Ambu vil have udbredt CO2-reguleringer til lande uden for EU

EU skal på banen for at fremme grøn omstilling og bæredygtighed på verdensplan. Sådan lyder det det fra Lene Møldrup, ansvarlig for ESG og sustainability i medicovirksomheden Ambu. – Fornybar energi er nemt at få i EU men ikke i lande som Kina eller Malaysia, hvor indstillingen til bæredygtighed er en helt anden. Der bliver gjort et godt stykke arbejde i EU, men vi skal have resten af verden med, siger hun. Sustain Report bringer over de kommende uger serien ‘Hvad vil C25-virksomhederne med den grønne omstilling?’. Her vil nogle af Danmarks største virksomheder sætte ord på, hvordan de arbejder med klimamål, bæredygtighed og grøn omstilling. I dag handler det om Ambu. Lene Møldrup er ansvarlig for ESG og sustainability i Ambu. Foto: Birgitte Røddik. Verden er større end Europa Ambus produktionsfaciliteter ligger uden for EU, og i lande, der ikke er omfattet af EU’s klimareguleringer. Det påvirker den grønne omstilling. – Det gør det vanskeligere for os at bidrage til den grønne udvikling, som vi gerne vil. Her kan politikerne med fordel komme på banen, så alle lande kan komme op på samme niveau. For Ambu handler det om, at verden er større end Danmark og EU. – Vi skal have de andre lande med. Se bare på Kina, der fortsat bygger kulkraftværker. Derfor bliver vi nødt til at involvere alle verdens lande og tale om, hvad der skal investeres i, og hvad der skal på den sorte liste. Fordi mange lande fortsat er i en udviklingsfase sammenlignet med den vestlige verden, skal der ifølge Lene Møldrup og Ambu være en overgangsperiode. – Man kan ikke nødvendigvis bruge solpaneler i Kina, fordi solen kan ikke trænge igennem smoggen. Det er skruen uden ende, men vi må starte et sted. Kina er i dag verdens største forbruger af kul, og landet bidrager til en fjerdedel af verdens samlede CO2-udledning. Den kinesiske regering har dog sat et mål om at blive CO2-neutrale i 2060, hvilket blandt andet skal ske ved at udbygge den vedvarende energi. Hvilke strategier har I implementeret i jeres grønne udvikling? – En del af vores CO2-mål er at reducere vores scope 1 og 2 CO2-udledning med 50 procent i 2025 i forhold til baseline-året 2019. Derudover arbejder vi både med vores vandforbrug, energiforbrug og affaldsgenerering på fabrikkerne. Vi ser også på, hvordan vi kan udvikle vores produkter mere bæredygtigt, sådan at de senere kan indgå i et cirkulært kredsløb. Herudover ser vi også på introduktion af bæredygtige plastikmaterialeteknologier i produktionen. Læs også: Chr. Hansen: Grøn EU-lovgivning er ikke gearet til biotek – I arbejdet med medicinaludstyr går der et stykke tid fra, at vi har fundet en løsning, til vi begynder at implementere den, fordi løsningen skal igennem en godkendelsesproces af myndighederne i alle de lande, hvor produktet skal sælges. – Vi er stadig i gang med at undersøge forskellige plastikmaterialer, og samtidig er løsningerne forretningshemmeligheder. Jeg kan dog sige, at fordi vi arbejder med medicinaludstyr, skal materialerne have en vis kvalitet, og der er nogle krav til indholdsstoffer, som skal være på plads, før vi kan bruge dem. Hvad er den største klimasynder i produktionsdelen som det ser ud nu? – Vores største miljøpåvirkning er vores elektricitetsforbrug, så for os er det vores CO2-udledning, der er højst oppe på dagsordenen. Her er det vores mål at reducere vores scope 1 og 2-udledning med 50 procent i 2025 i forhold til 2019. For eksempel har vi installeret solceller på vores fabrik i Malaysia og på vores hovedkontor i Ballerup. Det er et forsøg på at introducere mere vedvarende energi i Ambu. Tiltaget i Malaysia forventes at dække cirka ti procent af forbruget. Læs også: En bæredygtig cementindustri kræver politiske reguleringer – Vi har fabrikker i Kina, Malaysia og USA, og vi vil gerne anvende mere vedvarende energi på fabrikkerne. Mulighederne er forskellige i de lande i forhold til, hvad man kan gøre. Derfor undersøger vi, hvilke muligheder vi har for at have mere vedvarende energi, da det klart er elektricitet og vedvarende energi, der er de løsningsmuligheder, der ligger lige for hos os. Hvordan inddrager I forskning i jeres grønne strategiudvikling?  – Vi investerer på flere områder. For eksempel har vi netop afsluttet et projekt, hvor vi har arbejdet på at fjerne fareklassificerede ftalater fra vores produkter. Ftalat er en blødgører til plastmaterialer, og kan derfor ikke bare tages ud af et produkt. I 2020 kom vi i mål med projektet, så vi nu ikke længere fremstiller produkter, der indeholder fareklassificerede ftalater. – Vi ser også på, hvordan vi kan recirkulere de materialer, vi bruger, og lave et design, hvor de kan indgå i det cirkulære materialekredsløb. I USA har vi for eksempel et take back-system, hvor en partnervirksomhed skiller materialerne fra hinanden, og får dem genanvendt til energi i stedet for, at materialerne bare ender på en losseplads, hvilket desværre ofte er tilfældet i USA. – Vores pakkemateriale og selve logistikken ser vi også på for at se, hvordan vi kan reducere vores carbon footprint. Hvor meget inddrager I forskere og partnerskaber i disse processer? – Det er helt grundlæggende, at vi får viden gennem forskning og research, for vi kan ikke udvikle alting selv – derfor indgår vi i forskellige partnerskaber. Vi samarbejder med studerende, som laver deres afgangsprojekt hos os. Og vi følger med i, om der er projekter omkring genanvendelse, som vi også gerne vil deltage i. Så man kan sige, at vi konstant forsøger at få ny viden ind omkring, hvad vi kan gøre for at udvikle os. Hvor stort er forretningspotentialet i bæredygtighed for jer? – Vores forretning handler om at stille produkter til rådighed for typisk læger eller personale, som skal bruge produkterne til at hjælpe deres patienter. Investorer, kunder, nuværende medarbejdere eller nogen, der overvejer at arbejde hos os stiller krav til os. Et af deres krav er, at vi skal gøre en positiv forskel, derfor er det også en del af vores strategi at vokse bæredygtigt med fokus på både mennesker og miljø. Læs også: Ørsted: Politikerne skal skabe et marked for grønne løsninger – Tidligere var det en konkurrencefordel, at man kunne sige: “I øvrigt arbejder vi med bæredygtige løsninger”. Nu rykker bæredygtigheden sig mere og mere over til at blive et samfundskrav, hvor indkøberne siger, at ”hvis produkterne ikke er eksempelvis ftalatfrie, så køber vi dem ikke. Så er vi nødt til at købe fra et andet firma”. Derfor er miljø og bæredygtighed et stort markedskrav til os. Samtidig går investorerne efter mere bæredygtige investeringer, og vores kunder vil også se, hvad det egentligt er, vi gør i forhold til bæredygtighed. Der er et ret stort push for at komme i den retning. Hvordan påvirker EU’s nye regler for bæredygtige investeringer jer? – EU formulerer ikke alle krav lige klart, så vi afventer med spænding, hvad kravene bliver til os. Vi tager det dog stille og roligt, for mange af de data, de vil se på, rapporterer vi allerede om i dag. Det er for eksempel vores CO2-udledning, hvordan vi behandler vores medarbejdere, og hvordan vi aflønner vores CEO. Overordnet set arbejder vi med rapportering og ESG, som skal gøre det gennemsigtigt for vores omverden, heriblandt investorer, hvad det er vi gør, og hvordan vi rykker vores forretning i en bæredygtig retning. Hvad har coronapandemien lært jer om bæredygtighed, og får den varig betydning for nogle af jeres indsatser?  – Jeg ved ikke, om vi har lært noget om bæredygtighed af covid-19. Pandemien er mere et vilkår, vi har handlet ud fra. Dog kan jeg sige, at transporten af vores produkter har været en større udfordring end normalt. Nogle af vores produkter bliver brugt til at behandle coronapatienter. Derfor har vi oplevet en stor efterspørgsel, hvor det har været nødvendigt at få leveret mange produkter til lande rundt omkring i verden. På grund af efterspørgslen har vi valgt at flyve nogle af vores produkter, hvor vi traditionelt set sejler dem. Det udleder mere CO2 at flyve produkterne, men til gengæld har vi hurtigt fået leveret dem til hospitalerne, som har brug for dem for at redde menneskeliv. Hvordan ser jeres bæredygtige produktion ud i 2030? – Der forestiller jeg mig, at vores produkter kan skilles ad og indgå i kredsløbet igen. I produktionen bruger vi fornybar energi, og er gået helt væk fra oliebaseret energiforbrug. – Og så er der nogle ting, vi ikke kan ændre på. I USA bruger de stadig lossepladser rigtig mange steder. Det i modsætning til Danmark, hvor vi hovedsageligt genanvender materialer og brænder resten, og kun i lille grad anvender lossepladser/deponi. Og det burde hele verden skifte over til. Hvordan sikrer I, at I opnår den udvikling, I har sat jer for? – Vi har sat nogle mål for, hvad vi skal nå og har sat handlinger bag. Fornybar energi er som sagt svært at få i Malaysia og Kina. Det kan derfor være en hindring på vores vej. Her er det politiske systemer, der hindrer vores arbejde, og det er jo svært at gøre noget ved. Det vil være svært at ændre lovgivning i Danmark, sværere i EU og endnu sværere i resten af verden.