candefors Stæhr over en årrække fået en unik adgang til unges mobilbrug og særligt deres kommunikation unge imellem og på tværs af generationer. Først brugte de måneder i en gymnasieklasse for at observere og skabe tillid til de unge. Dernæst fik de mulighed for at følge med i de unges korrespondancer med venner og familie. Den tillid åbnede døre til familier på tværs af generationer.
Han betragter forskningsprojekt – som han kalder ‘SoMe-Family’ – som et stort projekt med mange fund. Heriblandt kommunikationen i huset. Men de har særligt haft fokus på at undersøge kommunikationen og sprogbruget blandt generationer. Samtidig løfter projektet også sløret for det, han kalder for familiesocialisering – altså hvad der karakteriserer måden at være familie på i dag med sociale medier.
Det er måske ikke overraskende – særligt ikke hvis man selv har teenagebørn – men der er en stor forskel på, hvordan unge og ældre kommunikerer på de sociale medier.
-Forældregenerationen er ikke kun kommet med på de sociale medier, men de også fået deres egne sproglige stile, forklarer han og kommer med en række eksempler.
Mens unge skriver korte beskeder og ofte med forkortelser, skriver forældregenerationen længere beskeder, som de læser korrektur på.
-Forældrene gav udtryk for i interviews, at det var vigtigt for dem, at beskederne var stavet korrekt, mens de unge gav mere udtryk for, at det vigtige var, at der skulle være et kommunikativt flow, uddyber han og nævner samtidig emojis som en sproglig stil blandt forældre.
For de unge var det vigtigste, at budskabet kom frem.
Sprogligt fedteri
Det er her, at Andreas Candefors Stæhr synes, at det bliver særligt interessant. For med så store forskelle, skulle man tro, at kommunikationen ville bryde sammen. Men faktisk viser det sig, at både forældregenerationen og den yngre generation tilpasser og ændrer deres sproglige stile til den givne situation.
-Nogle af forældrene gav udtryk for, at de skrev kortere beskeder, når de skrev med deres børn. For de oplevede, at hvis de skrev en meget lang besked, så fik de måske kun svar på den første del af beskeden. Så det er jo ligesom sprogbrug i alle mulige andre situationer, at man ændrer sit sprog og sin stil efter den kontekst, man kommunikerer i, forklarer han.
Modsat oplevede forskerne, at unge begyndte at bruge emojis, når de kommunikerede med deres forældre. Noget som de ellers ikke gjorde i en Messenger-tråd med 25 venner, hvor det ville tage for lang tid at finde den passende emoji.
-Når de unge virkelig gerne vil opnå noget socialt med deres forældre, måske fedte for at få nogle penge til noget frokost, så er de også flinke til at sætte emojis på og ændre deres sproglige stil.
Et problem eller ej
Når det kommer til den yngre generations forbrug af mobilen, følger der ofte ord som mobilafhængighed, stress og usikkerhed med. Direktør i Trygfonden Rasmus Kjelddal kalder unges mobilvaner for et alvorligt problem.
Men Andreas Candefors Stæhr håber, at dette omfattende projekt kan nuancere debatten en smule, når det kommer til unges mobilvaner. For måske er det faktisk ikke så slemt, at unge bruger mobilen, som vi går og tror.
Det er vigtigt for ham at understrege, at der sagtens kan være udfordringer med det stigende forbrug af sociale medier, men:
-Der er bare et meget ensidigt fokus på problemerne og ikke så meget fokus på alle de andre ting, som mobiltelefonerne og sociale medier spiller for ungdomsliv og for familieliv, mener han.
Derfor opfordrer han også til, at man grundigt overvejer, hvilke restriktioner man laver og på hvilken baggrund, når det kommer til mobiltelefoner.
-Hvis man skal implementere eller laver regler, der gælder for skoler eller andre institutioner, så er det ret vigtigt at gøre det på et oplyst grundlag. Ikke kun baseret på, hvad en lille gruppe af “medie-skeptikere” eller dem, der er de bærende stemmer i den her mediepanik, hvad de mener.
Hør hele afsnittet af ‘Mit Store Spørgsmål’ her
SPONSORERET INDHOLD
